Mikkline termosæt - det absolut bedste

Vores Børn Plus – Alt til mor

Vores Børn – Nyt magasin

Sikke en dejlig overraskelse der lå i min postkasse da jeg kom hjem idag – Vores Børn Plus. Først tænkte jeg egentlig med det samme jeg så forsiden, at Vores Børn da vist havde ændret lidt stil. Tænkte for en gangs skyld at det var super fede overskrifter på forsiden – nogle som jeg allesammen havde lyst til at læse artiklerne på. Og med 2 efterhånden “store” børn er det altså lang tid siden jeg er blevet fænget så meget af overskrifterne på forsiden.

Har faktisk læst Vores Børn ligesiden jeg ventede mig første gang og det har fulgt mig troligt siden. Først med Vores Børn Gravid, så Vores Børn og jeg var lykkelig da Vores Børn Junior kom på banen. Man kan nemlig hurtigt føle at det hele går op i emner som: “Hvordan smider man bleen”, “Sover baby igennem”, “Den svære vuggestuestart”, “Smid sutten” osv. osv.
Gode emner, men bare ligesom nogle der ikke rigtig er relevante når ens “baby” pludselig er 5 år gammel :0)

Selvom Vores Børn junior ramte plet da det kom på markedet, må jeg også indrømme at jeg de sidste mange måneder bare har skimtet det igennem – mest af alt for inspirationens skyld og annoncerne. Har stort set ikke læst en eneste artikel i magasinet i lang lang tid.

Men her med Vores Børn Plus, glæder jeg mig virkelig til at LÆSE det.

Jeg har kort skimtet forordene i bladet, og Vores Børn Plus er en god samling af alle de artikler som aldrig rigtig bliver til noget i de andre magasiner. Det er en særlig udgave af Vores Børn, hvor MOR er i centrum :0) For første gang lader Vores Børn “MOR” fylde mere i magasinet end barnet.
Helt igennem fantastisk ide, hvis I spørger mig.

Umiddelbart kan jeg ikke se på magasinet at dette bliver en fast udgivelse – men hvis nu I er flere derude der ligesom mig har savnet andre emner, så skynd jer ud og køb bladet! Lad os gøre det til en succes, så Vores Børn kan fortsætte med at lave Vores Magasin :0)

Bladet er vist først på gaden d. 18. oktober (det er ihvertfald det der står på forsiden ved stregkoden). Det koster 39,95 kr.

 Skal I ud og købe Vores Børn Plus?

 
Follow me on 
Bloglovin? Like me on Facebook ? Follow me on Instagram: boernetoejsindkoeberen

2 kommentarer

  • Agathe

    Ville bare lige sige, at jeg også igår kom hjem til denne fantastiske overraskelse i min postkasse og glæder mig rigtig meget til der bliver tid til at fordybe mig i bladet 🙂 God læselyst til dig…

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Pernille

      Super dejlig overraskelse lige op til weekenden :0)
      Jeg er slet ikke færdig med bladet endnu – der er så mange gode artikler :0)
      Håber også du syntes om det?

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Mikkline termosæt - det absolut bedste