Vinterfrakker - 10 på tilbud

Vores historie – Del 41 // Skoldkopper og svineinfluenza

Fortsat fra Vores historie – Del 40 // Små børn og parforhold

I slutningen af 2009 rykker Lucas i børnehave, da hans dagplejemor desværre ryger ind i en periode med sygdom. På trods af at TV2 har hjulpet os i stor stil med vores hus og de byggefejl der var på vores tilbygning, så er vi desværre ikke helt fri for at tænke på konsekvenserne af vores mislykkede byggeprojekt. Vi har selv efter TV programmet, klamphuggerne postet en del ekstra penge i for at få færdiggjort de sidste udeståender. Huset er 100% som det skal være nu, men desværre trækker retssagen mod vores modpart ud.

Vi står ikke bare med én, men med 2 retssager omkring byggesagen. Den ene har vi anlagt, mens den anden er en sag hvor vi er blevet sagsøgt for injurier i forbindelse med TV programmet klamphuggerne på TV2.

Vores historie - Del 41

Vores historie – Del 41 //Skoldkopper og svineinfluenza

Lucas’ opstart i børnehaven er hård ved ham. Hans immunforsvar kæmper igen en brag kamp og han rager igen al tænkelig sygdom til sig.
Vi har stadig ikke fundet en forklaring på hvorfor Lucas konstant er så syg, og oveni det begynder han nu også at vise svagheder ren socialt. Han trækker sig ofte i børnehaven når det hele bliver for meget og han agerer ikke helt som de andre børn. Han har det egentlig bare bedst med ro og hygger sig ofte bedst med de finmotoriske ting og helst hvor der ikke er for mange børn omkring.
Han passer egentlig bare sig selv, og er heller ikke god til at søge voksenkontakt.

Da svineinfluenzaen for alvor bryder ud i slutningen af 2009, er Lucas kategoriseret som en del af den gruppe af personer i befolkningen som bør vaccineres imod den. Som primære omsorgspersoner for Lucas, bliver vi også vaccineret Hr. mand og jeg.
Nogle dage efter vi er vaccineret, viser Julius de første tegn på skoldkopper. Så selvom Lucas nu forhåbentlig går fri for svineinfluenzaen, så ved vi med sikkerhed at skoldkopperne nok kommer istedet.

Når man bliver vaccineret mod influenza, så går der typisk 14 dages tid før man kan sige sig helt sikker for at den virker. På 12. dagen efter vores vaccination ryger jeg ned med flaget – jeg har fået svineinfluenza på trods af vaccinen imod det.
Jeg har seriøst aldrig haft det SÅ ringe som den omgang influenza. Det er stadig noget jeg tænker tilbage på som den værste influenza jeg nogensinde har haft. Shit jeg havde det skidt. Julius var nogenlunde over sine skoldkopper, men med al sandsynlighed så ville Lucas få skoldkopperne indenfor få dage.
Både Lucas og jeg bliver derfor sat i behandling med tamiflu mod svineinfluenza med det samme. Lucas vil højest sandsynligt ende med at have skoldkopper og svineinfluenza samtidig.

Vores historie - Del 41

Vores historie - Del 41
Retssagerne

Nærmest hver uge bliver vi konfronteret med konsekvenserne af vores byggesag, da retsdokumenter sendes frem og tilbage. Har man nogensinde stået med sådanne dokumenter i hånden, så vil man vide at det er ekstremt angstprovokerende. Vores modpart synes også at have en strategi om at sende os hans modsvar på en fredag, hvor dokumenterne typisk leveres med bud efter kl. 16.
Det føles som ren tortur, når vi hver anden fredag står med et modsvar vi absolut intet kan gøre ved før mandag morgen. Tankerne kører rundt i vores hoveder sådan en weekend.

Retssagen berammes endelig i slutningen af 2010, og vi kan nu forhåbentlig endelig få sat et punktum og en afslutning på vores egen retssag.
Vi føler selv vi står med en stærk sag, hvorfor vi jo også har sagsøgt vores modpart.
Selve optakten til selve retssagen har altså taget hvad der svarer til 2 år. 2 år med dokumenter frem og tilbage nærmest hver uge. 2 år hvor vi gang på gang har skulle bevise vores ret i de retsdokumenter og svarskrifter der sendes frem og tilbage.
Intet under at vi nu ser frem til at få en afslutning på det helvede. Julen 2010 fejrer vi hjemme sammen med både Hr. mands og min familie. Retssagen er nu endelig berammet og vi får en afslutning i starten af det nye år.

Vores historie - Del 41
Men det skal vise sig at vi bliver slemt skuffede – en afslutning kan vi ihvertfald ikke regne med…….

 

Fortsættelse følger…….

Find alle de tidligere afsnit LIGE HER

Sidste 3 afsnit finder du her:
38: Vores historie ? Del 38
39: Vores historie ? Del 39
40: Vores historie – Del 40

   

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Vinterfrakker - 10 på tilbud