Midseason sale - Kom først til de gode tilbud!

Det her har jeg bare aldrig forstået….

La Santa

Der er noget som jeg så absolut bare aldrig har forstået. Jeg elsker at rejse, og har aldrig rigtig haft muligheden for at rejse før jeg for alvor tjente mine egne penge. Mine forældre havde ikke midlerne til at rejse dengang jeg var barn, så når vi “rejste” så var det som regel til Jylland eller Samsø.
Jeg husker at der var enkelte af mine klassekammerater i folkeskolen, der nogle (nogen? jeg lærer det ALDRIG) gange rejste udenlands – og hold nu op hvor var det eksotisk. Sådan en rejse til Gran Canaria eller Tenerife – hold da op hvor var de heldige.

Men altså siden jeg i teenageårene begyndte at tjene min egne penge, så har jeg forsøgt at tage revanche. Det giver mig en glæde udover det sædvanlige at rejse, men noget jeg så absolut aldrig har forstået og som jeg altid har rystet lidt på hovedet af, det var folk der rejste til La Santa.

Hvem pokker tager dog på ferie, for at dyrke sport? Og så et sted hvor der tilmed er så varmt at man sikkert sveder helt uden at dyrke meget andet end at ligge ved poolen? Hvorfor?

La Santa

Min næste “ferie” – La Santa Sport

Nu er sagen så den, at jeg rent faktisk SKAL til La Santa sport, og det tilmed helt frivilligt. Rejsen har været planlagt i noget tid, men nu varer det ikke længe og jeg glæder mig helt vildt.

Det bliver ikke bare en udfordring for mig rent feriemæssigt, men også en udfordring sådan på det helt personlige plan.
Jeg rejser nemlig helt uden Hr. Mand og helt uden vores drenge. Jeg skal nemlig alene afsted, sammen med en masse skønne tøser som jeg udelukkende kender fra Zumba træningen jeg har gået til det sidste år.
Vi er 9 piger som har besluttet sig for at rejse til La Santa Sport sammen.

La Santa

Jeg er simpelthen blevet så bidt af at dyrke sport og leve sundt at jeg helt frivilligt bruger 1 uges kostbar ferie på simpelthen at dyrke endnu mere sport og være på “ferie” uden min familie.

Tænk at jeg skulle nå dertil, hvor det rent faktisk var en glæde for mig at gøre sådan noget :0)

La SantaLa Santa

Om lidt over 1 måned så rejser jeg altså 1 uge til La Santa, og jeg har aldrig været der før.
Jeg har hørt rigtig meget om det, og jeg forestiller mig alt muligt fantastisk. Men er der nogle af jer der har været på La Santa og kan I fortælle mig lidt om hvordan det er?
Er der noget jeg bare ikke må gå glip af? En eller anden sindsyg træning jeg skal prøve?

Hvem havde troet det om mig, for bare 1 år siden?

 

2 kommentarer

  • Tina Luise

    Jeg har været der med min familie og svigerfamilie! Dog var pigerne knap 2 og 4 år og vi var der julen over, så jeg nød bare livet ? men der kan blive ret koldt om aftenen og morgenen fordi det ligger højt og vinden suser rundt i “gangene”.
    Men ellers var det skønt dernede! Og flot!

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Pernille

      Hej Tina,

      Tusind tak for det tip 🙂 Jeg er jo slet ikke vant til at det bliver koldt om aftenen efter 3 uger i Thailand hvor det bare er varmt konstant 😉
      Så det var helt klart et tip jeg kunne bruge. Skal klart huske en ekstra trøje eller 2 til om aftenen.

      Tak

      Kram fra Pernille

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Midseason sale - Kom først til de gode tilbud!