Crazy Forts

Celavi neoprenstøvler

Celavi neoprenstøvler

Drengene tester i øjeblikket Celavi neoprenstøvler, som man vel egentlig kan sige er lidt en blanding mellem en gummistøvle og en termostøvle.

En neoprenstøvle er lavet i samme materiale, som man f.eks. bruger i dykkerdragter. Det holder kroppen/fødderne varme via din egen krops temperatur.

Når du bevæger dig, og det gør børn jo meget, generere du varme i fødderne og det er med til at holde støvlen varm og ikke fugtig. Støvlen generere simpelthen varmen fra kroppen ned i støvlen uden at foden sveder ligeså meget som i f.eks. en termostøvle eller gummistøvle. Derudover er det en let støvle der har god affjedring og en kraftig sål som gør at man står godt fast i sneen. Celavi neoprenstøvler er 100% vandtæt.

Celavi neoprenstøvle

Vi har tidligere testet termostøvler fra bl.a. Viking, se mere her. Den egentlige forskel på en termostøvle og neoprenstøvle, må nok være vægten samt, at den er blød og mere stød absorberende. Indtil videre har vi jo kun brugt neoprenstøvler her i overgangssæsonen og har endnu ikke prøvet den henover vinteren.
Som vejret er ligenu vil jeg klart foretrække neoprenstøvlen, men jeg tvivler stadig lidt på om den kan være varm nok til selve vinteren. Og så igen så når det bliver rigtig vinter og koldt, så er drengene alligevel i deres rigtige vinterstøvler og ikke termostøvler.

En anden fordel som jeg umiddelbart synes neoprenstøvlen har, er at den ikke bliver så våd af sved indeni så den lugter slet ikke på samme måde som en termostøvle kan komme til. Neoprenstøvlen regulere ligesom varmen bedre, men altså primært når barnet er varmt/i bevægelse da varmen i neopren genereres af kroppens egen temperatur.

Celavi neoprenstøvleCelavi neoprenstøvle

Celavi neoprenstøvler

Celavi neoprenstøvler fås i str. 20-38, og efter vores vurdering er de en anelse store i størrelse som gummistøvler egentlig generelt plejer at være det. Så gå endelig ikke en størrelse op i forhold til det barnet reelt bruger.

Lucas har testet støvlen til det yderste med både mudder, vand og smat. Han kan stadig passe hans termostøvler fra sidste vinter, men han foretrækker nu neoprenstøvlen. Den holder 100% tæt og han har hverken haft våde eller klamme fødder. Samtidig vil jeg sige at han går meget bedre i neoprenstøvlen, som er mere fleksibel og ikke nær så stiv i det som en termostøvle har tendens til.
Jeg glæder mig lidt til at se om han rent faktisk kan holde varmen når det for alvor bliver koldt, eller om neoprenstøvlen egentlig mere er en overgangsstøvle.

Celavi neoprenstøvleCelavi neoprenstøvle

Celavi neoprenstøvle fås i lilla og sort – 349,75 kr. LIGE HER
 
 

Har I prøvet neoprenstøvler til jeres børn? Hvad er jeres erfaringer?

 

Indlægget kan indeholde affliatelinks

 

   

11 kommentarer

  • Christina Hounsgaard

    Min datter er ved at få lavet en skinne til hendes ben og vi er nu på udkig efter et par gummistøvler som det vil være muligt at få på. Er der lidt stretch i støvlerne, så de er mere eftergivelige end et par almindelige støvler?

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Hej Christina,

      Åhh det synes jeg ikke rigtig man kan sige. Det er selvfølgelig ikke lige så fast som gummi, men det giver sig altså heller ikke voldsomt og så synes jeg faktisk de er ret smalle i skaftet.
      Så vil jeg nok hellere anbefale en Bundgaard gummistøvle der er ret bred i skaftet 😉

      De bedste hilsner
      Pernille

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Lars Kjærsgaard

    Støvlerne kan varmt anbefales. Vores 3 børn har brugt denne type støvler igennem flere år, og de er super glade for dem. Vi synes at det er dejligt kun at skulle have et par støvler pr barn, som vi ved kan klare sig i alt slags vejr, i skoven og på legepladsen mens de samtidigt er gode ved børnenes fødder.
    Vores børn bruger støvlerne fra september til og med april måned. Vi prøver at købe støvlerne lige inden det begynder at blive rigtigt koldt. Så køber vi en ekstra sål af uld til støvlerne, og dermed er der ikke problemer med kolde tæer! Det er ikke mange vintre siden hvor det frøs 20 grader om morgen, men tæerne blev aldrig kolde.
    Når det om foråret bliver varmere i vejret, så hiver vi sålen ud, og så passer det med at støvlen kan bruges indtil næste vinter uden at fødderne bliver klemt 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Anja Olsen

    Jeg købte et par neoprenstøvler til min datter – dog ikke Celavi – men Kamik. Min oplevelse er, at hun på intet tidspunkt har haft brug for at have sine vinterstøvler på. Jeg har oplevet, at hun gang på gang har valgt sine neoprenstøvler frem for alt andet fodtøj. Dels fordi de er lette i materialet, dels fordi de er behagelige – hun har ikke haft klamme fødder – og dels også fordi, de var super lette at tage af og på. I hård frost har hun haft gammeldags uldsokker på – og det har fungeret strålende. Min oplevelse er – ud fra min erfaring fra mit arbejde i en skovbørnehave, at du ikke finder en bedre støvle til dit barn. Termostøvler er ofte stive og ubevægelige – der gør, at børnenes tæer ikke får nok blodcirkulation og bliver iskolde trods det tykke foer. Jeg ville aldrig drømme om at købe termostøvler – ej heller vinterstøvler med stiv sål. Så ti plusser til disse støvler – har ikke prøvet Celavi – men har bestemt tænkt mig at gøre det i år!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • J

    Jer der har prøvet – hvordan er pasformen på de her støvler? Er begavet med et styks søn med brede fødder med høj vrist…nogen chance for at han kan være i disse støvler?
    /Josephine

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Annie

    Vad jag blev glad som hittade denna sidan. Funderar på att beställa dom till min dotter på 1,5 år. Har inte hittat så mycket info om stövlarna på svenska sidor. Verkar som de flesta är nöjda med stövlarna!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Har netop bestilt et par 🙂 du havde desværre ikke størrelsen. Men regner bestemt med at bruge dem som supplement til vinter også.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Michael Nederby

    Mine drenge har begge CeLaVi neopren støvlen og de er stort set ikke i andet fra oktober til marts. De bruger også deres om vinteren og jeg har ikke hørt dem klage over kolde fødder. Hvis det er rigtig koldt ville jeg nok give dem MALA uldsokker på samtidigt. Super godt og praktisk produkt.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Viana Steensgaard Sørensen via Facebook

    Vi har et par i gang nu og de er dejlige

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Anja Barawiec Balle via Facebook

    Jeg har haft celavi neopren til min søn sidste år. Jeg synes det er helt fantastiske. De er rigtig lækre i kvaliteten og bløde,. Kan kun forstille mig at de er super at have på. Min søn elskede dem. Når man kigger på dem, synes jeg de kan virke tunge, men det er de slet ikke. Oppe i benet er de en hel del blødere end alm gummistøvler. Og “slår” ikke mod benet på samme måde som alm gummistøvler, hvis man har dem på uden bukser.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Susanne Hykkelbjerg J. Nilsson via Facebook

    Vores datter har neopren gummistøvler 🙂 de er fantastiske!! Hun elsker dem!!

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Crazy Forts