Get the look Lucas #4 // Mallow + Hummel

Velkommen til… Jeg er en stor reklame for mig selv

Reklame

Nu er der snart ikke længe til at den nye blog er klar, og jeg glæder mig helt vildt til at byde jer velkommen på det nye domæne: www.pforpernille.com

Som skrevet tidligere, så er det ikke fordi der kommer til at ske den helt store ændring indholdsmæssigt – jeg er stadig præcis den samme :0) Men designet er bare så meget mere mig og oneclevercode.com har bare fået mit udtryk frem meget bedre end jeg nogensinde selv har kunnet. Hvis I er nysgerrige, så ligger der en lille bitte sneek peak inde på min instagram: KLIK HER

 

Lidt om reklame

I forbindelse med relanceringen kommer der også til at være en større oprydning på bloggen og ikke mindst opdatering af en masse af mine tekster på info siderne.

Forbrugerombudsmanden er kommet med en række retningslinier til bloggere for angivelse af reklame, og det har fået mig til at revurderer hvordan jeg angiver reklame og sponsoreret indhold her på bloggen.
Jeg har altid sat en stor ære i at være 100% ærlig og klar omkring hvad der er sponsoreret her på bloggen, men jeg vil nu angive med endnu større tydelighed hvor der kan være tale om reklame. Jeg har altid tænkt at mine læsere her på bloggen VED at jeg til daglig er ansat hos Boozt.com og tidligere Smartkids.dk (nu Stylepit). Og derfor har det været helt naturligt for mig at linke til de steder der er så stor en del af min dagligdag og det jeg så at sige brænder igennem for.
Jeg har stort set altid i mine indlæg links med – disse links er ofte affiliate links, hvor jeg helt naturligt linker til mit arbejde eller de firmaer jeg til dagligt har en relation til. Det er der ingen der har bedt mig om at gøre, men det kan anses som reklame i og med jeg har en interesse i at guide jer.
Derfor vil I fremover støde på rigtig mange angivelser af hvordan mine indlæg er sponsoreret – udelukkende for at tydeliggøre det endnu mere. Bloggen er hverken mere eller mindre sponsoreret end den hidtil har været.

 

Sponsoreret indlæg

Et indlæg kan være sponsoreret på flere måder. Her hos mig, kan der være tale om 2 typer af sponsorater.

1: Et firma betaler for et indlæg her på bloggen. Det er yderst sjældent jeg laver deciderede sponsorerede indlæg, men de kan forekomme. Jeg siger udelukkende ja til indlæg med emner jeg kan stå inde for og hvor jeg selv har bestemmelse på indholdet i indlægget. Et sponsoreret indlæg af denne type er betalt i kr. og øre

2: Sponsorerede produkter. Jeg har løbende sponsorer her på bloggen, hvor jeg får sponsoreret produkter til mig selv eller til børnene. Som regel skifter vi sponsorer ud hvert halve år, og fremover vil jeg have en side hvor I kan se hvem der lige pt. er sponsorer.
Derudover kan jeg modtage produkter, som sendes til mig som gave. Der er ingen tvivl om at jeg udelukkende får tilsendt disse “gaver” for at firmaerne der sender dem håber at få omtale på bloggen. Det er langt fra altid jeg omtaler disse produkter, men gør jeg, vil indlægget også være angivet som sponsoreret.
Er der tale om sponsorerede produkter, så vil der også tydeligt i indlægget være angivet HVAD præcis i indlægget der er sponsoreret.

På begge typer af sponsorerede indlæg, er jeg skattepligtig af værdien hvadend det er en betaling i kr. og øre eller det er produkter der er sendt i “gave” eller er direkte sponsoreret. Jeg modtager derfor ikke sponsorerede produkter eller betaling med mindre det virkelig giver mening for mig.

 

Affiliate links

Affiliate links er noget jeg benytter rigtig meget her på bloggen, og fremover vil jeg angive øverst i indlægget såfremt der i det pågældende indlæg er affiliate links. Tidligere har jeg også altid angivet dette i mine indlæg, det nye bliver her at I nu får det af vide først og ikke sidst i indlægget.

Affiliate links – betyder som sådan ikke noget for jer, men det betyder rigtig meget for mig. Klikker I på et af mine links som indeholder affiliate, så kan dem jeg linker til se at I kommer fra min blog. Hvis I også ender med at købe produktet der hvor jeg linker til, så betales jeg et mindre fee (typisk 5-15%) af jeres køb. Jeres køb påvirkes ikke af dette, og I betaler hverken mere eller mindre hvis I ender med at købe.
Det er så at sige det der kan få min lille blog her til at løbe rundt, så jeg er jer yderst taknemmelig hvis I bruger mine links :0)

 

Der kommer hverken til at være mere eller mindre sponsoreret indhold her på bloggen end der hidtil har været – jeg håber blot at ovenstående vil være med til at klarlægge præcis hvad og hvor der kan være tale om interesse og reklame i mine indlæg.
Og så håber jeg selvfølgelig bare at I vil tage godt imod både den nye blog og de nye tiltag ;0)

Har I selv tænkt over hvornår I ser reklame og sponsoreret indhold på en blog? Synes I det er tydeligt angivet?

TAK fordi I læste med og spørg endelig hvis I har spørgsmål.

Follow my blog with Bloglovin

2 kommentarer

  • Eva k

    Jeg tænker faktisk meget på reklame og der er nogle blogs jeg har skottet simpelhen fordi de er fulde af “skjulte” reklamer. Så jeg sætter meget høj pris på ærligheden! 🙂 og at der ikke er alt for mange betalte indlæg…
    For ellers er en blog ikke bedre end en reklametillæg – flot, interessant, chekket design, men stadig bare reklame!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Jeg synes, det er meget tydeligt hos dig, og (heldigvis) hos en del andre bloggere. Men der er eddermame også mange, der forsøger at skjule det mest muligt, og det er så dårlig stil.

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Get the look Lucas #4 // Mallow + Hummel