Spørgerunde - Min uddannelse og baggrund

VIND – Purely Professional til børn

Den sidste måned har jeg testet Purely Professional pleje- og hårprodukter til børn på Julius og Lucas, primært til Lucas og nu har du muligheden for også at vinde de lækre produkter fra Purely Professional til dit barn.
Som tidligere nævnt her på bloggen så er Lucas plaget med børneeksem over hele kroppen – også i hovedbunden, og det har været et sandt helvede at finde en shampoo som hans hovedbund ikke blev endnu mere tør af end den var i forvejen.

I forbindelse med at jeg skulle købe hårprodukter til mig selv hos Purely Professional, spurgte jeg lidt indtil deres kids produkter og fik rigtig god vejledning af søde Cecilie.
Hun anbefalede mig at prøve baby shampooen til Lucas kombineret med deres balsam. Hun ville dog sende deres kids shampoo med også, så jeg selv kunne vurdere hvad der var bedst.
Samtidig blev jeg anbefalet Purely Professional calming lotion til hans krop.

Purely Professional Baby shampoo

Baby shampoo’en fra Purely Professional bruger vi til Lucas som har ekstremt tør hovedbund pga. hans børneeksem. Det er jo lidt svært at smører hovedbunden som vi ellers må gøre med hans hud for at den er nogenlunde og det har vist sig at være et stort projekt for os at finde en hårshampoo til Lucas som ikke gør ham endnu mere tør.
Purely Professional Baby Shampoo er intet mindre end et lille vidunder i den sammenhæng. Efter vi er gået over til at bruge den på Lucas er han slet ikke tør i hovedbunden mere. Før kunne han godt skalle fra hovedbunden også selvom vi brugte en meget meget mild shampoo, som faktisk var beregnet til Børn med atopisk eksem. Purely Professional Baby Shampoo er den eneste shampoo ud af de mange mange vi har prøvet der løser dette problem helt. Den er sulfatfri og den er så mild at den også kan bruges som kropssæbe. Det er en skumshampoo med pumpe, som gør at det er sådan noget skum man putter i håret.

Purely Professional Baby Shampoo koster 90 kr. og det er faktisk billigere end de andre shampoo’er vi har måtte bruge til Lucas.

Purely Professional Kids shampoo

Kids shampoo’en fra Purely professional har vi brug til Julius, som har lidt længde på sit hår og ikke problemer med hud eller børneeksem. Kids shampoo’en har klart været bedst til ham, hvor babyshampoo ligesom ikke kommer nok i bund i hans hår.
Kids shampoo’en er meget mild og baseret på de mildeste vaskeaktive stoffer. Der er ikke brugt fortykningsmiddel udover salt – hvilket gør shampoo’en en anelse tynd. Ikke noget der gør noget – tværtimod for det gør også at man ikke får overdoseret mængden.
Den er ekstremt drøj i brug og selvom vi har haft den i brug i over 1 måned nu, kan man dårligt se på flasken at der er taget fra den.
Hvis man ikke har en baby eller et barn med ekstremt sart hud, så vil jeg klart anbefale Kids shampoo’en.

Purely Professional Kids shampoo koster 90 kr. 
 

Purely Professional Kids conditioner

Kids Conditioner fra Purely Professional er en mild conditioner til børn med langt hår. Den plejer og fugter håret, gør det nemt at rede ud samt modvirker statisk elektrisk og filtret hår.
Vi har brugt den til begge drengene og den giver simpelthen det lækreste bløde hår. Julius har efterhånden en ret god længde på sit hår, og Kids conditioner’en har gjort hans hår endnu nemmere at sætte.
Vi plejede ellers at putte en masse stylingprodukter i hans hår, men efter vi er begyndt at bruge både Kids shampoo og kids conditioner til ham, så falder det bare helt naturligt og sidder super pænt.
Som om at det naturlig fedtstof i håret gør at han kan sætte det uden at proppe alverdens styling produkter i.

Vi har også brugt Kids conditioner til Lucas som ellers ikke er så lang håret, men han får bare det blødeste og lækreste hår med den i efterfølgende.
Den skal sidde et par minutter før den skyldes ud. Til Julius kan vi slet ikke undvære kids conditioner efter hårvask nu.

Purely Professional Kids conditioner koster 90 kr.

Purely Professional calming lotion

Calming lotion fra Purely Professional er en fed plejende creme med ekstrakt af kamille og morgenfrue, der virker beroligende og helende på rødmende og sart hud. Gør huden smidig og modstandsdygtig.

Efter jeg havde beskrevet Lucas’ hudproblemer anbefalede Purely Professional at bruge denne creme til ham. Normalt har vi ellers brugt en ekstremt fed creme til ham for at holde diverse hormoncremer langt væk før det virkelig var nødvendigt. Her kunne jeg godt mærke at Calming lotion ikke var helt nok til Lucas’ tørre hud.
Den er en anelse svær at smøre ud, så vi skulle lige vende os til den. Lucas elsker ikke ligefrem at blive smurt ind. Men efter vi nu har vænnet os til den og brugt den i noget tid, har Lucas faktisk fået en ret fantastisk og lækker blød hud. Han bliver som regel altid smurt ind direkte efter badet – gerne hvor huden stadig er lidt fugtig. Derudover smører vi ham ofte både morgen og aften.
På billedet hos Purely Professional er der ikke pumpe på Calming Lotion, men den vi har modtaget har pumpe, hvilket gør den nem at dosere. Den er ekstrem drøj i brug.

Purely Professional calming lotion koster 145 kr.

 

Purely Professional repair cream

Repair cream fra Purely Professional er en ekstra plejende creme til tørre hænder, albuer og andre udsatte steder, og er normalt ikke et decideret børne produkt. Efter mine udfordringer med Calming lotion og min efterspørgsel efter en mere fed creme anbefalede Purely Professional at vi prøvede denne også.

Det har så medført at vi nu er dybt afhængige af den :0)
Lucas har på læggen været ekstremt tør og lige meget hvad jeg har smurt ham ind i, har han altid haft denne tørre tørre hud på underste del af sit ben.
Men efter vi har smurt hans ben ind i Repair cream, så er han nu så blød som en nyfødt baby på læggen og blev det faktisk allerede efter 1-2 gange indsmøringer.
Hans lægge får nu en gang repair cream efter hvert bad og de har aldrig været blødere. Derudover bruger vi den rundt om munden og læberne, hvor han også har tendens til tør hud. Til de af jer der også har et barn med børneeksem, ved I at også haser ved både knæ og albuer ofte er udsatte og rødmer. Her er Repair cream for os nu også midlet og hormoncremer og andet skidt vi ellers har måtte bruge er fuldstændig overflødigt.
Jeg bruger også selv Repair cream albuerne, som bliver bløde og lækre efter få indsmøringer. Vi har sågar brugt den på vores lille kusines røde blenumse :0)
En vidunder creme som indeholder morgenfrue og kamille der heler sprækker og mindsker rødmen.

Purely Professional Repair cream koster 195 kr. men er lige nu på tilbud til 145 kr. 

Vind Purely Professional til dit barn

Jeg udlodder nu i samarbejde med Purely Professional 3 valgfrie Kids produkter.
Alt du skal gøre for at deltage i konkurrencen om at vinde er:

1: Tilmelde dig bloggen via bloglovin. Det gør du ved at klikke på bloglovin logoet ude i højre side af bloggen eller ved at klikke på de indsatte links her: bloglovin.
ELLER
Tilmelde dig Børnetøjs-indkøberen på FB

2: “Like” dette indlæg på bloglovin:

3. “Like” og evt. dele Purely Professional på Facebook

4: Skrive en kommentar herunder hvor du skriver dit Facebook navn eller email og dit fulde navn.
Emailen/Facebooknavn er vigtig, da jeg skal bruge den til at få fat i dig hvis det er dig der bliver den heldige vinder. Ønsker du ikke at opgive din email adr. kan du bare opgive dit Facebook navn, så finder jeg dig derinde ;0)

Jeg finder den heldige vinder mandag d. 24. september og tjekker at ovenstående er opfyldt.
Præmien gælder kun til 3 valgfrie Purely Professional Kids produkter og kan IKKE ombyttes til kontanter eller andre varer.
Follow me on Bloglovin’Like me on FacebookFollow me on Instagram: boernetoejsindkoeberen

71 kommentarer

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Spørgerunde - Min uddannelse og baggrund