Boozt days Op til 25% rabat på sæsonens nye styles

Vores historie Del 23 // Frieri

Fortsat fra Vores historie – Del 22 // Ørebarn og barn nr. 2

 

Vi er i sommeren 2006, hvor Julius bliver 2 år i september. Vi venter vores barn nr. 2, og jeg er ca. 8 uger henne da jeg pludselig på vores ferie i USA begynder at bløde. Ikke noget vildt, bare som om jeg får min menstruation. 

 

Vores historie – Del 23

Jeg går på ingen måder i panik, men begynder selvfølgelig at tænke at jeg måske er ved at miste barnet som vi ellers allerede er begyndt at glæde os til. Amerikanerne mener bestemt jeg skal tage til lægen, men det er bare ikke helt så lige til i USA og der er jo alligevel ikke andet der kan gøres end at vente og se.
Jeg har ikke ondt eller noget, jeg får faktisk bare min menstruation og vi er ikke længere i tvivl om at jeg ikke længere er gravid.
Det er som om kroppen helt automatisk bare klarer processen.

Det lyder måske forkælet, for jeg ved hvor mange – også vores nære venner som har haft virkelig svært ved at blive gravide og få børn, men vi har virkelig ikke tid eller lyst til at lade os slå ud af det. Selvfølgelig havde vi lige vænnet os til tanken om at vi skulle være 4, men jeg var stadig så ny-gravid og jeg er jo nærmest blevet gravid med det samme.
Vi er jo også på ferie, og sammen med vores familie derhenne som vi så sjældent ser. Og så har vi jo Julius som holder vores humør oppe, så det er faktisk på ingen måde noget der sætter en stor sort sky over vores tilværelse.
Måske også qua alt det jeg har været igennem med tabet af min søster, så skal sådan noget her ikke slå mig ud af kurs.

Vores historie - Del 23

Frieri

Et par dage efter det hele er sket, så har Kasper pludselig så travlt med at skulle fare rundt når nu Julius skal sove til middag og det er derfor mig der har tjansen et par dage. Det virker som en selvfølge og jeg kan huske jeg begynder at blive sådan lidt halv muggen over at han i det mindste ikke lige spørger om det er ok han lige tager ud at køre med vennerne derhenne, mens jeg har tjansen.

Han virker så mærkelig, og jeg begynder at tænke om han nu har fortrudt hele det her familie projekt vi har gang i. Har han nu igen fået kolde fødder?

Så pludselig en dag, så fornemmer jeg at der skal ske et eller andet. De to gutter vi bor hos er meget opmærksomme og Kasper kommer og beder mig og Julius om at komme med ned til søen. Vores venner i USA, som vi faktisk betragter som familie bor i et kæmpe hus på en virkelig stor grund. Nede i haven har de anlagt en lille sø, som vi elsker at gå ned til.
Jeg tænker det er ret mærkeligt at han spørger på den måde og nærmest diktere at vi skal gå derned, men ok.

Da vi kommer derned, tager han Julius op og går ned på knæ.
Han siger en masse som jeg slet ikke kan huske, men vigtigst af alt spørger han om jeg vil gifte mig med ham.
Det bliver et stort rungende JA og lille Julius giver mig æsken med den smukkeste ring jeg nogensinde har set.

Den er formet som et hjerte, med en stor diamant i midten og 8 små rundt om. Kasper forklarer at det er den han har haft så travlt med at finde de sidste dage, hvor jeg har været halvmuggen. Han har fået hjælp af vores amerikanske venner og de har været rundt i alverdens smykkeforretninger for at finde den perfekte ring.
De 8 små diamanter symbolisere de 8 år vi har haft sammen og den store diamant i midten symbolisere Julius.
Ialt er der 9 diamanter og vi har faktisk kendt hinanden i 9 år, hvoraf vi har været “rigtige” kærester i de 8 år.

Vores historie - Del 23

Resten af ferien i USA nydes i stor stil og både vi og ikke mindst Julius bliver forkælet ud over alle grænser. Vi er i Detroit Zoo, i verdens største butik med julepynt, på shopping og en masse ude at spise.

 

Projekt barn nr. 2

Selvom vi nu også har et bryllup foran os, så er vi begge to enige om ikke at sætte projekt lillebror/lillesøster på standby, omvendt ønsker jeg heller ikke at blive gift mens jeg er højgravid. Vi undersøge forskellige lokations, da vi kommer hjem og regner os frem til datoer hvor hvis alt lykkedes så passer det med at jeg kan nå at føde vores andet barn inden brylluppet.
Det er som sådan ikke fordi vi har travlt, men jeg vil have det helt store bryllup og eftersom vi ikke tidligere har haft svært ved at blive gravide, så tror jeg egentlig bare at vi regner med at det da sagtens kan lykkedes.

Vi booker lokation til brylluppet til oktober 2007, og da vi nu er i Juli/August 2006 – så har vi lige et par måneder til at blive gravide i. Hvis ikke det lykkedes, så vil vi sætte baby projektet på standby.

 

Fortsættelse følge…….

 

 

 

Find alle de tidligere afsnit LIGE HER
 
Sidste 3 afsnit finder du her:
 
20: Vores historie ? Del 20
21: Vores historie ? Del 21
22: Vores historie – Del 22

? og husk også:
Vores historie ? Bonusinfo
 
 

 

   

1 kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Boozt days Op til 25% rabat på sæsonens nye styles