Motivation til vægttab #1

Vores historie – Del 27 // Fødselsberetning Lucas

Fortsat fra Vores historie – Del 26 // Opstart på byggeri

Kl. er 00 d. 24. maj 2007 og vandet er lige gået. Snart er vi forældre igen, men vi ved ikke om det er en dreng eller en pige der er ved at melde sin ankomst.
Der er en del blod i fostervandet, så vi bliver lidt nervøse for om alt er som det skal være og ringer derfor til fødegangen.

 

Vores historie – Del 27

Heldigvis er jordemoderen der tager telefonen meget forstående, og kan godt forstå vi er urolige og nervøse, men forsikrer os om at det er helt ok med lidt blod i fostervandet. Alligevel beder hun os møde op på fødegangen, da de ikke har så travlt og derfor gerne lige vil tjekke.
Vi pakker derfor stille og roligt de ting vi skal have med, ligesom vi ringer til mine forældre og fortæller at vi nu kommer ud med Julius.

Klokken er vel omkring kl. 01.00 før vi kommer ud med Julius til mormor og morfar. De står i deres morgenkåber ud i indkørslen og spejder efter os. Hold op det var et morsomt syn ;0) De var faktisk begyndt at blive urolige for hvor vi blev af og havde stået der længe. Min far med kamera fremme, og knipser et par billeder af mig – højgravid og med begyndende veer. Vi griner lidt og siger at det da vist er os der burde tage billeder af dem, stående i haven kl. 1 om natten i deres morgenkåber :0)

Kl. 01.30 møder vi ind på fødegangen og får en stue vi kan ligge på. Jeg bliver undersøgt og alt ser heldigvis helt normalt ud. Vi er så heldige at der ikke er travlt på fødegangen denne aften, så vi får lov at blive.
Barnet vurderes til at være 3900 g. og hjertelyden er god.

Jordemoderen reder endnu en seng op på stuen, og så får vi ellers lov til at se om vi kan få sovet lidt begge to.

Jeg prøver at sove, men veerne tager løbende til, og selvom jeg får blundet lidt, så er det også bare virkelig svært fordi vi nu er så tæt på fødslen. Adrenalinen var allerede begyndt at pumpe rundt i min krop.

Kl. 04.15 har veerne taget til og jeg undersøges for at se om der er fremgang. Jeg er nu åbnet 3 cm.

Kl. 04.50 Der lyttes til hjertelyden, som fortsat er god. Jeg har nu så mange smerter at jeg rykkes ind på en fødestue, hvor jeg får lov at komme i karbad for at lindre smerterne.
Jeg husker jeg på nuværende tidspunkt siger til Kasper noget ala: “Shit nu kan jeg huske hvor pisse fucking ondt det gør – jeg gør det ALDRIG mere”
Den kommentar har jeg måtte høre rigtig meget for efterfølgende :0)

Samtidig med at jeg rykkes på fødestue, så møder der også en hjælper ind på stuen og som hun træder ind på stuen, ser jeg at det er en af min søsters bedste veninder. En varm følelse at se at lige præcis hende skal assistere under min fødsel og jeg ser det som et tegn. Min søster og jeg havde altid talt om at hun skulle være med når jeg engang skulle føde, så jeg bliver virkelig rørt og helt igennem glad for at min søsters veninde pludselig står der. Det er meget rørende og det føles så rigtigt at hun er der.
Vi giver hinanden et kæmpe kram og hun spørger mig om jeg har det ok med at hun er der. Der er ikke noget i hele verden jeg har det bedre med og hun siger hun vil se det som en stor ære at assistere lige netop min fødsel.

Kl. 6.00 Jeg synes jeg så småt begynder at mærke presseveerne komme og jeg undersøges. Jeg er nu 7-8 cm åben.

Kl. 6.15 Presseveerne tager for alvor fat, men det er stadig lidt for tidligt at presse. Jeg frygter at jeg igen skal ligge med presseveer lige så lang tid som under Julius’ fødsel. Nu vil jeg bare gerne have det overstået.

Kl. 6.25 Endelig må jeg presse og blot 12 min. efter kl. 6.37 fødes Lucas. Vi vidste jo ikke om det var en dreng eller pige vi fik, men lige der var det ikke spørgsmålet om hvilket køn det var, det fyldte mest i mit hoved. Jeg ville bare have barnet op og have smerterne overstået. Først da han ligger hos mig, spørger jordemorderen: “Vil I ikke vide hvad I har fået?”
Vi har fået endnu en dejlig lille dreng. Han er 4400 g. og 55 cm lang.

Vores historie - Del 27

De allerførste billeder af lille Lucas.

Lucas er desværre noget medtaget og med en apgar på 7 efter 1 min. så tages han fra mit bryst for at blive stimuleret og suget.
Efter 4 min. har han apgar 8 og må nu c-pappes hvorefter han får lidt mere farve. Der tilkaldes en læge som fortsætter med at c-pappe ham og efter 10 min. får han apgar 10.

Han kommer tilbage på mit bryst, men knirker en del i sin vejrtrækning. Kl. 7.10 får jeg lov at ligge ham til brystet og herefter knirker han ikke så meget mere. Lægen forlader derfor stuen. Han sutter fint og falder til ro, men han har stadig en urolig vejrtrækning og vi bliver derfor sendt på barselsafsnit med melding om at han skal tilses løbende.

På barselsstuen falder der lidt mere ro på, og vi er faktisk helt rolige selv.
Kasper kører hjem og henter Julius, så han kan komme og hilse på sin nye lillebror. Vi når også at have resten af den nærmeste familie på besøg på barselsstuen.
Ved stuegangen omkring kl. 15 tilses Lucas igen af en læge, som siger god for at vi tager hjem med Lucas men med en åben indlæggelse så vi altid hurtigt kan komme ud hvis der skulle opstå yderligere.
Vi vil rigtig gerne hjem, så omkring kl. 16 forlader vi hospitalet under 1 døgn efter vi ankom, men med et lille ekstra familiemedlem :0)

 

Fortsættelse følge??.

 

Find alle de tidligere afsnit LIGE HER
 
Sidste 3 afsnit finder du her:
 
24: Vores historie ? Del 24
25: Vores historie ? Del 25
26: Vores historie – Del 26

 

   

3 kommentarer

  • Tina

    Jeg har en htc one mini 2
    Skide træls, synes din blog er skide god!!!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • tina

    Øv, på mobil version står der en masse ord oveni hinanden. Kan ikke fjerne det. Der står blog arkiv, om Pernille og alt det der nok burde sidde fast øverst.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Pernille

      Hej Tina,

      Æv altså – det virker fint på mobil version her.
      Hvilke mobil bruger du? IOS eller Android?

      De bedste hilsner
      Pernille

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Motivation til vægttab #1