Spar optil 50% på børnetøj

Vores historie – Del 14 // Om at finde sig selv igen

Fortsættelse fra: Vores historie ? Del 13 // Lettelse
 
Vi er i start juli 2001, jeg er 22 år og har netop mistet min søster som er død af kræft kun 33 år gammel. Kasper og jeg bor i en lille lejlighed i Roskilde som vi har købt og overtaget i juni måned.
Jeg læser markedsføringsøkonom på Roskilde handelsskole, som er en kortere videregående uddannelse som med de rigtige valgfag giver mig merit for HD 1. del. Min plan er fortsat at jeg vil læse HD 2. del på et eller andet tidspunkt.
Ved siden af mit studie arbejder jeg nu 2-3 gange ugentligt på McDonald’s i Roskilde. Kasper er restaurantchef i Kalundborg, men rykker også til Roskilde og arbejder.
 
 
 

Vores historie – Del 14 

Kort efter min søsters begravelse, rejser vi på ferie til sydfrankrig med Kaspers bror og hans kæreste samt et vennepar. Den ferie er så fantastisk og fordi den er så tæt på hendes død og begravelse, så lever jeg stadig lidt med lettelsen i mig. Lettelsen over at jeg nu ikke har den store frygt for at miste hende og lettelsen af at hun ikke har ondt mere og har fået fred.
Ferien er virkelig i kontrast til det vi har været igennem de sidste 2 års tid med sygdom og nu død.Vores historie - Del 14

Cannes, Sydfrankrig 2001
Virkelig smuk bil vi har valgt at posere foran – Det er udsigten der er (eller skulle være) i fokus her :0)
 
 

Efter ferien skal livet ligesom igang igen, og hverdagen tager over.
Tabet af min søster er så ubeskriveligt stort, og selvom jeg mærkede en enorm lettelse da hun fik fred, så er det også bare usandsynlig svært at komme igang med at leve livet igen. Jeg savner min søster helt ubeskriveligt meget, og det er svært at acceptere hendes død. Ikke mindst da hun forlader sin mand og lille søn på blot 5 år tilbage. Min svoger som var gift med min søster har været i vores familie siden jeg var blot 7 år gammel, så han betyder så uendelig meget for mig også.

Hendes lille søn er vores lyspunkt i hele tragedien, og vi vil gøre alt for at hjælpe ham samtidig med at vi selvfølgelig også selv er tynget af en meget meget stor sorg over tabet af hende.

Kasper er virkelig en stor støtte for mig i den periode, og jeg tror måske også jeg har nemmere ved at komme igang med livet igen, da jeg trods alt ikke var vant til at se min søster hver evig eneste dag.
Weekenderne bruger vi dog ofte med min familie i Fårevejle og specielt sammen med min svoger og min nevø.

 

Min far

Da vi kommer hjem fra ferien i Frankrig, går der ganske kort tid før jeg en dag tager et opkald fra min mor som grædende fortæller mig i telefonen at nu skal jeg ikke blive bange – hvilket jeg så allerede var da jeg hører hende græde. Jeg går helt i panik og tankerne kører rundt i mit hovede for hvad pokker der nu er sket? Er der sket noget med min bror? Er alle ok?
Lige der når jeg at tænke tusind tanker og blive helt igennem bange, før hun siger: “Det er far…:”

Min far har fået en blodprop i hjertet og er indlagt på rigshospitalet. Åhh for fanden altså – alt knuses bare indeni mig og jeg når bare at tænke om vi nu også skal miste ham.
Det er ret alvorligt og min far ender med at få lavet en dobbelt bypass operation. Vi er inde at besøge ham, men det er bare helt ubeskriveligt mærkeligt at være på det hospital hvor vi for blot 3 ugers tid siden har sagt farvel til min søster. Afdelingen min far ligger på er endda i samme fløj som min søsters.

Lægerne fortæller at med min fars alder, og det faktum at han er ryger og måske egentlig vejer lige en tand for meget – ja så var den næsten sikker og vist at et chok som han netop havde været igennem med at miste sin datter, at det ville udløse en blodprop.
Der går det i virkeligheden op for mig hvilken tragedie mine forældre har været igennem. De har mistet deres barn – overlevet et af deres børn, noget enhver forældre aldrig burde overleve.

Efter den oplevelse sætter frygten sig igen lidt fat i mig, og den lettelse jeg oplevede forsvinder langsomt. Jeg bliver sindsyg bange for at miste andre omkring mig og finder i virkeligheden måske bare ud af hvor skøbelig og uretfærdig livet er.
Jeg hæfter mig meget ved når folk fortæller om dårlige forhold til deres familier, og hvordan de f.eks. ikke har kontakt med deres søster eller bror fordi de er for forskellige. HVORFOR skulle jeg så miste min søster, som jeg elskede overalt på jorden?
Jeg ved jo godt at man ikke kan stille det sådan op, og at tingene ikke er så firkantede – men det gør bare så helt usandsynligt ondt og jeg savner min søster ubeskrivelig meget. Det hele er bare så uretfærdigt og jeg forstår ikke hvorfor.

 

Det alternative

Jeg finder en enorm trøst i at dyrke det alternative, og jeg går nærmest ugentligt til clairvoyant. I dag er det ikke noget jeg dyrker eller som sådan egentlig tror på, men lige dér var det min livline. Jeg får ting af vide som hjælper mig igennem min sorg, også ting som jeg den dag idag ikke kan forklare hvordan den clairvoyant skulle have vist.

Jeg klynger mig så meget til håbet om at der er et liv efter døden og at min søster har det godt der hvor hun er nu. Samtidig er jeg sikker på at hun passer på os derfra hvor hun er. Det lyder mærkeligt, men det er jeg faktisk også overbevist om den dag i dag – om ikke andet så giver det mig en enorm tryghed at have den tro. I dag er jeg ikke bange for døden – jo jeg er da bange for at efterlade dem jeg har kær tilbage. Men jeg er ret overbevist om at jeg i det mindste vil se min søster igen, den dag jeg forlader det her sted. Og mærkeligt som det måske lyder så giver det mig bare en helt enorm tryghed.

Det er nok ikke nødvendigt at sige, at mit hjerte bløder for min lille nevø på 5 år som har mistet sin mor. Mit eget mor-gen bliver i den grad vækket til live i en alder af 22 år, og jeg er slet ikke i tvivl om at jeg også selv skal have børn. For mig er det hele meningen med livet.

I efteråret 2001 får vi mulighed for at tage med min svoger og lille nevø til Disneyland i Paris. Bare os 4, og det er simpelthen så hyggelig og fed en tur. Lige på min lille nevøs præmisser og både Kasper og jeg nyder virkelig den tur. I det hele taget nyder vi at tilbringe tid med min svoger og nevø.

Vores historie - Del 14Vores historie - Del 14

Jeg tror det er i den periode, jeg for alvor bliver klar over at jeg også gerne en dag vil have børn og i den grad bestemt gerne med Kasper.
Men Kasper gør det meget klart at han faktisk ikke mener børn er noget for ham, og faktisk slet ikke er sikker på at han nogensinde vil få lyst til det med børn…

 
Fortsættelse følge??.

Find alle de tidligere afsnit LIGE HER
 
Sidste 3 afsnit finder du her:
11: Vores historie ? Del 11
12: Vores historie ? Del 12
13: Vores historie – Del 13

? og husk også:
Vores historie ? Bonusinfo
 
 
   

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Spar optil 50% på børnetøj