Better Safe Than Sorry - Allianz rejseforsikring

BBG træning

BBG

BBG – Hvad er det?

Igår postede jeg det her billede på min instagram, som jeg må tilstå altså er en anelse mere aktiv end jeg har kunnet være herinde den seneste tid.
Billedet var egentlig ment til min søde kollega, som har lokket mig til at følge hende i et BBG træningsprogram som jeg faktisk længe havde overvejet.
I går var således min aller første BBG træning, og det postede jeg efter endt workout på instagram og taggede min søde kollega.

Men det affødte også en del henvendelser om hvad BBG var, så det tænkte jeg at jeg lige ville forklare herinde også.

BBG står for Bikini Body Guides.
Det er ingen hemmelighed at jeg det sidste år har kæmpet for at komme i form og for at tabe mig. Jeg har i gennemsnit trænet min. 3 gange om ugen – og primært Zumba som jeg synes er hamrende fedt og sjovt. Jeg har tabt mig ca. 12 kg., men mangler stadig en del.
Dog er jeg nået dertil nu, hvor Zumba stadig er min store motivation og noget jeg virkelig elsker, men der skal bare mere til nu for at min krop reagerer. Jeg er nødt til at presse mig selv yderligere for at få en effekt.

På mit sidste vægttabs forløb med Sundhedscoach Helle K. Low, der var der også træning med i forløbet. Træningen bestod af cirkeltræning med toningsøvelser, 1-2 gange ugentligt. Pisse hamrende hårdt, men det har virkelig en god effekt, hvilket også tydeligt kan ses på dem der har deltaget aktivt på Helle’s hold. Fremover kommer jeg til at bruge Helle som mere personlig coach og ikke på et samlet vægttabshold. Jeg er nået så langt nu at jeg har brug for mere personlig rådgivning end man kan få på et fælles hold og derfor er jeg også sat lidt på egen fod mht. træningen.

BBG med Kayla Itsines

Jeg har længe fulgt Kayla Itsines på instagram og fulgt med i de transformationer hos folk som bliver delt. Kayla har lavet de BBG programmer som jeg nu er startet op på og som jeg altså lavede det første af i går. Videoen herunder viser et meget godt indblik af en af de cirkler vi lavede i går:

Programmerne kan man også følge i hendes App: Sweat with Kayla.
De kan også downloades som e-guides, hvilket jeg har gjort. Det koster en del at hente programmerne, hvadend det er som e-guides eller via app’en og det har jeg ikke ønsket at ofre endnu, før jeg sådan med sikkerhed ved at jeg bliver glad for det.
Jeg fandt derfor en side hvor e-guides’ne var til at betale LIGE HER. De koster stadig noget, men langt fra ligeså meget.
Man kan dog også få 7-dages gratis prøve program LIGE HER

Min plan er at gennemføre ihvertfald BBG 1 programmet, som i princippet skal laves 3 gange ugentligt a’ 28 minutter og i 12 uger. Jeg kommer ikke til at følge dagene imellem med de anbefalinger der ligger, for jeg vil ikke undvære min Zumba. Men jeg vil prøve at gennemføre de 3 cirkeltræninger om ugen ved siden af min Zumba træning.

Træningerne er som sagt på 28 min. og det jeg lavede i går var sygt hårdt. Det var dag 1 på uge 1, Ben og cardio. Jeg er helt smadret idag – specielt i mine ben. Det var bl.a. squats, burbees, squats med hop og øvelser i den stil. Lyder virkelig simpelt, men jeg lover jer at det altså var sygt hårdt.
Min plan er at lave BBG træningerne herhjemme og gerne ude i haven når vejret tillader det. Hr. mand var med i går og vi oksede rundt i haven i den knap halve time det varede. Han var også helt smadret og er altså virkelig ellers i en ret god form.

Kender I til Kayla Itsines og hendes BBG programmer, eller er det helt nyt for jer?
Hvis ikke I gør, så tjek hendes instagram ud lige her: Kayla Itsines
Om ikke andet, så er det ret spændende at se de billeder hun deler af kvinder der er kommet i form med hendes guides.

 

2 kommentarer

  • Charlotte

    Hej

    Hvordan går det med BBG-træningen?

    🙂 Charlotte

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Pernille

      Hej Charlotte,

      Det går forbavsende dårligt faktisk :0) Sommerferien gik ud over min træning i en sådan grad at jeg stadig kæmper med at komme ind i rutinen igen og bare få trænet min 3 gange om ugen som jeg har gjort det sidste år.
      Så BBG træningen har faktisk ikke været eksisterende de sidste uger, men jeg vil vildt gerne igang igen. Det var virkelig god træning og jeg var øm som bare pokker 😉

      Kram fra Pernille

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Better Safe Than Sorry - Allianz rejseforsikring