@ kemoland - og noget om at holde fast i det gode

Vores historie – Del 19 // Fødselsberetning Julius

Fortsat fra Vores historie – Del 18 // Graviditet med komplikationer
 
Vi nærmer os min termin i slutningen af august og er nu fælles om projektet med at blive forældre. Det har været en hård graviditet med komplikationer i flere grader, ligesom det har været psykisk hårdt de første mange måneder fordi Kasper alligevel ikke ville være far. Da vi først fandt ud af det, var der naturligt en masse følelser der skulle bearbejdes og snakke der skulle tages.
Da jeg har ret tydelige tegn på svangerskabsforgiftning, så bliver det besluttet at jeg skal sættes igang omkring min termin og ikke må gå over tid.
 
 

Vores historie – Del 19 // Julius kommer til verden

 

Natten til tirsdag d. 31. august 2004 omkring kl. 03.00, vågner jeg ved at vandet lige så stille er begyndt at sive. Jeg er meget i tvivl om det er vandet der er gået, men da jeg jo næste morgen skal møde på fødegange for at blive sat i gang, gør jeg ikke videre ved det. Natten bliver lang, da jeg løbende må op og desuden er jeg hamrende nervøs og glæder mig meget for jeg ved jo at inden for et døgn vil jeg være mor.

Vi har i fællesskab besluttet at ville have en medhjælper med under fødslen, primært fordi Kasper er i tvivl om han kan være der under hele seancen og omvendt også er bange for at forlade mig under fødslen hvis jeg så er alene. Min søster og jeg har altid haft en aftale om at hun skulle være med når jeg skulle være mor, så derfor er det et meget sårbart emne for mig. Hun er jo død og jeg savner hende mere end nogensinde. Jeg har så meget brug for hende i den her periode og det er virkelig hårdt at undvære en man bare i bund og grund føler er så stor en del af en.

Vi bliver enige om at have Kaspers kusine med under fødslen. Hun har 3-4 måneder inden selv født en lille dreng og har en drøm om at blive jordemoder. Vi har et tæt forhold og jeg er så tryg ved at det er hende der skal være med under fødslen og det skal også vise sig at hun er den bedste hjælp man overhovedet kan tænke sig.

Vores historie - Del 19

31. august 2004 om morgenen, starter dagen med at jeg skal have taget blodprøver. Derefter bliver jeg undersøgt af jordemoderen på fødegangen, som kan konstatere at det er mit vand der er gået, men at det lige så stille bare siver ud. Jeg får lagt den første stikpille, som skal sætte gang i veerne kl. 9.30, herfra skal jeg ligge en time før jeg må rejse mig igen. Efter den time kan jeg stadig ikke rigtig mærke noget, anden den berømte murren i maven. Vi beslutter derfor at gå en tur ned i byen, for måske at sætte skub i tingene. Vi køber tonsvis af blade og kager til ventetiden. Der skal gå 6 timer før jeg må få nummer 2 stikpiller, så vi venter??

Omkring kl. 16.30 undersøges jeg igen, med henblik på at få lagt 2. stikpille. Jeg har stadig ikke decideret veer, men mærker små stik indimellem. Som de skal til at give mig 2. stikpille viser det sig at min livmoderhals er helt udslettet og jeg har åbnet mig 3-4 cm, så der er ganske enkelt ingen grund til at give mig nummer 2. Fødslen er i gang!!!! Så igen er der ikke andet for end at vente til veerne tager til?.

Vi går endnu en tur rundt på hospitalet og op og ned af trapperne, for at sætte lidt skub i tingene.

Kl. 17.30 er vi tilbage på fødegangen og jeg får et lavement.

Kl. 18 sætter vi os i tv-stuen for at se nyhederne og samtidig får jeg aftensmad. Jeg kan overhovedet ikke huske hvad der var i nyhederne, for nu begynder veerne at tage til. De er på ca. 1. min og der går 1 min. imellem. Vi går endnu en tur, for at det ikke skal gå i stå igen, og da vi kommer tilbage føler jeg at det er taget yderligere til.

Kl. 18.50 bliver jeg så rykket ind på en fødestue, og betragtes jeg som værende i fødsel af jordemødrene. Jeg kommer i karbad og det er bare dejligt, jeg kan bedre slappe af under veerne.

Kl. 19.30 kommer den jordemoder ind, som kommer til at følge mig resten af aftenen. Hun er rigtig sød og jeg er helt tryg ved hende. Jeg kommer op af karbadet og synes at nu gør det ondt !!!!! Jeg undersøges og jeg er stadig kun ca. 4½ cm åben. Der tales om at lægge et vedrop for at sætte gang i det hele, da Julius heller ikke rigtig er langt nok nede i bækkenet. Vi beslutter dog at vente og se tiden an.

Kl. 21.10 føler jeg mig rigtig utilpas og må kaste op, og der ses nu blod i fostervandet. Jeg får lagt CTG så de kan følge hjertelyd og veer. Hjertelyden er en anelse høj, men ok.

Kl. 21.50 taler vi igen om at lægge vedrop, men igen besluttes det at afvente.

Kl. 22 har jeg nu så ondt at jeg bliver tilbudt lattergas. Jeg synes ikke rigtigt det hjælper, men bliver svimmel og får kvalme af det.

Kl. 22.40 får jeg akupunktur, som var helt ekstremt godt. Det får mig til at slappe bedre af, både under veerne og imellem.

Kl. 23 begynder jeg at føle de første pres bagtil, som dog endnu ikke er deciderede presseveer. Jeg forsøger med lattergas igen og der bliver skruet lidt op for styrken. Denne gang føler jeg det hjælper lidt bedre, men får stadig kvalme og bliver svimmel af det.

Kl. 23.10 undersøges jeg igen, og jeg er nu åben 8 cm.

Kl. 23.35 må jeg kaste op igen, og har nu efterhånden ikke mere i mig.

Kl. 23.45 føler jeg presset endnu mere bagtil og jeg må nu gispe under veerne, da det endnu er for tidligt at presse. Jeg kommer op at stå ved siden af sengen for at bruge tyngden til at skubbe ham længere ned i bækkenet, da han stadig ligger for højt.

Kl. 00.20 ordineres der langt om længe ve-drop, som startes ca. 00.40 med 15 ml/t.

Kl. 01 føler jeg ve-drop har haft sin indvirkning og jeg har ekstremt svært ved at klare veerne nu. Ve-drop sættes op til 30 ml/t, og jeg bliver lagt i knæ/albue leje for igen at bruge tyngden til at få ham længere ned i bækkenet. Der konstateres at Julius har fået et lille fødselsødem på hovedet pga. presset. Må stadig ikke presse på veerne, hvilket er ekstremt hårdt, da jeg nu har holdt igen i ca. 1 time.

Kl. 01.20 sættes vedroppet op til 60 ml/t., og jeg må fortsat ikke presse.

Kl. 01.20 registrere ctg?en hjertelyden dårligt, så der må lægges en elektrode på Julius? hoved for at de kan følge hjertelyden.

Kl. 01.45 sættes vedroppet til 90 ml/t., og jeg må stadig holde igen på presseveerne. Har snart ikke flere kræfter tilbage og er tæt på at ville opgive L

Kl. 01.50 kommer jeg i knæ/albue leje igen og begynder nu at småpresse på toppen af veerne.

Kl. 02.10 kan hårtoppen ses, men jeg har svært ved at presse ham det sidste stykke og mellem veerne smutter han lidt op igen. Vedroppet sættes nu til 120 ml/t., og jeg føler jeg har veer konstant og kan ikke slappe af imellem. Det gør bare ONDT !!! Julius? fødselsødem er nu blevet en anelse større og jeg presser aktivt.

Kl. 02.30 Veerne aftager en smule og vedroppet sættes op til 150 ml/t. Hovedet kommer kun langsomt frem, og jeg føler ikke der er nok i veerne at presse på.

Kl. 02.40 Hovedet kommer stadig alt for langsomt frem og fødselsødemet bliver større. Vedroppet øges til 180 ml/t.

Kl. 02.55 er der stadig ingen fremgang og jeg orker snart ikke mere. Jordemoderen meddeler at hun vil tilkalde lægen, da jeg simpelthen har presset for lang tid nu. Hun taler om at ligge et klip, og da jeg hører det tænker jeg bare: ?Det er løgn, jeg skal ikke klippes dernede!!!? Inde i mig selv tænker jeg at når den næste ve kommer så skal jeg simpelthen presse alt hvad jeg overhovedet kan, for jeg skal IKKE klippes?.

Kl. 03.01 Lægen kommer ind på stuen og i det samme føder jeg hovedet

D. 1. september 2004 Kl. 03.04 fødes Julius, han har navlesnoren løst rundt om armen og nakken. Skriger straks og suges af lægen.

Jeg er bare lettet over at smertene er væk og kan slet ikke græde eller noget. Har dog overskud til lige at se om det nu også blev en dreng som scanningerne havde vist. Han får apgar 10 og er 4500 g og 55 cm lang.

 Nogle af de allerførste billeder der findes af lille bitte Julius
 
 

Fortsættelse følger…..

 
Find alle de tidligere afsnit LIGE HER
 
Sidste 3 afsnit finder du her:
 
16: Vores historie ? Del 16
17: Vores historie ? Del 17
18: Vores historie – Del 18

? og husk også:
Vores historie ? Bonusinfo
 
 
 
   

1 kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

@ kemoland - og noget om at holde fast i det gode