Vores historie - Del 34 // Thailand & klamphuggerne

Vores historie – Del 35 // Der er noget galt…..

Fortsat fra Vores historie – Del 34 // Thailand & klamphuggerne

Vi er i starten af 2008. Lucas er 8 mdr. gammel og Julius 3 år. Vi er kommet hjem fra vores første rejse til Thailand, hvor vi har været sammen med Kaspers forældre og altså drengenes farmor og farfar. Vi vender hjem til vores hus som fortsat står halvt færdigt og uden udsigt til færdiggørelse. Inden vi rejse, sendte vi en mail til TV2 som startede et nyt byggeprogram op, som hed Klamphuggerne. Det var vores desperate forsøg på at få lidt skub i sagerne.
Vi har lagt sag an mod arkitekten bag byggeriet, men sagen trækker i langdrag og vi kan absolut intet gøre ved det.

Vores historie - Del 35

Vores hus i 2008, som det så ud størstedelen af tiden.

Vores historie – Del 35

2008 er faktisk et år som står hen i en tåge for mig.
Vi kæmper fortsat med byggesagen, hvor vi selv har lagt sag an mod arkitekten og så håber vi også at blive godtaget til TV2’s klamphuggerne program.
Oveni det så oplever vi efter vores Thailands tur, at Lucas igen vender tilbage i mønstret med meget sygdom. Omkring April stopper min barsel, og jeg kan ret hurtigt se at jeg ikke kommer til at være i stand til at genoptage mit arbejde hos Hewlett-Packard i Allerød, hvor jeg arbejder som marketingkoordinator.
Jeg er nødt til at finde mig et deltidsarbejde, og gerne i nærheden.

Vi løber ind i det helt klassiske senarie, hvor man pludselig ikke kan få arbejde og familieliv til at gå op i en højere enhed. Min egen virksomhed, løber rundt – men kan stadig ikke dække en løn. Og når den ikke kan dække en til os selv løn, så kan vi jo heller ikke ligefrem ansatte flere til at hjælpe os med de mange opgaver der er når man er selvstændig.
Vi står for alt selv. Indkøb, pakning af ordrer, lagerstyring, opdatering af hjemmeside, momsregnskaber, fotografering af varerne – ja ALT.

Vores historie - Del 35

Mig i midten af en stor sending nye varer til vores netbutik. 

Jeg finder et deltidsarbejde, og det er på ingen måde min stolteste periode i min karriere. Arbejdet er fint nok, men det er den eneste gang i mit arbejdsliv, at jeg bare har følt det var et arbejde og det skulle overstås for at jeg kunne komme videre. Jeg møder op, klarer mine opgaver – men er ikke synderligt dedikeret.

Vores historie - Del 35Søskendekærligheden vokser mellem vores 2 drenge.
Vores historie - Del 35Nogle nyder byggerodet mere end andre ;0)

Lucas er syg hver eneste måned og det på trods af at han ikke engang er begyndt i institution endnu. Han har også nogle anfald når han har ondt og er syg, hvor han går helt ind i sig selv og bare græder og slår ud efter os. Vi kan slet ikke trøste ham.
Jeg husker at vi rendte til lægen hele tiden, og var dybt bekymret, men ikke rigtig nogen læge kunne give os et svar. Vi var nok bare uheldige – eller Lucas var, og fik så ordineret endnu en omgang penicillin. Som regel var det lungebetændelse, og når penicillinen havde virket og han var kommet over den, så gik der ca. 14 dage og så startede vi forfra igen. 1-2 gange HVER måned havde Lucas lungebetændelse og måtte på penicillin.
Vi ender endda også med at skulle give ham astmamedicin dagligt for astmatisk bronkitis – alt sammen virker som om lægerne famler i blinde og bare ordinere den ene type medicin til ham efter den anden. Og vi er desperate og vil sådan set bare have han er rask.

Vores historie - Del 35

Lucas ammer, og det i en sådan grad at jeg ikke kan få ham til at tage anden næring end min modermælk. Og den skal komme fra den rigtige kilde, så ikke noget med flasker eller lignende.
Selv da han begynder i dagpleje, nægter han at opgive amningen og kaste sig over anden føde :0) De første 2 måneder spiser han begrænset i dagplejen, og så snart jeg kommer hjem, så hænger han mildest talt i patten. Han ammer nærmest natten lang og til sidst er jeg så træt og fuldstændig udkørt, at jeg tager til lægen. Lægen giver mig nogle piller der stopper mælkeproduktionen fra den ene dag til den anden, så nu må lille Lucas jo altså finde ud af at spise. Mit hjerte er tæt på at briste, men jeg er så desperat, og på nuværende tidspunkt har amningen drænet mig til et sådan plan at jeg tænker, at skal jeg nogensinde have flere børn så skal jeg slet slet ikke amme.
Men de piller er det værste jeg nogensinde har budt min krop – men det er så en helt anden snak. Lucas har dog forholdsvis nemt ved at indstille sig, og ret hurtigt begynder han at tage anden føde.
Pillerne sætter mit stofskifte i stå, og det er faktisk siden der at jeg har haft store problemer med min vægt. Så den løsning kan jeg bestemt ikke anbefale ;0)

Vores historie - Del 35

På trods af sygdom, så er Lucas en glad dreng. 

Men sygdommen fortsætter og er bestemt ikke blevet bedre af, at han er begyndt i dagpleje.
Jeg husker at vi nærmest kunne vagtlægernes navne udenad, selvom de arbejdede i rotation. Vi håber bare hver gang vi ringer, at det er en læge der har set Lucas før så vi ikke skal til at forklare det hele én gang til. En dag sidst på året er Lucas så medtaget af høj feber og dårlig vejrtrækning at en af vagtlægerne kommer hjem til os på aften/nattebesøg. Da han kommer ind i stuen, hvor jeg ligger med Lucas kigger han helt alvorligt på os og siger:
“Ja jeg er jo sådan en læge der godt kan lide at sætte mig lidt ind i patienterne inden jeg kommer ind. Så jeg har tilladt mig at læse lidt af Lucas’ journal ude i bilen, her inden jeg kom ind”.

Okay, tænker vi – det var da egentlig meget rart med så engageret en læge.

Han fortsætter:
“Har I nogensinde tænkt på at Lucas er meget syg og ret ofte?”

Mit hjerte springer op i halsen og samtidig så er både jeg og Kasper enormt lettet. OM vi har tænkt på at han er meget syg??? Det er jo det vi har skreget op om i hvad der virker som forevigt. Måske er der endelig en læge der tager os alvorligt og kan se at der er noget riv rav ruskende galt her.

Lægen siger:
“Jeg tror der er noget med Lucas som ikke helt er som det bør være. Nu skal I ikke blive bange, men man skal altså ikke være så syg som jeg kan læse i hans journal at han tit er. Jeg tror der er noget galt, som vi er nødt til at undersøge nærmere”

 

Fortsættelse følger…….

 

Find alle de tidligere afsnit LIGE HER

 

Sidste 3 afsnit finder du her:
32: Vores historie ? Del 32
33: Vores historie ? Del 33
34: Vores historie – Del 34

   

2 kommentarer

  • Ann

    Uha – spændende og hård læsning. Du er vidst bygget af stål. Glæder mig allerede til næste afsnit, præcist som da jeg læste det første.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Pernille

      Tusind tak for din kommentar 🙂 Stål tror jeg ikke jeg er bygget af, men livet byder nok bare os alle sammen lidt af hvert 😉
      Tusind tak fordi du læser med – det varmer mere end du aner <3
      TAK

      Bedste hilsner
      Pernille

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Vores historie - Del 34 // Thailand & klamphuggerne