Thailand 2017 - Day 3

Thailand 2017 – Day 4

Læs om Thailand ? Day 3 // LIGE HER ? KLIK

Thailand - Day 4

Thailand – Day 4

I dag er vi optimistiske, og vi nægter at give op pga. regn. Vi har en plan og den er vi fast besluttet på skal lykkes.
Heldigvis er vejret med os da vi vågner, vi har nemlig sat vækkeuret tidligt sådan, at vi kan nå at få så meget ud af dagen som muligt indtil regnen (gud forbyde det !!!) sætter ind igen.

Planen er, at vi skal ud at snorkle. Vi vil hyre en longtail båd for dagen, bare os og vores venner. Vi er 4 voksne og 4 børn.
Vi bor heldigvis på samme hotel, så ved morgenmaden bliver vi enige om at YES vi gør det sgu. Hr. mand er en lille smule pessimistisk og hans krav er at så vil han heller ikke høre noget brok over det hvis vejret pludselig slår over, og vi bliver pisse bange på åbent hav i en sølle longtail MED børn.
Min veninde er heldigvis meget ligesom mig, så vi tager ret hurtigt styringen og besluttet at selvfølgelig gør vi det ;0)

Ved longtail bådene prøver vi at forhandle med dem om prisen – det gør dog at vi bare står og venter og venter. Intet sker.
De vil give os 4 timer for 2500 bath (ca. 500 DKK). Vi vil have 6 timer for 2500 bath, for det var den pris de gav os aftenen før.
Til sidste bliver vi utålmodige (eller vores børn og mænd bliver utålmodige), så vi dropper forhandlingen og siger ja til 4 timer. Vupti så er der fluks en chaffør der vil tage os med.

Vi har den fedeste tur, hvor longtail chafføren sejler os rundt til små øde øer og små bugter hvor vi kan snorkle. Der er tonsvis af farvestrålende fisk, nemo fisk, søpølser, søpindsvind og sågar en kæmpe musling. Korallerne er ikke så levende i området, hvilket ærgrer os, men det er stadig en kæmpe kæmpe oplevelse og alle mænd er begejstrede – mænd, koner som børn.

Naturen er fantastisk omkring Krabi og longtail manden sejler os rundt til de smukkeste smukkeste klippeformationer.
Efter 4 timer er vi faktisk også mættet og beslutter os for at sejle tilbage mens legen er god. Vi giver longtail manden drikkepenge, og hopper igen i land på Railay alle høje af dagens oplevelse og ikke mindst det gode vejr. NU kører det.

Vi beslutter os for at afslutte oplevelsen på stranden med en Chang øl, mens ungerne bader og vi snakker. Netop som vi har anrettet os på stranden toner de mørke skyer op på himlen. For en stund er vi optimistiske – intet kan slå os ud og de skyer skal nok gå udenom.
MEN DET GØR DE IKKE.
Pludselig står det bare ned i lårtykke stråler. Mænd og børn giver op og går tilbage i vores lejligheder, mens min veninde og jeg nægter. Fanme om vi er kommet herned for at sidder på et værelse halvdelen af tiden, så vi bliver fanme siddende. Det er jo stadig varmt, så hvad gør det at vi bliver våde af lidt regn :0)
Det går også ganske fint det første, måske kvarter. Efter et kvarter begynder vi at overveje situationen og til sidst må vi altså kapitulere. PIS også.

Billedet idag er fra vores sejltur med longtail båden, et af de steder hvor vi stoppede for at snorkle.

Følg med igen i morgen, hvor jeg viser endnu et billede fra vores tur.

?? Kom til næste afsnit: Thailand 2017 ? Day 5 // LIGE HER ? KLIK

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Thailand 2017 - Day 3