Hvilke bil skal jeg have? Leasing eller køb?

Hvilke bil skal jeg have…. #2 // Leasing af bil – BMW eller VW

Fortsættelse fra dette indlæg: “Hvilke bil skal jeg have? Leasing eller køb?

Leasing af bil

I gårsdagens indlæg forklarede jeg helt indledende hvordan bil situationen ser ud lige nu. Jeg præsenterede 2 biler som vi har overvejet og som vi sådan set stadig overvejer. I dag kommer vi så vitterlig til drømme scenariet og min absolut drømmebil er imellem valgmulighederne….. Nu taler vi leasing af bil, som faktisk er yderst tiltalende for os.

Hvilke bil skal jeg haveMin drømmebil igennem flere år – BMW 4 serien.
Her med Hr. Mand bag rattet <3 Den bil klær’ ham da seriøst meget godt ik’?

BMW 4-serie

Åhh altså, BMW 4 serien er jo min absolutte drømmebil. Jeg synes simpelthen den er SÅ flot og elegant. Og ja nu tænker du måske: “Shit er hun egentlig ikke en kvinde?” Og jo det er jeg, men jeg elsker altså bare biler. Man er vel ikke datter af en pladesmed for ingen ting vel?

BMW 4 serien kører på kampagne hos BMW som leasing lige nu og det har fået os til at kigge lidt på BMW igen. Det skal ikke være nogen hemmelighed, at jeg vitterlig har været glad for at køre BMW de sidste 3 år, hvor jeg har haft en 3 serie som firmabil. Det er første gang jeg har haft BMW og jeg skulle vænne mig til det, men har virkelig været glad for den.

Noget af det vigtigste er for mig at sikkerheden er i top, og jeg er ret sikker på at den faktisk var med til at redde vores liv da vi på vej hjem fra skiferie for halvanden års tid siden var ved at køre galt pga. sort is.

Ulempen er klart at BMW 4 serien, selvom den er på kampagne er den dyreste løsning vi er ude i. Ingen tvivl om at den er lækker, men det er måske ikke den mest fornuftige løsning når nu man springer ud som 100% selvstændig….. (altså lige indtil drømmejobbet måske er der igen)

Fordelen er, at det er leasing vi her har kig på, og der bliver det altså pludselig muligt for os at få vores drømmebil. Den er leaset over 24 måneder, men allerede efter 12 måneder kan vi komme ud af leasingen, hvis jeg nu pludselig står med et nyt job på hånden.

Åhh den er svær og selvom jeg godt ved at de fleste nok vil tænke, at det da er fuldstændig tåbeligt – så husk lige på at vi bor virkelig billigt herude på landet ;0) Ja ja mine argumenter er lignet op i én uendelighed. Det her er virkelig min drømmebil.

Én gang BMW…….

Leasing af bil

VW Passat

Den sidste bil vi lige nu har i spil er en VW Passat .
Vi var ude at prøvekøre den i torsdags, og den er slet ikke tosset. Den kunne godt ende med rent faktisk at være et virkelig fint alternativ til min drømmebil.

Her kan I sågar se en lille film jeg optog, da vi var ude at prøvekøre den, inkl. mig der synger med på “Despacito” 🙂

Vi har valgt at vi ikke længere skal have stationcar, da drengene er så store nu og vi ikke længere er familien der skal have plads til barnevogn, klapvogn mm. når vi skal rundt.
Derfor har vi valgt limo udgaven som er den hvide på billedet herover – dog vil vi gerne have den i mørk (helst sort) lakering.

Den er spækket med udstyr og har faktisk endnu mere udstyr end BMW’en som vi også har kig på.
VW Passat’en er også på leasing, men over 36 mdr. hvor BMW’en er over 24 måneder. Det betyder at hvis vi beholder den i alle 3 år, så får vi mere ud af førstegangsydelsen som man ligger ved leasing. Og lige netop første gangs ydelsen er også det halve på Passat’en i forhold til hvad den er på BMW’en.

Ved leasing af bil har vi fundet ud af at en anden vigtig faktor er hvad man betaler for overkørte km og evt. underkørte. Der er fastsat et antal km man kan køre hvert år, i dette tilfælde er de begge sat til 20.000 km. Men på BMW’en koster overkørte km 1,40 kr., mens det på Passat’en kun koster 0,92 kr.

Det fornuftige valg her ville klart være Passat’en – alt taler til dens fordel. Alligevel er vi stadig i tvivl og har faktisk stadig ikke besluttet os for noget som helst endnu……

Noget der også i den grad taler til VW Passat’ens fordel er klart den service og hjælp vi har fået hos SMC i Holbæk ;0) Det er sådan noget der virkelig betyder noget for sådan en bonderøv som mig, at man virkelig føler sig taget godt hånd om og velkommen når man skal tage så store beslutninger. Det kunne sagtens være med til at være en af de afgørende faktorer i denne sag.

Hvad tror du vi vælger?
Og har du ellers forslag, gode råd eller kender nogle som kan spæde ind med rådgivning? Skriv endelig i kommentarfeltet ;0)

Hvem ved, måske kommer der endnu en fortsættelse af vores bilvalg……. Vi skal jo ligesom have truffet et valg, men spørgsmålet er om der skal spilles flere alternativer på banen?

3 kommentarer

  • Ditte Buus

    Hejsa.
    Har du ikke et CVR nummer, for så kan du ved VW, Volvo og måske BMW købe med flåderabat, hvis du køber bilen i din virksomhed. Det gælder på fabriksnye biler. Der er MANGE penge at spare. Måske en mulighed.
    Mvh Ditte

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Pernille

      Jo det har jeg og den skal også primært bruges i erhvervsøjemed. Hmmm flåderabat – det har jeg slet ikke hørt om. Det må jeg lige undersøge. TAK for tip 😉

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Carina

    Åhhh Passat, en skøn skøn bil, den vil I ikke blive kede af

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Hvilke bil skal jeg have? Leasing eller køb?