Min øjenlågsoperation // Før og efter billeder

Min øjenoperation / tunge øjenlåg – Del 2 // Nu med nye før og efter billeder

Ret skal være ret, og I var faktisk en del der kommenterede mit før og efter billede i gårs dagens indlæg omkring min øjenoperation. Flere skrev til mig at det ikke var sammenligneligt, da jeg på det første billede kneb øjnene sammen, ikke havde samme øjenbryn, min rynker var mindsket eller havde mit hår på en anden måde.

Tunge øjenlågFør og efter billedet fra gårsdagens indlæg

Jeg elsker at I som læsere er kritiske og udfordrer sådanne billeder, for det er nemlig lige præcis det vi skal gøre når vi blive mødt med perfekte billeder og tror alt er perfekt når alt bare er en illusion. Det synes jeg helt oprigtig er fantastisk.
Men jeg havde faktisk ikke valgt de to billeder for at gøre det endnu mere tydeligt. Jeg havde faktisk forsøgt at finde 2 billeder som var nogenlunde sammenlignelige.

Jeg har make-up på, på begge billeder – også mascara selvom det ikke ser sådan ud på billede nr. 1. Mit hår er sat op på billede nr. 1 og løst på billede nr. 2.
Mine øjenbryn ser mere markeret ud på billede nr. 2, men jeg har altså ikke gjort andet end at miste min tan fra billede nr. 1.
Rynkerne er stadig de samme – dem er der intet gjort ved :0)

Men ret skal være ret og jeg har derfor forsøgt at lave lidt flere før og efter billeder, så det giver et mere klart billede af udviklingen.

Tunge øjenlågDet her billede er et jeg tog i forbindelse med Knæk Cancer
kampagnen på Boozt, som jeg postede i dette indlæg: Når savnet bor forevigt

Jeg tog en million billeder til det indlæg og uanset hvilket jeg valgte ud og hvor meget jeg koncentrerede mig om at løfte øjenbrynene, så huden over øjnene blev løftet, så kunne jeg ikke rigtig skjule det mere. Billederne er fra Oktober 2016, og jeg synes selv det er ret tydeligt på de billeder hvor “slemt” det var.

Min mascara lavede hver dag mærker på den ekstra hud, som hang ned lige over vipperne. Beslutning om at få dem opereret kom faktisk endegyldigt da en veninde meget sødt tørrerede de sorte mærker fra mascaraen væk fra mine øjenlåg en dag vi var sammen ;0) Dér gik det op for mig, at det ikke bare var mig selv der lagde mærke til det.
TAK søde – du ved hvem du er ;0)

Tunge øjenlåg – Før og efter

Tunge øjenlågAlle billederne her er fra min Instagram inden operationen og fælles for dem alle er,
at jeg forsøgerat skjule de tunge øjenlåg ved at løfte øjenbrynene lidt ekstra ;0)

Tunge øjenlågAlle disse billeder er taget efter operationen, og her løfter jeg ikke længere øjenbrynene.
Mit ene øje er medfødt lidt større end det andet, men sådan er det :0)

Jeg er på ingen måde ude på at gøre sagen bedre end den er, og jeg håber I her i dette indlæg får en lidt bedre fornemmelse af udviklingen end på første billede.

Jeg har selv betalt for min operation og har ingen intention om at fortælle en bedre historie end hvordan den i virkeligheden er. Jeg har helt oprigtigt bare delt herinde fordi I var rigtig mange der gerne ville høre mere.
Selv er jeg super glad for resultatet og er så glad for, at jeg endelig fik det gjort.

Tunge øjenlågFør og efter MED makeup :0)

Tunge øjenlågFør og efter UDEN makeup

Det er altid svært at finde 2 præcis ens billeder, som kan sammenlignes, men nu har jeg altså forsøgt med lidt flere som måske giver et bedre billede af hvordan det ser ud her før og efter.
Tusind tak fordi I er så opmærksomme. Jeg synes virkelig det er fedt at I udfordrer sådanne billleder, men håber også I kan se at jeg ikke har forsøgt at gøre nogen historie bedre end den i virkeligheden er ;0)

Jeg har vitterlig forsøgt at gøre det så realistisk og ægte som det overhovedet er mig muligt. Sig endelig til hvis I har spørgsmål ;0)

3 kommentarer

  • Una Jensen

    Fantastisk resultat du har – også med “nye” før billeder. Jeg har lige fået øjenlågsløft for 11 dage siden. Dine billeder og beskrivelse af forløbet har været helt uundværligt for dig. Jeg har sammenlignet mit udseende med dine billeder dag for dag. Så hjælpsom.t. Mange tak fordi du har delt forløbet. Bedste hilsner Una

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Tina Hansen

    Du skal slet ikke retfærdiggøre det! Det er din beslutning, og det er blevet så flot til dig! Om det så bare havde handlet om 5mm eller de 14mm du fik fjernet, så vil det da klart være mindre anstrengende for dig i længden når du ikke skal se “overrasket” ud hele tiden for at kunne se!

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Pernille

      Tak Tina. Det var nu ikke retfærdiggørelsen af selve operationen, men mere billederne som nogle mente var misvisende. Så derfor smed jeg lige lidt flere billeder op. Det er bestemt ikke fordi jeg ønsker at pynte på sandheden 😉
      Jeg er selv super glad for at jeg fik det gjort.

      De bedste hilsner
      Pernille

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Min øjenlågsoperation // Før og efter billeder