Mig i bikini......

Vores historie – Del 6 // Kasper kommer hjem

Fortsættelse af: Vores historie ? Del 5 // Ny lejlighed
 
Min veninde og jeg er flyttet i ny lejlighed. Jeg er nu 19 år og med kæreste bosiddende i USA.
 

Vores historie – Del 6 // Kaspers hjemkomst

Sidste halvdel af nedtællingen til Kaspers hjemkost er i fuld gang, og som nævnt kort i tidligere afsnit så leger vi i vores brevvekslinger lidt med ideen om hvad vi helt præcis skal lave når han kommer hjem. Ideen om et luksus sommerhus er vi begge ret hooked på og jeg begynder hjemme i DK at undersøge mulighederne.
Ideen er at vi vil holde en stor velkommen-hjem fest for alle vores venner i selv samme sommerhus og ellers skal vi nyde en uge sammen bare os 2.

En del af Kaspers breve kommer også til at handle om hans fremtid og hvad der skal ske når han kommer hjem. Han har boet i USA i ca. 3 års tid og skal nu til at hjem og finde ud af hvad han skal. Hvad skal han arbejde med og hvor skal han bo? Han prøver bl.a. at planlægge og forberede sig lidt men får bl.a afslag på at komme ind på et studie han overvejede.
Jeg tror ikke helt jeg forstår hans problem, for i min verden så er alt jo løst når blot vi er sammen.

Vi skriver også meget om “vores” film Titanic, som har betaget os begge noget så voldsomt på hver vores side af verdenskortet. Kasper har købt filmen I USA og bøger omkring filmens skabelse og hele historien om Titanic. Vi planlægger hvordan vi sammen skal se filmen når han kommer hjem, selvom vi begge har set den et utal af gange hver for sig.
Den dag i dag, har filmen en helt speciel betydning for os.

Han fortæller mig om hans familie, som jeg endnu ikke har mødt og hvordan han håber at jeg kan lide dem.
I det hele taget så planlægger vi alt i de her breve frem og tilbage. På det tidspunkt er det som om det er det naturligste i verden og langsomt bygger vi vores forventninger højere og højere op.

Vores historie - Del 6

Billeder fra vores fest i det lejede sommerhus – sommeren 1998
 

I starten af juni 1998 kommer Kasper hjem. Han har fået en lille et-værelses lejlighed og vi holder den planlagte fest i et sommerhus vi har lejet. Alle vores venner kommer og vi har et brag af en fest. Der er sprut og høj musik i lange lange baner og sommerhusets spa er vist igang hele natten.
Vi har lejet sommerhuset i 1 uge, og isolerer os ellers fuldstændig. Noget vi har drømt om de sidste mange mange måneder.

Vi er hamrende forelskede og alligevel skal vi jo også først til at lære hinanden at kende. Kasper kommer hjem efter ca. 3 år i USA og skal igen til at bygge en hverdag op herhjemme. Jeg er bare hamrende lykkelig og forventer vi skal være sammen lige så snart vi kan og helst hele tiden. Lige så snart jeg har fri fra skole, så indlogerer jeg mig i hans lille lejlighed. Selvom jeg har lektier og meget mere, så nærmest bor jeg hos ham.
Vi bliver stille og roligt introduceret hos hver vores familie, uden det dog på nogen måde er hver dag eller uge at vi ser vores familier. Vi er jo begge udeboende og travlt med alt muligt andet.

Forventningerne til vores forhold nu vi havde hinanden tæt på, er bare langsomt bygget op igennem alle vores breve og det viser sig at de forventninger er alt alt for høje. Ikke mindst for Kasper.
Jeg opdager snigende at han er begyndt at trække sig og pludselig en dag slår han op med mig….. Alligevel kommer det som et stort chok for mig og jeg føler simpelthen en stor del af mig er væk.

Jeg er sønderknust og kan slet slet ikke begribe at han ikke vil mig mere. Jeg er så overbevist om at vi er skabt for hinanden og kan slet ikke forstå at han ikke vil mig….

 

Fortsættelse følger……
 
Læs også de tidligere afsnit:
1: Vores historie – Del 1
2: Vores historie – Del 2
3: Vores historie – Del 3
4: Vores historie – Del 4
5: Vores historie – Del 5
 
 
   

4 kommentarer

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Mig i bikini......