Facts omkring uld

Behandlet og ubehandlet uld – Superwash uld

 

Superwash
 

2. del af min analyse og gennemgang kommer i høj grad til at handle om behandlet / ubehandlet uld og herunder selvfølgelig det meget omdiskuterede emne SuperWash uld.

Det var min kære medblogger, Bastabum.dk – som I første omgang fik mig igang med at granske emnet yderligere. Et emne som jeg qua mit job vidste en del om i forvejen, og hvor jeg fornemmede at man typisk fremstiller emnet med sit eget synspunkt og sin egen mening. Men hvad er facts og hvad er egentlig en superwash behandlet uld? Og ikke mindst hvad er en ubehandlet uld?

I kan læse 1. del af mit indlæg omkring uld lige her: Facts omkring uld – Få styr på certificeringerne

 

Behandlet/ubehandlet uld

Der skelnes ofte mellem behandlet og ubehandlet uld. Typisk betegnes behandlet uld som værende superwash uld ? men dette er ikke altid tilfældet. Behandlet uld kan være behandlet på flere forskellige måder.
Uld har som udgangspunkt altid brug for en eller anden form for behandling og kemi er svær at undgå 100%. Alt uld får en form for kemisk behandling mere eller mindre. Jo dårligere uldkvalitet jo mere efterbehandling er der behov for.

Typisk er behandlet uld mere slidstærkt end ubehandlet uld, som er mere sart og følsomt. Flere mener at den kemiske behandling som behandlet uld får er med til at minimere uldens funktion ? eller at den nærmest helt er væk. Dette findes der ingen belæg for og må betegnes som en påstand.
Fra et miljømæssigt synspunkt vil det ubehandlede uld være bedre på kort sigt, men man kan også tage i betragtning at levetiden på behandlede uld produkter typisk vil være længere da de er mere slidstærke.

I Norge er uld yderst populært og bruges i funktionelt øjemed i en helt anden grad end vi f.eks. gør her i Danmark. Nordmændene bruger både ubehandlet men i endnu højere grad også behandlet uld, hvor de oplever samme glæde ved uldens egenskaber.

Derudover findes der også forskellige uldtyper og kvalitetet f.eks. alm. fåreuld, merinould, alpaca uld, mohair osv. Her kan der være forskel på uldens styrke og ikke mindst fiberlængde. Merino ulden regnes for noget af det fineste og bedste uld til tekstil pga. den meget lange fibre og forholdsvis ensartede struktur.

Det er her certifikationerne bl.a. kan afgøre i hvilken grad du som forbruger ønsker at forholde dig – læs mere i første del af mit indlæg om uld: Facts omkring uld – Få styr på certificeringerne

 

Superwash behandlet uld

Der er mange forskellige måder at behandle uld på, men vigtigst af alt er det vigtigt at pointere at der ikke er noget uld der vitterligt er ubehandlet. Al uld bliver behandlet for ellers er der alt for meget lanolin i ulden. I økologisk uld vaskes lanolin ud med vand og almindelig sæbe, mens der når man taler om behandlet uld er tale om en behandling der minder om en Superwash.

Superwash er et registreret varemærke under Woolmark, men der findes andre metoder at behandle uld på. Andre betegnelser for behandling af uld kan være Mercerisering, EasyCare m.m.

Ofte betegnes vasken som et ?syrebad? ? hvilket lyder rigtig voldsomt, da de fleste nok kan forestille sig hvad der sker med uld hvis det kommer i ren syre. Vasken er oftest en klor vask, som er med et meget lavt koncentrat af klor.
Ulden får herefter en behandling som får fibrene til at lukke sig igen, så de ikke stritter og dermed stikker og kradser.

Når man taler om at ulden efterfølgende bliver behandlet med en form for akryl behandling er dette i de fleste tilfælde ikke for at gøre produktet udelukkende vaskbart. Det kan også være en behandling som bruges, hvis der er brugt en meget kraftig og dårlig uld kvalitet, hvor man ønsker den skal virke lige så fin, blød og ikke kradsende som f.eks. Merino.
Ved en dårlig kvalitet uld brænder man med syren de strittende fimrer hår af ulden og herefter behandles med en akryl for at lukke fibrene igen. Det er ved denne behandling man kan tale om at værdierne og kvaliteterne ved uld forringes kraftigt.

Der er altså forskel på om man behandler uld for at gøre den vaskbar, eller man behandler for at dække over en dårlig uldkvalitet.
Kig efter hvilken type uld, produktet er lavet af og husk at Merino ulden regnes for noget af det fineste og bedste uld. Her er en voldsom efterbehandling slet ikke nødvendig.

 

Uldens funktionalitet og egenskaber

I en Superwash-behandling fjernes skaller fra uldens fibre i et klorbad. Derefter passerer ulden gennem flere rensningsbade, så der til sidst ingen klor findes i ulden. Til slut bliver ulden dækket af en tynd Polyamid-film for at forhindre uldfibrene i at stikke op igen. Pro­centdelen af Polyamid-film udgør mindre end 1% af uldfibrene og derfor påvirker det ikke uldens egenskaber. Denne behandling gør, at ulden kan maskinvaskes og ødelægger på ingen måde uldens egenskaber og funktioner.

Ulden er stadig i stand til at ånde og bevarer evnen til optage fugt mellem 30 til 40% af dens egen vægt. Ikke 40 gange sin egen vægt som der nævnes forskellige steder.

Alle andre egenskaber som f.eks. isoleringsevnen, vil også være uændret.

Der findes absolut ingen tests eller beviser på at det modsatte skulle være tilfældet.

 

Vaskemærker

Lige en ekstra kommentar til superwash så er der desværre i dag ingen lovgivning der kræver beskrivelse af efterbehandlinger og mængden af dette man skal kun skrive kompensationen af uld, bomuld, polyester etc.

Grænseværdien er 5%, dvs. er noget under 5% er det ikke nødvendigt at gøre opmærksom på dette. Dette gælder for alle!

Mange mener at behandlet uld ofte vil indeholde en procentdel polyester, polyamid eller lign. og man derfor er garanteret at hvis der på vaskemærket står 95% uld, 5% polyamid ? så er det superwash behandlet.
Produktet kan dog indeholde polyamid pga. flere årsager. En uld/bomuld kombination vil f.eks. altid have polyamid i, da man forbinder 2 lag. De 2 lag syes sammen af en tråd som binder de to lag ? denne tråd er typisk polyamid og indeholder altså mere end hvad grænseværdien tillader. Det har intet med superwash at gøre.

En anden grund er at man i nogle tilfælde vil strikke en polyamid tråd med ind i garnet for at gøre metervaren mere fleksibel. Tråden strikkes ind sammen med uldtråden og er altså ikke en belægning ovenpå uldtråden som begrænser uldens funktioner og kvaliteter. Dette kan sammenlignes med at man tilføjer elasthan til en bomuldskvalitet.

Vaskemærket og angivelsen af kvaliteten herpå er et udtryk for selve varen og IKKE metervaren. Dvs. elastik, sytråd og knapper på produktet kan der også være taget højde for. Husk dog at smertegrænsen er 5% så er noget under 5% af varens kvalitet, så er det ikke nødvendigt at påføre.

 

Læs meget mere om uld

Jeg håber at I ved at læse dagens afsnit er blevet endnu klogere på uld.
Som sagt vil jeg ikke fortælle rigtigt og forkert, for det er helt op til den enkelte. Men der skal ihvertfald ikke sidde nogle derude der føler sig som dårlige forældre, føler sig snydt eller det der ligner fordi de enten har brugt den ene eller den anden type uld. Det skal være op til den enkelte at tage beslutningen om hvad der er rigtigt for deres vedkommende og ikke mindst hvad der passer ind i deres hverdag.

I morgen vil jeg gennemgå de enkelte mærker og lave en kort gennemgang af hvor ulden kommer fra, hvordan ulden behandles og ikke mindst hvor den produceres. I vil således selv kunne træffe et valg om hvilke mærker I ønsker at benytte.

Find det første indlæg her: Facts omkring uld – Få styr på certificeringerne

Jeg håber I vil følge med?

 

   

28 kommentarer

  • Hej Pernille.

    Tak for dine blogindlæg. Jeg har læst de tre dele og er her i del 2 studset over noget du skriver. Du skriver at der absolut ikke findes test eller beviser på at isolerings evnen nedsættes og måske også at åndbarheden nedsættes og ulden bliver dårligere til at optage fugt fra kroppen.
    Mit spørgsmål er så om der findes beviser for isolerings evnen bibeholdes, at åndbarheden bibeholdes og at evnen til at suge fugt til sig ikke forringes.
    For mig at se er din tolkning, af interviews med producenterne, jo ikke særligt videnskabeligt.
    Mvh. Jesper

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Jeg tror i det hele taget ikke at du forstår budskabet Kira og igen må jeg simpelthen anbefale dig ikke at hænge andre ud uden at have din baggrundsviden på plads som du selv i overraskende grad beviser så flot.
    Igen kan jeg kun sige at jeg på ingen måde ønsker at pådutte folk rigtigt og forkert – omvendt dig.
    Der er så mange påstande og falske anklager i dine udtalelser at jeg må bede dig kigge indad!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • SMil fra Kira

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Hej Pernille 😉 Jeg tror ikke at du har undersøgt sagen grundigt nok. Læs fx. her hvad EU-Kommisionen skriver om superwash! Håber at du finder det bare lidt skræmmende? http://ec.europa.eu/environment/life/project/Projects/index.cfm?fuseaction=home.createPage&s_ref=LIFE05%20ENV/D/000195&area=2&yr=2005&n_proj_id=2888&cfid=247831&cftoken=7ce9becd74e68f13-DA4AAFD2-E200-2166-C8DB285A62807DCE&mode=print&menu=false

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Nina Søborg

    Hvordan ser det ud med Name-It uld, som også er behandlet med harpiks?

    Hvordan kan de det?

    Jeg har fået et par mails fra dem, og de henviser til din ret omfattende beskrivelse af de forskellige behandlinger, men harpiks kan jeg ikke se nævnt 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Hej Nina,

      Harpiks dækker over behandlingen af ulden. Harpiks bruges bl.a. af Joha og Name it.
      Kan både bruges som førbehandling for at få skallerne af ulden og til blødgøringsprocessen/coatning.
      I mit indlæg idag og 3. del skriver jeg meget mere om alle mærkerne og herunder også Nameit ;0)

      De bedste hilsner
      Pernille

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • AnneC

    Igen: super informativt! Dejligt at høre en objektiv forklaring omkring superwash osv – min fornemmelse siger mig, at de ‘skræmmekampagner’ der ofte er på øko-siderne ikke er heelt objektive 😉

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Og så er der forøvrigt intet frækt i dit spørgsmål ;0) Alle spørgsmål er selvfølgelig velkommen :0)

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Ja Camilla, det gør jeg ;0) Og hvis I mangler nogle på listen er jeg villig til at tilføje dem :0)

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Undskyld, måske et lidt frækt spørgsmål. Men gennemgår du også mærker som I ikke sælger hos smartkids?

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Christina Maria Jensen

    For mig er det ganske forståeligt, men jeg har også hørt uld-historier tidligere.
    Dejligt at læse det sådan UDEN at der ligger et bestemt mærke bag ordene.
    Glæder mig til at følge mere med.

    Hilsen

    Christina

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Dorte Kelly via Facebook

    Jeg er ned på at tråden skal der til i blandingsprodukter det var mere vareangivelsen, er vist bare totalt forvirret 😀
    Hvis jeg står i en butik og der står 100 % uld kan det ko godt være 96% uld der er belagt med et eller andet?
    Jeg er mest til uld bomuld det må nemlig bare ikke kradse, der er lidt eksem tendens hos den store så overvejer helt at droppe uld undertøjet i år, han er 2 1/2 år.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Hej Dorte,
    Jeg forstår ikke helt dit spørgsmål? Du mener om sytråden kan forringe uldens kvalitet? Hvis det er det du mener, så nej – man er jo nødt til at sy produktet sammen og det er så vidt jeg lige kan gætte mig til ikke muligt med uld.
    Det vigtigste er at grænseværdien er 5% for angivelse på vaskemærket ;0)

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Maria

    Gætter/håber også på joha er på din liste imorgen 🙂 og håber også på hust & claire.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Maria

    Må også melde mig under fanen af forvirring omkring superwash – blev ikke rigtig afklaret. Vi har brugt uld i flere år og jeg aner ik om det er superwash, men det virker – ungerne er varme og der er færre sygedage end når de ikke er i uld. Måske kommer der mere afklaring, når der kommer noget om mærkerne imorgen, for dem har jeg da styr på 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Hej Maria,

      Altså jeg kan godt forstå I er forvirret, for der er ikke én entydig måde at gøre det på, og det vigtigste er bare at en superwash ikke forringer uldens kvalitet og ej heller at det nødvendigvis er farligt og sprængfyldt med kemikalier.

      Det kan være det giver mere mening i morgen når mit indlæg omkring mærkerne kommer på. Og måske skal indlæggene og al teksten også læses nogle gange.
      Jeg har som sagt også selv brugt flere uger på at lave denne analyse ;0)

      De bedste hilsner
      Pernille

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Dorte Kelly via Facebook

    Jeg kendte ikke til de forskellige behandlinger, så tak fordi du beskriver dem.
    Hvad jeg ikke lige kan greje, ef hvordan jeg som forbruger kan foretage et informeret valg udfra hvad det står på produktet? Hvis eb tråd brugt som syning viser sig på samme måde som skjult mindre gid kvalitets uld? Og hvad går den til dårligere kvalitet, er den kortere eller mere krads eller?
    Lidt forvirret 😉

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Dorte Kelly via Facebook

    Jeg kendte ikke til de forskellige behandlinger, så tak fordi du beskriver dem.
    Hvad jeg ikke lige kan greje, ef hvordan jeg som forbruger kan foretage et informeret valg udfra hvad det står på produktet? Hvis eb tråd brugt som syning viser sig på samme måde som skjult mindre gid kvalitets uld? Og hvad går den til dårligere kvalitet, er den kortere eller mere krads eller?
    Lidt forvirret 😉

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Anja Barawiec Balle via Facebook

    God bedring Karin. Vi er vist ikke de rette i dag til at læse og kommenterer så 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Karin Christensen via Facebook

    det hænger nok sammen ed jeg ligger her på sofaen og er syg, er lidt langsom i pæren 😀

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Du skal være så velkommen Anja Barawiec Balle ;0)

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Anja Barawiec Balle via Facebook

    Prøver lige igen i morgen, så skal jeg nok fortælle om det bare er Mandags trætheden i dag 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Åhh det håber jeg Karin Christensen ;0) Ellers må I endelig spørge ;0)

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Karin Christensen via Facebook

    men jeg syntes det er et super arbejde du har gjort her Børnetøjs-indkøberen jeg tror da også hvis man læser det et par gange at det gir mening 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Jeg kan godt forstå at I føler jer forvirret Anja Barawiec Balle og Karin Christensen , men det vigtigste budskab er bare at der ikke er rigtigt eller forkert. Det har taget mig flere uger at lave denne analyse, så det ville da være mærkeligt at alle ville forstå det med det samme.
    Mht. Småfolk, så er de med på min liste i morgen over uld-mærker og hvad der kendetegner dem ;0) Men ja de er Oeko-Tex mærket og det er deres uld også ;0)

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Karin Christensen via Facebook

    Jeg blir virkelig forvirret over det og alle de certifikater. Har dog lige købt min første uld bluse (småfolk) til Angelina den er virkelig blød og lækker og kender jeg småfolk ret er der taget hensyn til miljøet 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Anja Barawiec Balle via Facebook

    Jeg må sige at jeg stadig synes det er en jungel. Især med superwash. Eller er jeg bare for træt i aften til at forstå det 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Facts omkring uld