Konkurrence - Freds World by Green Cotton

Test – ByKier uld

ByKier

Jeg har endnu engang haft en af jer læsere til at teste børnetøj for mig – denne gang fra ByKier.

ByKier er nok mest kendt for at lave børnesko, hvilket de har gjort i en årrække under navnet ByKier. Faktisk har jeg selv i den spæde start været rundt med ByKier børnesko som konsulent ved homeshopping arrangementer ;0) Det er år siden, og derfor var det også et glædeligt gensyn da Johnny og Lone kontaktede mig for ca. ½ år siden.

De har nu udviklet en tekstil serie, som bl.a. indeholder en lækker uld serie og strik som er håndstrikket i Danmark.

Du kan se en lille video her, hvor Lone Kier selv præsenterer ByKier:

 

Mikkel tester ByKier uld

ByKierMikkels mor beretter:

Den dag vi modtager tøjet har Mikkel tilfældigvis lige lagt sig syg og er hjemme (går normalt i børnehave).
Så jeg beslutter at prøve både undertøj og det lange sæt af på ham.

Undertøjet er i en vildt lækker kvalitet og en utrolig god pasform. Nu er Mikkel kun 3 år men bruger str. 110/116 i tøj og alt uldtøjet i str. 116 passer ham bare perfekt. Han er en meget lang og smal dreng. Og tit har vi problemer med at tøjet enten er for bredt eller stumper så det kan passe ham i bredden. Men dette sæt passer ham som sagt perfekt, både i længde og bredde.
Det er rigtig dejlig blødt og kradser på ingen måde. Det er både blødt indvendig og udvendigt. Igen kan jeg kun sige: virkelig lækker kvalitet.

Da Mikkel ligger syg med høj feber og hoste lader jeg ham nærmest leve i undertøj og det lange sæt i flere dage.
Han er dejlig lun hele tiden og på intet tidspunkt fugtig af sved/feber.

Nu er mikkel en dreng der normalt altid sparker dynen af da han sveder om natten. Men når han benytter dette sæt bruger han hellere end gerne sin dyne og er skøn tempereret hele tiden.

Jeg har vasket alt uldtøj i hånden i lanolin shampoo og det holder stadig sin gode pasform, vask efter vask. Det kan dog sagtens tåle at blive vasket på uldprogram i vaskemaskinen, jeg har bare foretrukket det andet.

Dog må jeg konstatere at tøjet hurtigt bliver fnulret – også selvom jeg kun har håndvasket det.

 

Elefanthuen har Mikkel brugt meget flittigt i børnehaven og den har hele tiden holdt ham rigtig godt varm og på ingen måde fugtig af sved.

Inden vi skulle teste dette sæt, brugte Mikkel en almindelig strikket elefanthue fra et andet kendt mærke. Desværre kunne jeg hver dag hente en dreng med enten fugtig hår eller decideret smaskvådt hår.
Men det er fortid nu. Og hvor er det skønt endnu engang at opleve hvad uld gør ved os eller for os!

Halsedissen har vi taget i brug i en periode hvor vejret er så skønt og mere lunt. Og hvor årstiden forhåbentlig endelig indbyder til at smide elefanthuen.
Jeg må indrømme at vi aldrig har brugt sådan en før. Men nu kan jeg faktisk godt se det praktiske i sådan en. Elefanthuen har jo beskyttet hans hals, nakke og indgang til ryggen, mod blæst og træk. Og nu hvor Mikkel til tider smider sin elefanthue, gør halsedissen virkelig et stort stykke arbejde. Den sidder perfekt og beskytter mod den, endnu, kolde vind som foråret også byder på.

Den er også rigtig dejlig blød og kradser ham heller ikke. Den kan bukkes ned så den kun sidder et stykke under hagen, og derved ikke genere. Eller man kan anvende den som den er, hvor den så vil sidde helt oppe ved hagen. Og det er jo et spørgsmål om temperament :0)

 

Alt uldtøjet fra ByKier er lavet i økologisk uld, og det er virkelig mærkbart. Især på dets blødhed.

 

Så alt i alt er vi mere end tilfredse med kvaltitet og pasform. Og det er bestemt ikke sidste gang vi har haft uldtøj fra ByKier inde for dørene :0)

 

Jeg håber meget at jeg snart vil kunne præsentere jer for mere ByKier – for jeg synes jo bestemt også at de laver nogle fantastiske børnesko.

 

Follow me on Bloglovin? Like me on Facebook ? Follow me on Instagram: @boernetoejsindkoeberen

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Konkurrence - Freds World by Green Cotton