Walther anbefaler - Spar 25%

Vores historie – Del 25 // Graviditet og byggeri

Fortsat fra Vores historie – Del 24 // Bryllupsplanlægning

Vi er i januar 2007, hvor jeg er gravid med vores andet barn. Julius er 2 år, og barn nr. 2 er planlagt at ankomme i slutningen af maj 2007. Jeg har allerede fra start af en problematisk graviditet med ekstremt meget graviditetskvalme og da den endelig er ovre omkring uge 21, så går der ganske få uger før jeg må sygemeldes med begyndende bækkenløsning.

Vores historie - Del 25Vores historie - Del 25Julius elsker at lege med kasserne fra alt det tøj,
der kommer hjem til vores lille butik

Vores historie – Del 25

Jeg føler det som en kæmpe falliterklæring at jeg lige over halvvejs i min graviditet, må sygemeldes fra mit arbejde på fuld tid. Samtidig føler jeg virkelig at graviditet nr. 2 skulle være her hvor jeg fik lov at glæde mig på den måde man jo egentlig bør glæde sig i en graviditet. Pga. alle problemerne vi var igennem da vi ventede Julius, så føler jeg på en eller anden måde at jeg i min første graviditet gik glip af en stor del af den glæde.
Men så igen, så prøver jeg at vende det hele til noget positivt og det er i virkeligheden nok meget kendetegnet ved hvordan jeg er som person. Det er jo enormt positivt at jeg denne gang er gravid med en lille ønskebaby for os begge. At vi begge glæder os og at vi generelt bare har det virkelig fantastisk.
Denne gang har vi valgt ikke at vide kønnet på babyen i maven, så vi ved ikke om Julius skal have en lillebror eller en lillesøster.

Februar 2007 – Julius hjælper far med at skovle sne

Samtidig med at min mave vokser og vokser, så vokser min lille netbutik med børnetøj også. Indtil nu har jeg haft lageret hjemme, hvor det er så stort nu at det har et værelse i huset. Men det værelse er efterhånden også for lille, og da et lejemål i forbindelse med Kaspers arbejde bliver ledigt, så slår vi til. Vi rykker simpelthen vores lille bibeskæftigelse for sig, i lokaler i forbindelse med Kaspers arbejde.

Februar 2007 – Kasper og jeg

Julius 2 år og hans bedste ven

Byggeri

Under min graviditet hvor jeg nu er sygemeldt, har jeg svært ved at holde mig i ro. Den bækkenløsning jeg kæmper med sætter dog en stopper for de fysiske udfoldelser, men min hjerne kører på højtryk. Igen er det nok en af kendetegnende ved mig – jeg elsker at få ideer og finde på. Ikke mindste elsker jeg at arbejde og se noget udvikle sig – så mine tanker arbejder helt sikkert på højtryk i perioden.

I forbindelse med at vi har barn nr. 2 på vej, voksende virksomhed og “kun” 117 kvm til rådighed i vores hus, så får vi den fantatiske ide at vi skal bygge ud.
Det er den oplagte mulighed og vi begynder at forestille os hvordan det kan blive. Vi tegner skitser, besøge prøvehuse og undersøger en masse forskellige ting.
Vi bliver kun bekræftet i at det da 100% er det vi skal. Ideen er helt fantastisk og en tilbygning vil give os vores absolut drømmehus.
Hele projektet med tilbygning får dog en afgørende betydning for os og vores liv fremover, som vi ikke aner det fjerneste om på det her tidspunkt. Men lad mig røbe at byggeprojektet på ingen måde bliver den lykkelige situation vi forestiller os……..

 

Planlægning af et byggeri

Først og fremmest må jeg sige at det at planlægge et byggeri, for derefter rent faktisk at kaste sig ud i det nok ubestridt må være den ultimative par-test.
Hold nu op vi syntes det var en videnskab uden lige.

Vi havde absolut ingen byggeerfaring selv, ej heller var vi specielt handy – dog havde vi Kaspers far som var tømrer og som vi derfor havde med indover helt fra den spæde start.
Vi nåede så langt at vi skulle have fat i en arkitekt, der kunne hjælpe os med at føre vores ideer og ønsker ud i virkeligheden. Vi aftalte møde med 2 forskellige som bød ind på opgaven.
Jeg var jo gravid med barn nr. 2 og med et barn mere på lige omkring de 2 år, så faldt vi for en arkitekt der fortalte os at han jo kunne sørge for hele koordineringen af projektet. Det man i fagsprog kalder en hovedentreprenør.
Det var skisme smart, tænkte vi. Nu skulle vi ikke stå for koordinering selv i forhold til de forskellige byggeprocesser. Selvfølgelig skulle vi betale arkitekten for at være hovedentreprenør, men det var vi villige til.

Den erfarne indenfor bygge processer og hvordan sådan noget foregår, vil måske allerede her se en meget stor fejl i denne beslutning. Men hvis du ligesom os, ikke aner en dyt om sådanne processer, så tænker du måske at det da lyder som en ganske fornuftig løsning.
Men vi blev noget så grueligt klogere……..

 

Fortsættelse følge??.

 

Find alle de tidligere afsnit LIGE HER
 
Sidste 3 afsnit finder du her:
 
22: Vores historie ? Del 22
23: Vores historie ? Del 23
24: Vores historie – Del 24
   

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Walther anbefaler - Spar 25%