Thailand 2017 - Day 15

Thailand 2017 – Day 16

Læs om Thailand ? Day 15 // LIGE HER ? KLIK

Thailand - Day 16

Thailand – Day 16

Puha, dagen i går overgår virkelig min værste frygt – men vi kom jo altså sikkert i land og heldigvis godt videre mod Phuket i mini bus.
Jeg kan slet ikke beskrive hvor lettet jeg var, da vi begyndte at kunne se land og da vi endelig trådte ind på kajen i Pak Bara. Både vi og vores bagage var sjaskvåde. Heldigvis havde de sorte sække beskyttet vores ejendele forholdsvis godt og det er faktisk kun mit kamera der har lidt overlast.

Turen i minibus tager os ca. 6 timer, så vi ankommer først til Kata på Phuket forholdsvis sent om aftenen. Vi er totalt udmattede, men får pakket ud og hængt alt til tørre før vi bevæger os ned på stranden for at få lidt aftensmad inden vi dratter omkuld på hotellet.
Om aftenen spiser vi på vores foretrukne restaurant i Kata – Kata Seafood & Ska bar. Den ligger direkte på stranden i Kata bugten og serverer mad til gode priser. Vi spiser typisk alle 4 for ca. 1.000 – 1.300 bath (ca. 200-250 DKK) inkl. alle drikkevarer. I dag giver vi den dog virkelig gas, både fordi vi er mega sultne, men også fordi vi bare er lettede over at turen hertil er overstået. Så vi ender med at spise og drikke for 2.200 bath (ca. 425 DKK) – vi bliver faktisk selv lidt overraskede over regningen da vi får den :0)

Da vi vågner her på dag 16, dagen efter, er det som om vi har rystet de værste oplevelse af os, og igen er klar på eventyr, så vi tænker faktisk ikke mere over oplevelsen fra i går.
Det er skønt at være i Phuket igen, dog er vi på et nyt hotel som vi lige skal vænne os til. Normalt bor vi på vores foretrukne hotel i Phuket når vi er her, men det er lukket ned for renovering i år. Hotellet vi bor på i år, hedder Andaman Cannacia Resort og ligger i den ende mod Kata Noi, dog oppe af en stejl bakke.

På trods af at Phuket er et forholdsvis udskældt område, så er vi altid endt med at vende tilbage hertil – og specielt til Kata Noi / Kata.
Kata Noi stranden er virkelig ikke så turistet og slem som man ellers hører Phuket er eller kan være. Vi bruger dagen på Kata Noi, hvor vi går til fra vores hotel.

Billedet i dag er af Kata Noi stranden på Phuket.

Følg med igen i morgen, hvor jeg viser endnu et billede fra vores tur.

?? Kom til næste afsnit: Thailand 2017 ? Day 17// LIGE HER ? KLIK

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Thailand 2017 - Day 15