Get the look - Julius #5 - Leggings med shorts fra D-xel

Vores historie – Del 10 // Kræftens gode og onde ansigt

Fortsættelse fra: Vores historie – Del 9 // At leve med kræft tæt på

 

Jeg lever med min søsters kræftsygdom og frygten for at miste hende ulmer i alt jeg gør. Min handelseksamen har ført til en elevplads på et reklamebureau i indre København, og Kasper og jeg er igen sammen.

Vores historie - Del 10

 

Vores historie – Del 10

Jeg har altid drømt om at arbejde med marketing, så glæden er helt enorm da jeg får elevplads på et mindre reklamebureau i København. Jeg bor i Holbæk og tager toget til København hver dag. Derudover har jeg stadig jobbet på McD, hvor jeg har 2-3 vagter ugentligt.

Kasper og jeg har efterhånden udviklet vores forhold så meget at vi begge er introduceret i hver vores familie. Det giver mig en kæmpe støtte at Kasper er en del af min familie og alt vi er igennem med min søsters sygdom. Vi finder også langsomt ud af at det da er helt åndsvagt at vi bor i 2 lejligheder, men stort set altid er sammen.
I Kaspers familie er der nogle bekendte som har en andelslejlighed i København som de snart skal af med, da de leder efter hus. Vi aftaler at vi kan købe den af dem, og som en midlertidig løsning rykker Kasper ind på mit lille værelse i den lejlighed jeg har med min veninde. Der er jo ingen grund til at vi betaler hver vores husleje og det ser snart ud til at andelslejligheden bliver ledig så vi kan rykke til København.

Kasper arbejder nu fuldtid på McDonald?s, men er rykket til McDonald?s i Kalundborg hvor han har fået stillingen som restaurantchef.

 

Kræftens gode ansigt

I foråret kommer den glædelige nyhed at min søster ser ud til at have overvundet kræften. HUN ER SYMPTOMFRI. Hold nu k? hvor er jeg lettet og glad ? det er helt ubeskriveligt. Hele det her sindsyge forløb har fået en lykkelig udgang ser det ud til.

Jobbet på reklamebureauet er mit første sådan rigtige fuldtidsjob og jeg har helt enormt store forventninger til det. Stillingen er som kontorelev, og selvom jeg er sindssyg glad for mit job kan jeg også ret hurtigt mærke at mine ambitioner er større. Ansvaret som kontorelev er bl.a. at være receptionist, svare telefoner og lave frokost til resten af de ansatte. Og det skal jeg gøre i 2 år for så at kunne kalde mig kontorassistent?.

Der går ikke lang tid før jeg fortæller min overordnede at jeg altså rigtig gerne vil mere end det. Vi aftaler derfor at jeg også langsomt får lov til at bogføre og derefter også skal sætte ind i selve medieplanlægningen når vi f.eks. har en større kampagne og skal koordinere hvilke medier der er de rigtige og hvordan trykket skal ligges.

Derudover så går jeg i gang med at læse HD, som foregår om aftenen. Det er et sindsygt hårdt studie fordi du arbejder fuldtid og så har et studie svarende til et fuldtidsstudie som du så bare læser om aftenen. Men jeg vil bare så gerne vise at jeg vil det her, og reklamebureauet er med på ideen og betaler for mine fag.

 

Kræftens onde ansigt

Ca. et halvt års tid efter min søster er konstateret symptomfri, får hun pludselig mavebrok og skal opereres. Lægerne forsikre os om at det er en helt almindelig operation og der ikke er noget som helst at frygte. Hun skal opereres på Riget, en dag hvor jeg er på arbejde.
Hendes mand og resten af vores familie er ikke nødsaget til at være der mens hun bliver opereret, så vi er alle taget på arbejde.
Jeg har seriøst sådan en dårlig fornemmelse den dag, og kan slet ikke samle mine tanker om andet end at hun ligger der og bliver opereret. Til sidst fortæller jeg min chef om det og spørger om jeg ikke nok må få lov at køre så jeg kan være ved hende.
Jeg skynder mig op på Riget og når lige op som hun kommer op fra opvågningen. Hun er overrasket over at se mig, for det havde vi jo ikke aftalt ? men også glad. Hun er døsig og stadig halvt bedøvet og snakker fjollet. Det gør hun altid når hun er ved at vågne op efter narkose og hun er enormt kærlig og elsker hele verden. Det er så enormt sødt og også helt vildt sjovt. Vi har altid grinet og fjollet meget med hvor sjov hun er når hun vågner.
Ca. 10-15 min efter kommer lægen ind der har foretaget operationen for at fortælle hvordan det hele er gået.

Han fortæller at alt er gået fuldstændig som det skulle og operationen er forløbet præcis som den skulle, M-E-N??.

(åhh dét M-E-N, det gyser bare stadig i mig) ? ?Det var altså ikke brok? ? siger han så!!!!!!
WTF ? hvordan kan du så sige det er gået som det skulle? Det her var jo ikke meningen? Slet ikke meningen!!!

Min søster spørger halv-døsigt og stadig påvirket af hendes narkose, det vi begge to tænker: ?Er det kræft??
Lægen svarer: ?Det kan vi desværre ikke udelukke, men vi vil først have svar om nogle dage når vi har fået svar på det vi trods alt har fået skåret ud af dig?

Min søster døser hen og falder i søvn, og lægen giver mig hånd og siger farvel??

Nu sidder jeg så her mutters alene med den mest skrækkelige viden som jeg nu skal dele med min søsters mand, hendes lille søn og resten af familien??

 

Fortsættelse følger???

 

Læs også de tidligere afsnit:
1: Vores historie – Del 1
2: Vores historie – Del 2
3: Vores historie – Del 3
4: Vores historie – Del 4
5: Vores historie – Del 5
6: Vores historie – Del 6
7: Vores historie – Del 7
8: Vores historie – Del 8
9: Vores historie – Del 9
 
 
   

1 kommentar

  • Det er en rigtig gribende historie. Jeg har læst hvert et afsnit og får en klump i halsen, hver gang det omhandler din søster. Stort at du vil dele det med os. Knus fra Bettina

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Get the look - Julius #5 - Leggings med shorts fra D-xel