Vægttab, Jamen - du skal da ikke tabe dig......

Vores historie – Del 22 // Ørebarn og barn nr. 2

Fortsat fra Vores historie ? Del 21 // Livet med barn

 

Julius er lige blevet 1 år og har fået konstateret væske i mellemøret som betyder at han skal have lagt dræn.
Jeg er i tvivl om det nu også er det bedste og selvom jeg er glad for at vi fandt ud af hvad der var galt er det også lidt ambivalent for det virker som en voldsom omgang med sådan en omgang dræn.


Vores historie – Del 22

Jeg fik i dagene op til Julius’ operation en akut tid hos en alternativ behandler, fordi jeg tænkte at det med at sætte fremmedlegemer ind i hans ører – alligevel var for drastisk. Godt nok var jeg desperat, men var det nu også helt normalt?
Jeg havde jo dyrket det alternative en hel del i forbindelse med min søsters død, og min svigermor gik faktisk også ret meget op i alternative behandlinger. Så det virkede ret naturligt for mig og for os, at forsøge at gå den vej.
Til min store overraskelse så siger den alternative behandler at det med at få lagt dræn, det kan de faktisk kun anbefale. Så ja, så var den beslutning ligesom taget ;0)

Dagen kommer hvor han skal have lagt dræn, og han skal i fuld narkose. GISP det var vildt at se ham blive lagt i narkose – og for pokker hvor blev jeg bare rørstrømsk. Hvis man har prøvet at få lagt sit barn i narkose, så ved man hvad jeg taler om.
Omvendt var det også bare vildt at se at han kunne falde så hurtigt i søvn, for vi kæmpede jo ofte i flere timer for at få ham til at sove. Så det var virkelig med blandede følelser at vi gik fra ham, da han sov.

Det tog ganske kort tid at ligge drænene og så kom vi ind til ham og var ved ham da han vågnede. Han var ked af det, men det gik faktisk overraskende godt. Vi kunne allerede på vejen hjem mærke en markant ændring, og han reagerede på hver en lille lyd på vejen hjem fra lægen. Faktisk begyndte han at græde da en knallert kørte forbi os. Så ja knægten, havde praktisk talt været døv hvilket var ret vildt at tænke på.

Vores historie - Del 22

Om eftermiddagen efter operationen, der tager han sine første skridt.
Og det er bare første udvikling som han pludselig bare springer ud i og bare gør. Som om at han hele tiden har været klar til det, men bare ikke har kunnet udvikle sig pga. smerter og dårlig hørelse.
Så vi er allerede samme dag, overbevist om det er det helt rigtige vi har gjort.

Julen 2005 – Julius’ 2. jul fejres hos mormor og morfar

Opstart af egen virksomhed

I slutningen af året 2005, får jeg den fremragende ide at jeg da skal være selvstændig. Eller det vil sige jeg vil fortsætte med mit job hos Hewlett-Packard, men samtidig også kører mit eget i min fritid. Det er nok meget typisk mig, at have mange jern i ilden og når jeg får en ide, så skal den helst føres ud i livet.
Jeg går derfor igang med benarbejdet og ideen er er børnetøjsbutik på nettet – Jep, ganske som så mange andre lige i den tid hvor børnetøj boomede allermest.

Jeg var jo vant til at arbejde med opsætning af hjemmesider, tekniske fact osv. så jeg følte virkelig jeg kunne gøre en forskel her. Jeg vidste også godt at jeg skulle skille mig ud, set i forhold til hvad alle andre kunne på det tidspunkt og min ide var derfor at jeg ville bygge en hjemmeside op hvor billeder f.eks. var ensartet og design i hjemmeside så at sige var i top.
På det tidspunkt var internethandel noget helt andet end den er idag, det var begyndt at tage fat – men stadig var det meget nyt.

Min holdning var også dengang at jeg som drengemor ofte syntes det var enormt svært at finde pænt drengetøj, der ikke kostede en bondegård. Udvalget til drengene var mildest talt elendigt.
Så mit fokus var på børnetøj i et fornuftigt prisleje og jeg ville ikke fører kollektioner der kun havde pigetøj. Drengene skulle prioriteres også.

Projektet får sin spæde start i slutningen af 2005, men åbner først op i april 2006.
Butikken starter op som Bavianen & Co, men ændrer navn til Abekat & Co ganske kort tid efter.

I begyndelsen er det som sagt noget jeg driver ved siden af mit fuldtidsarbejde hos Hewlett-Packard og jeg har varelager osv. derhjemme. Jeg har ikke oplyst min arbejdsgiver om mit projekt, hvilket i den grad skal vise sig at være en kæmpe fejl. Det var jo ikke fordi jeg ville skjule noget for min arbejdsgiver, men i og med det er noget jeg driver i min fritid, så har jeg ikke den fjerneste ide om at jeg bør fortælle min arbejdsgiver det.
Der sker selvfølgelig det at min arbejdsgiver finder ud af mit projekt, da det er omtalt i diverse aviser og én avis bl.a. har skrevet at jeg arbejder hos Hewlett-Packard. I større virksomheder er det sådan at de har adgang og får notits om alt hvad der er skrevet om dem i medierne – så de får således adgang til artiklen og undrer sig forståeligt nok.
Det gør at jeg fra den dag af, oplever alt jeg gør bliver sat under lup hvilket man kan sige måske var ret forståeligt. Men jeg havde dog som sagt intet at skjule, det var blot én stor fejl fra min side ikke at oplyse min arbejdsgiver om mit lille projekt.

 

Barn nr. 2

Det hele falder os bare så naturligt med Julius og på trods af øre problemer og alt hvad der nu ellers hører med når man har så lille et barn, så er vi slet ikke i tvivl om at Julius skal have en søster eller bror. Lige så uenige vi var om at skulle være forældre anden gang, lige så enige er vi om at sætte projekt baby version 2 igang.
Og selvom jeg også har kastet mig ud i projektet med selvstændig virksomhed ved siden af mit fuldtidsarbejde, så er der plads til det hele. Så da Julius er blot halvandet år, bliver vi enige om at sætte gang i projektet. Igen bliver jeg gravid ret hurtigt, og i starten af juli 2005 står jeg med en positiv graviditetstest. Det er nu en realitet at vi skal være en familie på 4.

Juli 2006 – Positiv graviditetstest og herefter Vig festival med vennerne.

 

Jeg tester positiv nærmest lige som vi går på ferie, og vi starter ud med at tage på Vig festival med vennerne. Derfor må vi også gøre graviditeten officiel allerede selvom det er meget tidligt og jeg blot er ca. 5-6 uger henne. Men jeg kan jo ikke drikke alkohol som vi ellers plejer at gøre i stor stil, så det bliver ret naturligt offentliggjort lige så forsigtigt.

Efter vig festival, har vi planlagt rejse til USA – Julius’ første fly rejse.
Vi skal hen og besøge Kaspers værtsfamilie fra da han boede i USA. Jeg har været med derhenne før, men det er første gang de skal møde Julius. Selvom vi rent biologisk ikke er i familie med dem, så er vi meget tæt knyttet til dem – specielt Kasper og de opfatter ham som deres egen søn.

 

Vi har en fantastisk ferie, og får også meddelt herovre at vi venter os igen. I det hele taget så er det bare en rigtig god tid og vi synes virkelig vi har fundet os selv tilrette med at være en lille familie – og nu med en mere på vej.
Vi er helt igennem lykkelige.

Amerikanerne er utrolig søde og har arrangeret en masse begivenheder med os, som er totalt på Julius’ præmisser. Og Julius er virkelig bare en engel at have med.

Pludselig en dag midt i ferien, begynder jeg pludselig at bløde. Ikke noget vildt, bare som om jeg får min menstruation. Jeg går selvfølgelig en lille smule i panik, og amerikanerne mener straks vi skal søge læge. Det er dog virkelig kompliceret i USA og jeg tror faktisk også det sker en søndag. Jeg må være ca. 8 uger henne, og i starten tænker jeg bare at det nok ikke er noget. En lille blødning kan jo være helt normal så tidligt i graviditeten……..

 

Fortsættelse følger………

 
Find alle de tidligere afsnit LIGE HER
 
Sidste 3 afsnit finder du her:
 
19: Vores historie ? Del 19
20: Vores historie ? Del 20
21: Vores historie – Del 21

? og husk også:
Vores historie ? Bonusinfo
 
 
   

5 kommentarer

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Vægttab, Jamen - du skal da ikke tabe dig......