150212 - Get the look - Julius #2 // Vild med molo

Vores historie – Del 4 // Brevene

Fortsættelse af: Vores historie ? Del 3 // Afrejsen
 

Kasper er rejst tilbage til USA efter at vi har lært hinanden at kende de sidste 3 måneder. Udsigterne er at han først kommer hjem igen om halvanden år, hvor det stadig er uvist om han igen blot er hjemme i 3 måneder for igen at rejse tilbage til USA. Så fremtidsudsigterne til at det nogensinde skulle blive til noget mellem os, det er stort set håbløst.

Vi er i maj måned 1997, jeg er 18 år og lige flyttet hjemmefra med en af mine kollegaer fra McDonald’s.
Min roommate er 2-3 år ældre end mig og noget mere erfaren i at bo ude end jeg. Vi har fundet en villalejlighed i centrum af Holbæk, som skal indeholde 2 lejligheder hvoraf vi har den ene. Alt virker ganske lovende og vi er begge glade for vores nye bofællesskab.

Jeg skal efter de 3 måneder med bekendtskabet med Kasper finde mig selv igen. Selvom vi jo egentlig ikke endte med at have et forhold, så var det alligevel som om jeg havde mistet noget. Også fordi vores farvel ikke var super optimalt.
Vi festede stadig torsdag – fredag – lørdag og det fortsatte selvom Kasper var rejst.
Men jeg savnede ham helt enormt. Så festerne var bare ikke helt det samme.

 

Vores historie – Del 4 / Brevene

Sidst i maj måned lander der en lille orange/gul kuvert i min postkasse – MED AMERIKANSKE FRIMÆRKER PÅ. Jeg kan næsten ikke være i min egen krop, og flår brevet op. Brevet er fra Kasper.
Nu sidder du måske og tænker: “Okay, hvor gammeldags – ET BREV”
Ja sgu et vaskeægte gammeldags brev. Vi er nemlig i 1997 og email er faktisk slet ikke noget vi alle sammen har som idag. Det lyder bare virkelig gammeldags, men det er helt seriøst ikke løgn.
Efter vores lidt kiksede afsked dagen inden han tog afsted, var jeg faktisk sikker på at han havde afskrevet mig. Men brevet fortæller mig noget helt andet og langsomt går det op for mig at vi måske rent faktisk havde haft noget sammen.

Jeg ender med at skrive et svar tilbage til ham og poste, for derefter igen at vente på et svar tilbage – MED POSTEN.
Hver 14. dag kommer der fremover et brev i min postkasse fra Kasper og hver 14. dag får han et fra mig. Selvom jeg nærmest samme dag som jeg modtager brevet, skriver og poster mit svar til ham, så går der ca. 1 uge før han modtager det.

Vores historie - Del 4

Min søde roommate ved hvor meget de her breve hver 14. dag betyder, og hun ved bare at selvom vi havde aftalt at skulle i byen eller andet, så bliver kalenderen bare sat en smule på standby hvis der ligger et brev fra Kasper i vores postkasse.

Langsomt udvikler vores breve sig, til at vi faktisk begge finder ud af at vi har lagt mere i vores bekendtskab end først antaget. Vi er enige om at det er en stor fejl at det aldrig blev til mere, og fortsætter romancen igennem vores skriverier. År / Måneder og Dage tælles ned til han igen kommer hjem til Danmark og vi betragter nu os selv som værende kærester.
Idag kan vi grine lidt af det, for hold op hvor vi kørte hinanden op i de breve. Men vi lærte også enormt meget om hinanden igennem de breve og ikke mindst byggede vi enorme forventninger op til hvordan det skulle være når vi igen var sammen.

Det blev til virkelig mange breve.

 

18 år og udeboende

I mellemtiden finder min roommate og jeg ud af at vi faktisk bor til leje et mindre heldigt sted. Det viser sig at det faktisk er en af byens værste kriminelle der ejer ejendommen vi bor i. Resten af huset står hen og det er kun vores lejlighed der er istandsat. Resten af huset flyder og selvom vi var blevet sat i udsigt at den anden lejlighed skulle stå færdig kort efter, så står vi nu ca. et halvt år efter vi er flyttet ind i samme rod.
Min veninde og jeg er mildest talt havnet et helt forkert sted og har aldrig selv bevæget os i kriminelle baner, taget stoffer eller det der ligner. Langsomt er det ved at gå op for os hvor naive og uvidende vi er.

I starten af 1998, får vi pludselig besked om at vi skal flytte ud af lejligheden, da ejeren selv har brug for den. Hans hund kan ikke længere bo i den ejendom de selv bor i og derfor får vi “tilbudt” at vi kan få deres lejlighed i et socialt boligbyggeri. Vi skal dog have adresse der sammen med hans kæreste, da de ikke kan have adresse samme sted pga. sociale ydelser. Samtidig får vi af vide at går de fra hinanden eller bliver uvenner, så er det sådan at hun forventer at kunne få det ene værelse og så kan vi jo bo sammen.
Vi kan ikke gøre noget, så vi er nødt til at flytte.

Vi flytter ind i lejligheden i det sociale boligbyggeri, og jeg husker at vi var hamrende bange. Vi følte ikke vi var alene, for hvem havde ellers nøgler til den lejlighed. Vi satte vores ene seng op inde i stuen og sov sammen. Eller dvs. sov og sov, for vi turde seriøst ikke at sove. Hold k…. hvor var vi bange.

Efter en uges tid beslutter vi os for at vi er nødt til at gøre lejligheden til vores og beslutter os for at tage ned og købe maling, så vi i det mindste kan få vores egne farver på væggene. Vi er nødt til at få det bedste ud af det.
Vi er bestemt stadig ikke trygge ved situationen, men vi har ikke noget valg selvom vi er enige om at vi hurtigst muligt må finde en anden lejlighed.

I malerforretningen kommer vi helt tilfældigt til at fortælle ekspedienten om vores situation, hvortil han siger: “Jamen jeg er lige flyttet ud af min lejlighed nede i byen og den står tom – Vil I ikke overtage den så?”

 

Fortsættelse følger…….
 
 
Læs også de tidligere afsnit:
1: Vores historie – Del 1
2: Vores historie – Del 2
3: Vores historie – Del 3
 
 
   

3 kommentarer

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

150212 - Get the look - Julius #2 // Vild med molo