Bisgaard gummistøvler - også til store børn

Vores historie – Del 17 // Graviditet

Fortsættelse fra Vores historie – Del 16 // Huskøb
 
 
Vi er i december måned 2003, og jeg har netop fundet ud af at jeg er gravid selvom Kasper har meddelt at han ikke ønsker projekt baby alligevel. Vi har begge været enige om at forsøge at blive gravide, og de sidste halvanden måned har vi ikke brugt prævention. 1 uge inden jeg står med en positiv test har Kasper meddelt at han alligevel ikke kan eller vil være far på nuværende tidspunkt og er jeg alligevel allerede blevet gravid så må vi få en abort…..
 
Læs evt. forrige afsnit LIGE HER
 
 

Vores historie – Del 17

Som jeg står der med den positive test ved jeg ikke om jeg skal juble eller bryde grædende sammen. Inderst inde håber jeg at Kasper bare er gået i panik og selvfølgelig vil være en del af det når nu det rent faktisk viser sig at jeg allerede er blevet gravid. Inderst inde ved jeg godt at det ikke er tilfældet.
Jeg har jo ønsket det så længe og så alligevel så er det bare mega skræmmende og frygteligt nu at stå med en positiv test.
Jeg er dog på ingen måde i tvivl om at graviditeten skal gennemføres, for en abort kan jeg på ingen måde få foretaget.

Da jeg fortæller Kasper om den positive test og konfronterer ham med at han skal være far, så er han stadig helt sikker. Han kan ikke være en del af det, og hvis ikke jeg vil afbryde graviditeten, så skal jeg være alenemor.
Det kan lyde enormt hårdt på jer der læser med nu, men det er vigtigt for mig at dette på ingen måde er skrevet for at nedgøre min mand og måden han håndterede dette på. Hele vejen igennem havde jeg og har jeg stor respekt for at man er sig selv så tro at man allerede her siger fra.

Vi var på en måde hinandens bedste venner, men der var bare ikke kærlighed i det mere – i hvertfald ikke lige på det her tidspunkt. Vi boede stadig sammen, for vi havde jo købt hus sammen og sådan noget afslutter man ikke bare lige. Men alt foregik som jeg husker det i forholdsvis god ro og uden den store drama.
Aldrig har jeg dog været så ulykkelig, og det hele føltes bare så uoverskueligt. Imens voksede det lille liv inden i mig, og min verden var ét stort kaos.

Vores historie - Del 17

 

På trods af situationen kunne vi jo på ingen måder holde noget hemmeligt for vores familier, som nærmest dagene efter den positive test fik besked.
Sidst i december skulle vi på en planlagt tur med Kasper forældre, hans brøde og den enes kæreste. Det var planlagt for lang tid siden og selvom vi havde besluttet at gå fra hinanden så tog jeg alligevel med.
Vi havde nogle hårde dage, hvor vi sammen med primært Kaspers forældre talte meget om situationen. De var forstående og meddelte at på trods af det hele, så bakkede de selvfølgelig deres søn op, men de ville altså også gerne være der for mig og den lille ny. De skulle jo trods alt være bedsteforældre og selvom deres søn ikke ville være en del af det, så ville de gerne have mulighed for at se deres barnebarn.

Kasper og jeg aftalte alt det praktiskte. Huset betød jo i den grad meget for mig, så jeg skulle blive i huset mens Kasper skulle have hunden med.
Så langt så godt, og alligevel kom vi bare ikke rigtig videre.
Vi boede stadig sammen, men talte ikke meget sammen. Vi havde så at sige ingenting sammen og alt føltes helt tomt indeni mig.
Jeg begyndte at se alle gravide rundt omkring og hvor lykkelige de var – imens var min verden bare brudt helt sammen. Økonomi bekymrede mig ikke, men jeg vidste faktisk ikke helt hvordan jeg dog skulle kunne blive siddende i huset alene. Her kom mine forældre mig til nåde og gav mig lovning på at de nok skulle være der og støtte mig. Men om det reelt var en hjælp ved jeg ikke, for mine forældre var ikke selv dem der var bedst stillet. De manglede ikke noget, men at skulle brødføde både mig og et lille barn oveni – det vidste jeg godt var på lånt tid.

 

Downs syndrom

Ind i Januar, da vi havde sundet os over de første reaktioner gør min svigermor os opmærksom på at vi måske bør få fostret undersøgt, da der på Kaspers side har været tilfælde af kromosom fejl. I den forbindelse kommer jeg i tanke om at jeg også har en kusine med downs syndrom og pludselig tager frygten over i forhold til om det lille væsen der vokser indeni mig fejler noget.
Vi kommer i dialog med lægen som indstiller os til undersøgelse på Riget. Her skal vi begge møde op og vi skal medbringe CPR numre på de personer i vores familier der har haft en kromosom fejl. Så vil de kunne slå op i registret om der er noget arveligt i deres tilfælde som kan have betydning for vores foster.

Vi møder begge op på Riget til den tid vi har fået. Tror egentlig bare det mest er for at være sikker på at begge sider er repræsenteret og ikke fordi det er sådan en fælles beslutning. Men vi ved ikke helt hvad vi går ind til og tænker også at der måske skal tages blodprøver eller lignende af os begge.
Til konsultationen fortæller lægerne dog at der intet arveligt er i vores familier, da de har tjekket op på CPR numrene. De anbefaler derfor en nakkefoldsscanning, som dengang ikke var obligatorisk. Det var helt nyt og her ville de kunne vurderer om der var yderligere mistanke som kunne danne grundlag for yderligere undersøgelser.
Scanningen synes de vi skulle få foretaget med det samme, så vi blev sendt længere hen ad gangen i venteværelset.

Jeg husker der kom lykkelige par ud fra scanningsrummene, med billeder af deres små vidundere. Og i mens sad vi bare der og ventede på det blev vores tur. Det var ikke spor sjovt, og vores situation var på mange måder ikke lykkelig. Mest af alt tror jeg at de her par er noget længere henne i graviditeten end jeg er, og jeg har absolut ingen forventning om at se andet end en plet på skærmen.

Det bliver vores tur og vi går begge ind i scanningsrummet. Vi følger begge med på skærmen og dér ser vi et lille væsen så perfekt at man slet ikke kan forestille sig det. Der er både arme og ben – et helt lille menneske vokser allerede indeni mig.
Jeg tror det vækker noget i os begge to, lige der som vi ser det lille perfekte menneske første gang d. 18. februar 2004 <3

Vores historie - Del 17

 

Fortsættelse følger…….
 
 
Find alle de tidligere afsnit LIGE HER
 
Sidste 3 afsnit finder du her:
 
14: Vores historie ? Del 14
15: Vores historie ? Del 15
16: Vores historie – Del 16

? og husk også:
Vores historie ? Bonusinfo
 
 
 

 

 

   

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Bisgaard gummistøvler - også til store børn