Noget om at gå alene ud og drikke Cointreau....

Min øjenlågsoperation // Før og efter billeder

Det var egentlig ikke min mening, at jeg ville dele min øjenlågsoperation og ligefrem blogge om den. Men eftersom der var rigtig stor efterspørgsel på det efter jeg fik skrevet på min instagram i en kommentar, at jeg skulle have det lavet og I spurgte om jeg ikke ville dele, så besluttede jeg at det ville jeg da gerne. Det har som sådan ikke været en hemmelighed at jeg skulle have det lavet, og jeg er på ingen måde pinlig over det. Så derfor besluttede jeg mig for at dele billederne med jer, og nu denne opfølgning i dette indlæg. Håber I tager godt imod ;0)

Min øjenlågsoperation

I slutningen af april måned fik jeg opereret mine øjenlåg. Rigtig mange har spurgt ind til det, og også om det virkelig var nødvendigt at få opereret. Og ja, det VAR det virkeligt.
Alt er jo relativt, men mine øjenlåg var blevet så tunge at de var generende for mig. Jeg havde som regel camoufleret det godt, så folk ikke lagde mærke til det. Jeg løftede f.eks. øjenbrynene når jeg så direkte på eller talte med folk. Jeg løftede også øjenbrynene når jeg f.eks. fik taget billeder eller når jeg sad og arbejdede foran skærmen.

Derfor har jeg ikke super mange billeder hvor man rent faktisk kan se hvor slemt det var. Jeg har dog ét billede fra vores ferie i Thailand, hvor jeg selv synes det er ret tydeligt hvordan det så ud:

Øjenlågsoperation

Da billedet her blev taget havde jeg allerede planlagt operationen og jeg vidste det skulle laves ret kort tid efter vi kom hjem.

Jeg blev opereret d. 27. april på Privathospitalet Hamlet i Parken. Jeg har selv betalt for operationen, men havde inden undersøgt om jeg kunne få det betalt over den offentlige sygesikring. Øjenlægen jeg var hos, afviste mig blankt og sagde, at jeg kunne komme igen om 5-10 år, så var det helt sikkert slemt nok til at jeg ville kunne få det lavet der.
Det synes jeg ligesom ikke jeg kunne vente på, så jeg besluttede mig for at jeg ville betale for det selv.

Allerede for knap 2 år siden var jeg til min første for-undersøgelse på Hamlet, men jeg har simpelthen været så nervøs for at få det lavet, at jeg derfor har udskudt det i flere år.
Tanken om at nogen skulle skære i mig – og så tilmed ved øjnene og mens jeg var vågen (man er kun lokalbedøvet), det var simpelthen nok til at jeg ikke turde. Før nu :0)

Da jeg havde besluttet mig for at NU skulle det være, opsøgte jeg den øjenlæge som altså afviste mig. Det ville jo have været rart at man rent faktisk var dækket ind under den offentlige sygesikring, og man derfor slap for at punge ud selv. Men jeg accepterede afvisningen og besluttede mig alligevel for, at jeg ville have det lavet om jeg så selv skulle betale, så skulle det laves nu.

Min øjenlågsoperation på Hamlet

Jeg måtte til en ny forundersøgelse på Hamlet hos Louise Vennegaard Mielke, da det jo var knap 2 år siden sidste forundersøgelse. Til forundersøgelsen fik jeg forskellige valgmuligheder at gå hjem og overveje, samt et overslag over hvad det ville koste at lave.
På det tidspunkt var der en rabatordning med Club Matas, så jeg fik rabat på ca. 15% tror jeg. Uanset hvad, så havde jeg besluttet at få det lavet, så rabatten gjorde egentlig ikke udslaget for mig.
Jeg endte med at betale 9.400 kr. for øjenlågsoperationen, og pengene skulle betales før operationen.

ØjenlågsoperationKlar til operation, hvor Louise har tegnet op hvad der skal skæres væk.

Når først man har været til forundersøgelsen, kan man få en tid til operation efter 7 dage alt efter hvor travlt der er. Jeg planlagde det efter vores ferie, da man helst ikke skal være eksponeret for sol på arrene efter operationen.

Jeg var så nervøs op til operationen, og tanken om at det foregik under lokal bedøvelse skræmte mig stadig helt vildt. Heldigvis havde jeg rådført mig med andre der havde fået lavet en øjenlågsoperation og de anbefalede mig at have musik og høretelefoner med, så under hele operationen hørte jeg så høj musik jeg kunne fra min telefon. Det fungerede så fint og det var slet ikke så slemt som jeg havde forestillet mig.
Louise og teamet bag, var simpelthen så søde og fantastiske. På et tidspunkt fik jeg det virkelig varmt og bad dem tage et tæppe af mig som jeg havde fået på. Det registrerede de som om jeg var nervøs, hvilket måske også var derfor – og så tog den søde sygeplejerske min hånd og nussede den lidt.

ØjenlågsoperationLige efter operationen på opvågningsstuen og i bilen på vej hjem.

Efter operationen blev jeg kørt ind på en opvågningsstue, hvor Louise også kom ind og tilså mig efter noget tid. Jeg spurgte hende om hvor meget hun havde fjernet, og om hun ville vurderer at jeg var hysterisk eller om hun syntes det havde været reelt nok med operation. Jeg var virkelig i tvivl efter flere havde sagt “Ej det behøver du da ikke” og efter øjenlægen havde afvist mig. Hun forklarede mig at det jeg havde fået fjernet var i den gode ende af hvad de ser, og at det faktisk svarede til 14 mm på hvert øjenlåg. Folk kom der og fik fjernet ved 3-5 mm, så mit var bestemt ikke hysterisk. 14 mm – VILDT !!!
Siden har jeg hørt at folk får det betalt på det offentliges regning ved langt mindre, så hvorfor jeg selv skulle betale for operationen kan jeg jo så takke den øjenlæge jeg valgte at gå til……..

Hr. Mand hentede mig derinde, for selvom man kan rejse sig umiddelbart efter operationen og tage hjem, så er man altså ikke i stand til at køre bil.
Jeg var SÅ lettet efter operationen og følte mig flyvende. Det var så fedt det var overstået.

Jeg havde fået af vide fra andre, at de første 2 dage efter ville jeg ikke være i stand til at lave andet end at ligge i et mørkt rum med lukkede øjne det meste af tiden. Andre der havde fået lavet samme operation havde fortalt at de ikke kunne holde ud at kigge på hverken TV, computer eller andet de første 2 dage. Så jeg havde planlagt fuldstændig ro.
Dog må jeg sige at jeg slet ikke følte det så slemt. Jeg havde bestemt frygtet meget værre og jeg kunne sagtens ligge og se TV, dog lå jeg også en del med kølende briller på øjnene.

Øjenlågsoperation

Øjenlågsoperation

Øjenlågsoperation

Øjenlågsoperation

Øjenlågsoperation

øjenlågsoperation

Øjenlågsoperation

Øjenlågsoperation

Dagene efter øjenlågsoperation

De første 2 dage gik som sagt virkelig fint. Dag 3, som man næsten også kan se på billederne herover, var uden tvivl den værste.
Jeg vågnede og var mega hævet – også under øjenene, hvor jeg havde fået sådan nogle store udposninger hvor også blodet var sunket ned så jeg var helt blå og hævet. Billederne viser faktisk slet ikke hvor slemt det var :0)

På fjerde dagen skulle vi til konfirmation, så der forsøgte jeg med lidt makeup i selve ansigtet og dullede håret op. Jeg kunne stadig ikke tage makeup på selve øjnene.

På sjette dagen tog jeg på arbejde igen. Normalt bruger jeg ikke briller til daglig, men kontaktlinser. Så brillerne camouflerede lidt situationen, selvom jeg lignede en der havde fået bank ;0)

På ottende dagen, 1 uge efter operation, blev stingene taget ud.

Sådan ser jeg så ud nu

Øjenlågsoperation

3 uger efter kunne jeg skjule arrene så meget igen, at ingen lagde mærke til det mere. Arrene var dog stadig virkelig ømme og jeg prøvede at begrænse øjenskygge til den del af øjenlåget der var under arrene.
Det vilde var at hvor jeg før havde givet den virkelig gas med øjenskygge i selve globelinien og helt op til øjenbrynene, der var det faktisk slet ikke nødvendigt nu. Jeg føler selv jeg ser meget mere frisk ud og behøver ikke helt så meget makeup til hverdag.

øjenlågsoperation

Billederne her er fra idag og altså 6 uger efter. Det er minimalt hvad jeg har på af makeup og arrene er stort set væk. Jeg kan godt selv stadig se dem og også mærke dem, men de er slet ikke generende på nogen måde. Arrene ses ikke mere, heller ikke uden makeup med mindre man er virkelig skarp og kan spotte det.

Før og efter billeder – øjenlågsoperation

Så er det helt store spørgsmål om I synes I kan se en forskel?
Jeg synes selv det er helt vildt når jeg sætter før og efter billederne op. Omvendt så er det ikke sådan at folk henvender sig og spørger om der ikke er sket noget helt vildt i mit ansigt. Det er lavet meget naturligt synes jeg selv, og jeg hader selv tanken om at jeg skulle se kunstig eller plastik agtig ud.

ØjenlågsoperationFør og efter øjenlågsoperation. Selvom det ikke ser sådan ud, så har jeg faktisk præcis samme mængde makeup på, på begge billeder. Har mascara på, på begge billeder og lidt øjenskygge.

Jeg er selv MEGET tilfreds med resultatet, og selvom det selvfølgelig er lidt ærgerligt at vide at man måske kunne have undgået at betale for operationen selv hvis man havde gået til en anden øjenlæge, så ærgrer jeg mig på ingen måde over at have brugt de penge på øjenlågsoperationen.
Samtidig kan jeg ikke lade være med at tænke om man havde fået ligeså god behandling og om resultatet var blevet lige så godt hvis man havde fået lavet det andet sted?
Jeg vil til enhver til anbefale Privathospitalet Hamlet og i den grad Louise Vennegaard Mielke. Bedre behandling er jeg ret sikker på man ikke får andre steder ;0)

Har I spørgsmål til forløbet eller andet omkring øjenlågsoperation i det hele taget, så skriv endelig i kommentarfeltet ;0)

 

   

36 kommentarer

  • Mia-Maria

    Wau hvor flot. Du ser meget mere frisk ud.
    Har fået det lavet igår på Vejle sygehus.
    Håber på et flot resultat som dit.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Pernille

      Tusind tak, og tillykke med din egen operation.
      Håber du bliver lige så glad for resultatet, og sender dig god bedring karma <3

      De bedste hilsner
      Pernille

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Tina

    Hej Pernille for 14 dage siden fik jeg opereret mit ene øjenlåg da huden hang meget på det ene øje.
    Kunne godt tænke mig at høre hvornår din hævelse over øjnene forsvandt da jeg stadigvæk er meget hævet over arret.
    Nu kan jeg jo se en kæmpe forskel da mit ene øje er som det plejer.
    Mvh Tina

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Heidi

    WOW så flot resultat. Jeg var ved øjenlæge i går, og jeg har slet ikke så tunge øjenlåg som du havde. Han sagde med det samme ok, og at jeg kan få en tid allerede på tirsdag. Så der er åbenbart STOR forskel på hvad øjenlægerne siger. Mit er ud fra et kosmetisk behov og intet andet. Det bliver med læser. Jeg er så bange for de 20 min selve operationen tager. Jeg er bange for at åbne øjnene og for at det gør ondt. Efterfølgende er jeg bange for smerter og for om jeg kan passe mine børn i dagene efter. Det skal jeg naturligvis men frygter det. 14 dage efter skal jeg til bryllup. Håber på jeg kan dække det meste. Mange tak Pernille for at dele dine erfaringer. Jeg kan godt forstå du er tilfreds 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Sisse

      Vil også gerne have løftet øjenlågene. Hvad hed den øjenlæge som du fik lavet det hos 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Tina

    Fantastisk flot resultat👍dine øjne er virkelig blevet smukke flot facon.
    Har hørt at Louise vennegaard er fantastisk god kirug men hun arbejder i Sverige nu.
    Har selv lige fået løftet mine øjenlåg og er spændt på resultatet

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Carina

    Hej Pernille,
    Tusind tak fordi du har delt dine oplevelser med operationen. Jeg læste dit indlæg for et par måneder siden, tænkte “fuck det ser godt ud, det tør jeg altså godt så”.
    Så i mandags blev jeg opereret på Aleris Hamlet i Aalborg. Mener det var 14mm på det ene øje og 15 mm på det andet. Vildt!!
    Så idag på 4. dagen måtte jeg lige ind på dit indlæg igen for at se dine billeder dag-for-dag som en trøst for, at hævelsen og rødmen nok skal falde.
    Men kan kun stemme i omkring, at Aleris Hamlet er yderst professionelt og man får en konge-behandling 😊
    Tak igen, dit resultat er så smukt.
    Kh Carina

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Pernille

      Hej Carina,

      Ej hvor er det dejligt at høre 😉 Nu er det jo ikke fordi jeg ligefrem vil opfordrer folk til at blive opereret bare sådan lige, men jeg har fornemmelsen af at dem der får inspiration af mit indlæg her, også selv har gået og tænkt over det i måske mange år ligesom jeg.
      Så det er dejligt at vide at det hjælper andre derude 😉

      Jeg fik også selv fjernet 14 mm på hvert øje og det er altså meget synes jeg 😉 Er stadig SÅ glad for at jeg gjorde det og håber du bliver ligeså glad.

      Tusind tusind tak for din kommentar og rigtig god bedring 😉

      De bedste hilsner
      Pernille

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Ghita Surrow kristensen

    Hej Pernille.
    Flot resultat😊..
    Havde du på noget tidspunkt fornemmelsen af ikke at kunne lukke øjnene helt, og i så fald, hvor længe varede det?☺..
    Er selv nyopereret på dag 4.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Pernille

      Hej Ghita,

      Tak for din kommentar og tillykke med din operation. Nu er det jo lidt tid siden du har skrevet, så måske er du allerede i bedring. Men ja de første dage kunne jeg ikke lukke øjnene helt. Jeg følte selv de var lukkede, men når andre kiggede på mig så det ud som om de var lidt åbne, f.eks. når jeg sov 😉
      Det gik hurtigt over og der er absolut intet nu.

      Håber du er ligeså glad for resultatet som jeg 😉

      Bedste hilsner fra
      Pernille

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Rikke

    Kære Pernille,
    Jeg ved det er sidste år du fik operationen, men efter lidt research endte jeg med at læse om dig. Jeg har tænkt på sådanne operation i 6 år, og nu skal jeg på fredag, jubiii. Jeg fik endelig bestilt tid efter at have set dine billeder – hvor er det et flot resultat!!! Så tak for at du delte din oplevelse og jeg fik modet 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Pernille

      Hej Rikke,

      Hvor er det dejligt at høre. Er kun glad for at det kan inspirere.
      Jeg tænkte også selv over det i virkelig mange år, og blev ved at udskyde det.
      Håber du får en god oplevelse, og skriv endelig igen hvordan det er gået. Skal du have lavet det på Hamlet også?

      De bedste hilsner
      Pernille

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Rikke

      Hej igen. Tak for svaret! Jeg fik operationen klaret i torsdags, så 6 dage siden. Jeg troede fredag, så godt de ringede dagen før og sagde de glædede sig til at se mig dagen efter 😃😳
      Jeg bor i Spanien, så fik det klaret her! Det gik over alt forventning, med et super hold der passede godt på mig. Det tog 45 min plus en time efter i recovery! Lokal bedøvelse og ingen beroligende, så er pisse stolt af mig selv haha! Fik taget de udvendige sting allerede igår og skal have taget inderstinget fredag, 8 dage efter operationen! Det ser allerede godt ud og jaaaa jeg har øjenlåg, Jeg slår dig, de fjernede 15mm hos mig, så nej absolut ik hysterisk. Så nu glæder jeg mig snart til at kunne putte lidt mascara på og se det foreløbige flotte resultat! Så glad for jeg gjorde det. Det er en omvæltning af karakter. Knus

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Tina

    Mega flot resultat.
    Var Louise hende der opererede dig ? Synes ikke jeg kan se hende på deres hjemmeside.
    Jeg har også besluttede at nu skal jeg ha den op…….har tænkt i 10 år nu :-))

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Tina

      Hej Tina Louise arbejder på et privathospital i Sverige Malmø 😌

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Tina

    Kære Pernille, tusind tak fordi du tog dig tid til at dele det her med os, der stadig går rundt og tager tilløb til sådan et indgreb. Og nej, hvor er det blevet sindssygt flot resultat for dig. Virkelig, virkelig flot.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Ann

    Kære dig,
    Tak fordi du deler din oplevelse – utroligt nyttigt når man selv står overfor samme tur. Jeg sidder og prøver at finde ud af om der er noget jeg bør tænke på eller forberede eller sørge for at handle ind? Tog du noget smertestillende før operationen? Hvor slemt er det umiddelbart efter? Jeg bor i Norge og regner med at tage fægrgen hjem næste morgen – er det urealistisk?
    Med venlig hilsen spørgejørgen 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Camilla

    Jeg skal have lavet en øjenlågsløft om et par dage hos en plastickirurg og du er min go-to, når jeg bliver i tvivl. Dit resultat er simpelthen så flot!! Tak fordi du delte din oplevelse.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Anna

    Jeg har imellemtiden fået lavet et øjenlågsløft hos en privat plastikkirurg. 13 millimeter – så jeg kom tæt på din “rekord” Pernille. Det gjorde overhovedet ikke ondt, hvilket var en lettelse. Jeg vil lige videregive et fif. Bliv ved med at bruge frosne ærteposer eller anden form for is/kulde. Jeg lavede poserne med 340 gram frosne ærter i hver og puttede rene viskestykker omkring. Brug MAKS is første dag, men bliv ved så længe der er hævelse. Jeg havde ca is på 4 gange om dagen i 7-8 dage. Jeg fik fiffet af min veninde, hvis mand er øjenkirurg. Ud over de to ar, så jeg HELT normal ud på 8. dag – ingen hævelse, rødme eller blå mærker. Jeg er også super glad for at jeg tog mig sammen og fik det gjort, og jeg har jævnligt været inde på din side Pernille for at se, hvad jeg havde i vente – igen tak:). Sygeplejersken sagde “vi ses igen om 10 år”, for når man har brug for et løft i en forholdsvis tidlig alder er det ofte genetisk og så kommer det igen – om laaang tid forhåbentlig. I øvrigt så tror jeg ikke at man bliver mere blå af skalpel end laser, idet de er gode til at lukke de små kar med en lille varmebrænder (det gør heller ikke ondt;). Kh Anna

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Rikke

    Hej Pernille. 1000 tak for du deler din oplevelse med os, en kæmpe hjælp og det er SÅ Så smukt dit endelige resultat. Jeg overvejer selv at få lavet en operation, men er selvfølgelig nervøs for det og især ‘bange’ for ikke at vælge den ‘bedste’. Men det lyder til at Hamlet og Louise har været en god oplevelse og kan jo se hvor flot resultatet er blevet. Jeg var selv til en forundersøgelse for 3 år siden hvor de sagde ca. det samme; kom tilbage om 5-10 år..Fandt du egentlig ud af om det var gjort med laser eller? Jeg ved ikke om du stadig læser dine kommentarer, men lige meget hvad, så har du allerede givet et ton af værdi ved at dele din oplevelse!

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Pernille

      Tusind tusind tak – er bare glad for at andre kan få glæde af at læse om min oplevelse. Jeg kan på det varmeste anbefale Louise på Hamlet.
      Det er gjort med skalpel, har Louise været så sød at oplyse om 😉 Vidste det faktisk ikke selv og måtte lige kontakte hende.

      Held og lykke med det 😉

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Anna

    Jeg er glad for at du har lagt billederne op Pernille – tak:) Det er i øvrigt blevet super flot! Jeg skal have lavet et øjenlågsløft og nu ved jeg hvad jeg går ind til. Jeg har været i 7 sind om jeg skal gå til en øjenlæge eller en plastikkirurg, men er nået frem til en plastikkirurg. Sådan som jeg har forstået det, så bruger de fleste plastikkirurger kniv og de syr øjenlåget sammen på indersiden. Der er vist flere øjenlæger der bruger laser og nogen syr sammen på ydersiden. Fordelen ved laser er at man bliver lidt mindre blå og hævet, men fordelen ved at bruge kniv er vist at man kan lægge snittet lidt mere præcist. Jeg er ikke læge, men det er sådan jeg har forstået det, når jeg har spurgt de forskellige. Kh Anna

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Pernille

      Hej Anna,

      Det giver rigtig god mening. Jeg havde jo lukkede øjne ved operationen, men var ved fuld bevisthed. Jeg synes bare at jeg fornemmede noget laser agtigt, men mit ar og syningen ligger i den fold som øjenlåget har, så man ser det slet ikke. Så det tyder jo mere på skalpel?
      Men altså det med at være blå og se frygtelig ud, det var primært den første uge og efter stingene blev taget så var det kun en vej 😉
      Synes slet ikke det var slemt.

      Mvh. Pernille

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Mai Britt Dalsgaard Olsen

    Hej Pernille, jeg står selv overfor en øjenlågsoperation, men min øjenlæge og kirurg gør det med laser, så vil høre dig om din behandling er med laser eller skalpel?

    Jeg synes ikke jeg kan læse mig frem til den helt store forskel på de to behandlingsmetoder, eller tager jeg fejl?

    Mvh Mai Britt

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Pernille

      Hej Mai Britt,

      Åhh det aner jeg faktisk ikke. Tror måske jeg selv har en fornemmelse af laser. Jeg må lige høre Louise fra Hamlet, som lavede det. Måske hun kan byde ind ;0)

      Mvh. Pernille

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Pernille

      Louise har været så sød at oplyse at det er lavet med skalpel 😉

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Susanne

    Du ser godt ud!

    Må jeg spørge, hvad du har givet for det?

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Pernille

      Hej Susanne,

      Først og fremmest undskyld – havde helt overset din kommentar :0(
      Tusind tak for din søde kommentar. Jeg har givet 9.400 kr. for det. Der var noget club Matas rabat da jeg fik det lavet – tror det var 15%.
      Sig endelig til hvis du har flere spørgsmål.

      De bedste hilsner
      Pernille

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Signe Op.

    Wauw, det er godt nok fint! Om dit før-billede tænker jeg jo egentlig heller ikke, at det da ser helt forfærdeligt ud – i tråd med at folk måske ikke helt kan lure, hvad der er sket i dit ansigt. Men jeg kan sagtens forstå, du fik det lavet! Jeg har selv ret tunge øjenlåg, og forudser også, at jeg måske vil få det lavet engang. Men ja, der skal jo lige samles mod….. (og penge!) 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Pernille

      Hej Signe,

      Nej det er heldigvis ikke sådan at jeg er blevet et helt andet menneske 😉 Det ønskede jeg jo heller ikke, men jeg er glad for resultatet og ikke mindst at slippe for hovedpine mm hver dag 😉
      Men du har ret – det kræver altså lidt tilløb.

      De bedste hilsner
      Pernille

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Tina KH

    Flot er det blevet, det er utroligt hvad sådan en operation kan gavne:-)

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Louise

    Wow!!! Sikke dog en kæmpe forskel! Virkelig et flot resultat og jeg kam godt forstå du valgte at få det lavet ??
    Selv om jeg næppe turde ?
    Jeg har dog fået laseropereret mine øjne (er dybt imponeret over jeg turde!!) og det har jeg heller ikke fortrudt selv om jeg også selv måtte betale – den nette sum af 32000 ?

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Pernille

      Tusind tak.
      Wauw 32000 – det er også en pæn sum penge. Og ja – det tror jeg slet ikke jeg ville turde – det er jo med åbne øjne – GISP.
      Ha ha

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Winnie Jørgensen

    Ser godt ud, hvis det offentlige skal betale skal det dækket dit synsfelt mener jeg altså gå ned over propil ellers er det en kosmetisk opr. Som er af egen lomme…

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Pernille

      Det tror jeg du har ret i, men så igen så tror jeg det gradbøjes af den enkelte øjenlæge….
      Min godkendte det ihvertfald ikke, så det var af egen lomme 😉

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Noget om at gå alene ud og drikke Cointreau....