Dagens Julius - CostBart og JEFF

Kan drenge gå i kjole?

Efter stor overvejelse, vil jeg nu kaste mig ud i et meget personligt emne. Et emne jeg har overvejet at skrive om før, men som jeg alligevel ikke har fået gjort. Ved ikke hvorfor, men måske fordi jeg inderst inde er bange for at udstille min søn og udsætte ham for mobberi.
Måske en af de værste ting et barn kan udsættes for.

Men nu er debatten blusset op i medierne, og jeg føler derfor tiden er inde til dette indlæg ;0)
Håber I vil tage vel imod det.

De seneste dage har hele kønsdebatten omkring hvad drengebørn og pigebørn må lege samt iklæde sig prydet medierne. F.eks. her:
TV2: Kan drenge gå i kjoler
DR: Mandeforsker – Derfor er det så provokerende at se en dreng i kjole
Berlingske: Drenge går da ikke i kjole og debatten her: Må drenge gå i kjoler og piger klatrer i træer

Herhjemme har Julius altid været besat af prinsesser og fine kjoler, og vi har egentlig altid taget det med ophøjet ro.
Han har helt fra han var lille valgt prinsesse malebogen, fremfor alle andre når han fik frit valg. Han har også haft lov at have sin prinsesse malebog med i børnehave til stor forargelse blandt de andre børn – specielt pigerne. For det er da en pigeting, og må Julius virkelig gerne have pigeting?
Så er det bare jeg spørger: Hvor er det lige pigerne har det fra?

Når jeg hentede Julius blev jeg ofte mødt af meget nysgerrige piger, som da lige ville hører om det virkelig var rigtigt at Julius måtte have pigeting. Spurgte ofte om de ikke selv var glade for prinsesser, hvortil de jo altid svarede JO. Og så fortalte jeg dem, at det var Julius faktisk også, så om de ikke syntes at han skulle have lov til det? Og jo det syntes de faktisk :0)

Da han var 5½ år gammel og det blev fastelavn, ville han rigtig gerne være Askepot. Her tænkte jeg som mor, at han ville blive drillet rigtig meget af de andre drenge og det nænnede jeg ikke.
Jeg fik derfor overtalt ham til at være en Ninja Turtle istedet :0)
MEEENN mormor som er syerske, syntes alligevel at han skulle have sin askepot kjole, så det syede hun til ham. Og Julius var i himlen og ovenud lykkelig for sin kjole. Han ønskede at sove med den på om natten, hvilket jeg sagde nej til – den var jo immervæk ret syntetisk :0)
Men med det resultat at han efter han var puttet, havde sneget sig i kjolen og alligevel lå og sov i den.

Jeg har aldrig tænkt at jeg ville begrænse Julius interesse for kjoler eller prinsesser. Heller ej har jeg tænkt at hvis han fik lov at udøve den tendens, så ville han blive bøsse.
Men hold op hvor har jeg mødt mange fordomme og holdninger til det valg :0(

Vi har bl.a. nogle venner, hvor faderen udbrød: “Hans mor skulle fanme aldrig nogensinde prøve at sy kjoler til hans drenge” :0)
Igen vi tager det med ophøjet ro, og ja de venner er stadig vores venner – endda nogle af vores bedste venner.

Julius interesse for kjoler har altid være på klæd-ud stadiet. Han har aldrig ønsket at have det på istedet for hans tøj. Og jeg er heller ikke sikker på at havde han ønsket at have kjole på, om han så havde fået det.
I forhold til hvad tøj børnene skal have på om morgenen, har den strenge mor her aldrig givet dem medindflydelse så de selv har fået lov at rode skufferne igennem om morgenen. Mine veninder mener det er fordi jeg ikke har piger, for så ville de have forlangt selv at bestemme :0)
Men det har altså aldrig været et issue her……

På et tidspunkt læste jeg i Vores Børn at det var helt normalt for drengebørn at lege prinsesser og iklæde sig kjoler – INDTIL DE VAR 5 ÅR. Hmmm tænkte jeg, min dreng er så over 5 år, men stadig lige bidt af det – er han så unormal?

Da han var 5½ år, var vi i Disneyland. Her var det prinsesserne og de fine kjoler der vakte hans interesse. Pyt værd med Mickey, Fedtmule, Pluto og alle de andre :0)

I dag i en alder af snart 8 år er interessen lige så langsomt på retur, men bestemt ikke væk. Han elsker stadig sin askepotkjole, men iklæder sig den helst når ingen ser det. Også selvom vi herhjemme fortæller ham at han ikke skal være flov og det er helt ok for os.
Men omverdenen har fortalt ham at det er forkert.

Han er dreng i alle henseender. Elsker Star Wars, Gormetier, skyde spil, Pokemon, Skylanders og alt det andet. Er han så mindre dreng fordi han elsker prinsesser og kjoler? Har han “risiko” for at blive homoseksuel? Og hvad så hvis?
Vi vil da elske ham lige meget hvad.
Hvorfor er vi så bange?

Citat fra TV2, omkring 3-årige Herbert der går i kjole:
Moderen til den treårige dreng regner ikke med, at Herbert bliver kønsforvirret af at gå i skørter.
“Tværtimod, så tror jeg, at man bliver stærkere i sin identitet og gud ske tak og lov for det, hvis han får en identitet, som er mere rummelig end andres,” siger moderen.

Jeg kan kun give Herberts mor ret – Gud ske tak og lov for det, hvis Julius får en identitet, som er mere rummelig end andres!

Men hvad mener I?
Håber I vil bevarer tonen her i kommentarfeltet og komme med jeres mening på en fornuftig måde.
Og I er bestemt også velkomne til at smide en kommentar hvis I ikke er enige med mig ;0) Det er jo sådan det bliver en debat ;0)

Follow me onBloglovin’ – Like me onFacebook – Follow me on Instagram: boernetoejsindkoeberen
   

43 kommentarer

  • Anonymous

    Jeg er dog helt imod det.. Min søn skulle absolut ikke have hverken kjole, neglelak eller laksko på… Alt dette høre til piger og prinsesser… 🙂
    Han er fra spæd blevet klædt i dyrt tøj som Ralph lauren, armani, levis og ligende… Og folk stopper mig på gaden, fordi han er sp stilet…
    Vi som forældre har stor indflydelse på vores børn og deres påklædning. Og vil til hver en tid forhindre min søn skulle blive drillet, eller tro det er helt okay at gå i pige tøj..

    Blot en anden syns vinkel på dette…

    God sommer..

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Jeg vandt for et års tid siden et lilla tylskørt fra Danefæ, og ville egentlig give det til min venindes datter. Men min søn på 2, blev meget “forelsket” i det så vi beholdte det. I dag er samlingen vokset og til er kommet, diadem, engle vinger, prinsessesko, mavedanse sæt og diverse bling bling armbånd. Så svaret herfra er, det må mine drenge meget gerne, så længe de har lyst til det 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Tusind tak for alle jeres fine svar :0)
    Vil prøve at svare jer alle ;0)

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Jeg har også en næsten 8 årig, som klæder sig ud i kjole af og til. Og jeg synes, han er sej, fordi han tør – også når kammeraterne er på besøg. Jeg kan slet ikke se noget forkert i det, og jeg tror bestemt ikke, han bliver homoseksuel (ikke at det ville betyde det store), han er dreng med stort D i så mange andre sammenhænge.
    Så frem med kjolerne drenge – hvorfor ikke?

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Sejt at han også tør når kammeraterne også er på besøg. Her er Julius ikke mere og det er kun de færreste og allerbedste venner der får vist den fine kjole frem nu i en alder af snart 8 år :0)

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Tak for dit ærlige indlæg…

    Jeg mener at børn skal have lov til at være børn! Jeg forstår ikke, at nogle bliver så forskrækket over at drenge ifører sig kjoler. -Det handler om faser i børns liv, hvor forskellige ting bliver prøvet af. I min verden er det vigtigt, at børn får prøvet sig selv af i forskellige kontekster -og at vi som voksne er med på sidelinien som fornuftige rollemodeller til at guide og støtte op livet igennem. Og når alt kommer til alt er en kjole eller et par højhælede sko vel ikke et problem, når man tænker over hvad vores kære børn, når de bliver ældre, skal afprøve og tage stilling til!
    Sund fornuft, åbenhed omkring forskelligheder og dialog er vigtige aspekter – også når det handler om vores børn.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Helt enig. Vores fornemmeste opgave som voksne og som forældre er at vi må være fornuftige rollemodeller, som guider og støtter op livet igennem. Smukt skrevet – tak for det :0)

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • mange skriver at hvis man går i kjoler bliver man bøsse … man bliver ikke bøsse man er født bøsse … jeg tror ikke at dreng der går i kjoler bliver bøsser af dette … jeg er mor til 4 drenge og hvis de ville ha en kjole så havde de fået det ,men de har alle været langhåret og leget med dukker og så vidt jeg ved er ingen af dem bøsser ,ikke at det ville ha gjort noget hvis de var ,for det kan man ikke ændre på.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Anonymous

    Flot at du tør inddrage, personligt….
    HELE samfundet, mangler rummelighed…
    Dette her, er en af vejene til at åbne op..
    k.
    gittezakariasen@yahoo.dk

    ps.alenemor, men husker stadig, farmands kommentarer og vrede, da jeg “tillod” bettemand lege med barbiedukkerne…..

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Anonymous

    Læser med stor interesse indlægget og alle svar!! Og kan da kun være så enig i at man ikke skal bremse sine børn i alt være dem de er og udforske verden og identiteten… Samtidig bliver jeg også lidt ramt af at der hersker en holdning om, at rummelighed og accept af andre tilsyneladende ikke er muligt at opnå hvis man ikke er ude i denne “kjolerejse”… Jeg er selv mor til to drenge, og her står den på traktorer, biler og fodbold …. Og højst bamser til at kramme med!
    Vores mindste problem her i huset er at finde tøj, for vi skal bare finde et land eller et hold og så er fodboldtøjet valgt… Og det smarte er at fodbold tøj ikke behøver at koste ret mange penge… Selv ikke om vinteren, for der taget han bare lange underbukser og lang undertrøje under..
    Mit dilemma nu er så om jeg så pludselig bliver en dårlig mor – når der ikke er dukker, barnevogne og prinsessekjoler… For umiddelbart – ifølge debatten – får jeg jo ikke opdraget mine børn til at være rummelige…
    Jeg savner en accept af at drenge drenge også er ok.., for ellers bliver det mere dobbeltmoral i forhold til rummeligheden i samfundet…
    Spændende debat, som i virkeligheden nok kunne tages endnu længere i forholdl til hvilke rollemodeller de kære drenge har i deres vuggestue og børnehave tid… Ikke sært at der er mange små vildbasser for hvor mange af os kvinder giver os i lag med de vilde drengelege…
    Tak for et fantastisk blogindlæg!

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Anonymous

      dette er et meget godt indlæg, det er nemlig helt rigtigt at man også kan blive dømt på at ens drenge er alt for meget drenge, tror faktisk det største problem i hele denne debat er vi er rigtigt gode til at dømme andre, men også til at dømme os selv. Er vores børn glade og tilfredse, er man nok den mor man skal være, med eller uden kjole

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Selvfølgelig kan man da sagtens opdrage sine børn til at være rummelige selvom de ikke selv er igennem en “kjole-rejse”. Jeg mener det er et spørgsmål om at lærer børnene at acceptere hinanden på trods af de enkeltes forskelligheder og det kan man jo sagtens lærer sine drenge selvom de ikke selv er “anderledes”.
      Tusind tak for din kommentar :0)

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Denne kommentar er fjernet af en blogadministrator.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Tager virkelig hatten af for jer:-)
    Virkelig så meget iorden at lade sine børn være som de er og ikke prøve på at lave dem om. Men omverden er desværre mange gange negativ omkring drenge og pige tøj! Men sjovt nok ikke hvis det er piger der vil have drenge tøj på!
    Syns folk skal droppe deres negative holdninger og se lyst på tingene:-)
    Ønsker jer det bedste i fremtiden:-)

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Tusind tak for det Søs. Enig i at omverdenen ofte ser meget negativ på det, men tror så også at piger der går i drengetøj eller er meget drengede også kan have det svært. Tror ikke nødvendigvis det er nemmere at være en drengepige?
      Men helt enig i at alle burde droppe deres negative holdninger og se lidt mere lyst på tingene ;0)
      TAK

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Anonymous

    Synes det er skønt at din knægt er vild med prinsesser og kjoler, det er der skam intet i vejen for, tværdigmod. Synes vi i dag er så styret af andres tanker og meninger. Hvad er normalt og hvad er ikke normalt. Folk bliver sat i kasser og hvis man falder lidt ud fra dem, så er den helt galt. Synes det er sjovt at du nævner homosekuselle, det er igen en af vores samfunds styringer. Hvis man går i kjole som barn eller leger med dukker bliver man homo, synes altså det er en underlig ide. Min bror er bøsse og han har ALDRIG leget med pigerne eller haft kjole på eller lign. Tror man er født hetro eller homo, simpelthen. Så tror ikke du skal være bekymret på dette plan. Min knægt herhjemme på 2 har også en dukke selvom faderen er meget imod det, men kan ikke se det store problem i det 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Lige præcis. Hvem er det lige der bestemmer om noget er normalt eller unormalt? Lad os da hylde de forskelligheder vi alle sammen rummer ;0)
      Og nej jeg er bestemt ikke nervøs for om Julius skulle blive bøsse ;0)

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Christina

    Flot skrevet – og er enig med dig :o)

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Rigtig fint og ærligt skrevet! Tusind tak for det! Det er så vigtigt, at vores børn er nysgerrige og åbne overfor livet, andre mennesker og egen identitet. De skal have lov til at udforske livet, uden at blive sat i bås af hverken børn eller voksne. Det er kun naturligt at opdage verden i stadier og på forskellige måder. Jeg udråber ikke min ældste dreng (8 år) til feminin, fordi han lægger mærke til mine smykker, tøj, make-up og hår (kommenterer, roser og lægger mærke til langt mere end sin far 😉 ) – og som to-årig smurte øjenskygge i hovedet, som jeg ikke havde fået pakket ordentligt væk. Han deler også mine interesser for boligindretning og kreative sysler, men han går også til fodbold og spejder, sviner sig til, leger brydekampe osv. Det er kun dejligt, at han er i kontakt med både de feminine og maskuline sider. Børn skal være fri til at gøre det, som de kan li' (ja, ja, så længe det er sundt og lovligt) – og ja, de er jo selv meget hurtige til at snakke om pige- og drengeting (og -farver!!) meget tidligt, men det er jo netop en del af deres kønsidentitet, som jo ikke er noget farligt, men naturligt. Her må det være vores opgave som forældre, at være forbilleder og vise accept: at både og piger og drenge kan det ene og det andet, men at det også er fint, at der er forskel. Vores dreng på 5 år har meget travlt med, om ting er i orden, eller kun for piger eller drenge, og leger mest med drenge. Her prøver jeg at bløde op og vise accept overfor pigerne og pigede ting, samtidig med at jeg ved, at han udforsker sin drengeidentitet. Jeg er endnu mere bekymret over den svenske debat tidligere på året om at opdrage sine børn som “intetkøn” – altså neutralisere alt… Det er kun naturligt, at drenge generelt set er mest på én måde og piger på en anden – eller gennemsnitligt foretrækker visse ting, men der skal altid være plads til at være de små og store unikke mennesker, som vi er. Jeg har selv 3 drenge, men kommer fra en familie med 4 piger og en dreng, og der er bare forskel på de to universer, men jo også meget, som er fælles. Fx har jeg oplevet, hvordan biler og maskiner bare drager allerede MEGET tidligt i livet hos drengene…og det er ikke på forældres og andres opmuntring. Nå, laaaang kommentar, men det optager også mig. Til gengæld synes jeg, at de værdier, som vi giver både piger og drenge med i livet, bør være de samme.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Jeg er lærer – og ser jo også mange forskelle blandt eleverne, men kunsten er jo at lære accept af både ligheder og forskelle – og se den gave vores forskelligheder er til hinanden, men oftest drages vi mennesker af lighederne, det vi kan være fælles om og ens med – det giver tryghed, men forskelle skal jo ikke skræmme os ind i forskrækkede, stereotype holdninger… Jeg synes, at det ville være misforstået, at sende drenge i børnehave eller skole i kjole, men de skal da på alle måder have lov til at klæde sig ud i kjoler og “pigepynt” så meget de lyster uden at nogen tager det ilde op! Min ældste dreng har også stor glæde af at lege med piger, især én veninde – det giver en anden indsigt i verden og fællesskaber end samværet med alle drengevennerne – men de står jo hurtigt for skud som “kærester”, især af dem, der ikke har fantastiske pigevenner. Heldigvis betyder pigevenskaberne så meget, at han og veninden gerne står ved det uden at føle sig klemt. Jeg bliver kun stolt som mor, når han tilsyneladende ikke har noget problem med, at nogle af drengevennerne undrer sig over det gode pigevenskab – og andre pige-legeaftaler. Bare lige nogle tanker…, men der er jo meget mere at sige og tænke… 🙂 (Jeg tror også nogle gange, at ligestilling blandt kvinder og mænd, bliver forvekslet med, at vi har ens udgangspunkt og ens ønsker for livet. Helt enig, at vi skal have samme vilkår i fx løn, arbejdstid og overordnede jobmuligheder, men vi ønsker os ikke nødvendigvis det samme af fx vores arbejdsliv eller magter det samme rent fysisk..?!) Nå, det er en anden debat, selvom det også handler om køn og identitet. I hvert tilfælde tak for dit personlige indlæg. Håber heller ikke, at mine opfattelser giver anledning til negative kommentarer, men blot nogle tanker, jeg ønsker at dele – brug det eller lad være… God sommer til alle!

      Mvh. Helene

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Tusind tak for din kommentar.
      Jeg er helt enig og selvfølgelig er det også ret naturligt at der er forskel på drenge og piger ;0)
      Der er jo ingen grund til at forvirrer børnene mere end nødvendigt og samtidig er det jo også vores ansvar at lærer vores børn at gebærde sig her i denne verden ;0)
      I det hele taget vil jeg bare gerne frem til og rykke lidt ved grænserne for hvad der er normalt og hvad der ikke er. For hvem er det der bestemmer om noget er unormalt.
      Rummelighed tror jeg måske er kodeordet og hvad så hvis andre vælger at gøre det på andre måder end jeg lige ville gøre? Det er da helt ok og op til den enkelte ;0)

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Hov så ikke lige dit indlæg nr. 2, men igen er jeg HELT enig med dig. De skal da ikke have lov at gå i det til hverdag – her er det vores ansvar at lærer dem om grænserne og det synes jeg ikke er at begrænse dem på nogen måde. Men klæd ud – ja da alt hvad de lyster :0)
      Tak endnu engang for din kommentar :0)

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Anonymous

    min knægt elsker at have neglelak på, men vælger altid den grønne eller blå, kommer tit og beder om at låne en kjole, så det kan suse, når han danser. Vil han en dag have en prinsessekjole, får han det. Jeg tror ikke man kan gøre sine børn homo eller transeksuelle, det fødes man som og er det tilfældet, giver man dem jo blot et signal om at det er helt ok, men man er også nød til at forklare dem konsekvensen af at være klædt ud som prinsesse til fastelavn.så lad dog vores drenge lege klæd ud og bruge neglelak, de skal nok blive til rigtige mænd uanset hvilken seksualitet de ender med.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Tusind tak for din kommenter. Jeg er meget enig og synes egentlig bare det er ret sjovt at børns lege skulle kunne sige noget om deres seksualitet…..
      Hvem siger de ikke bare leger for at lege? Hvorfor skal det hele dreje sig om at de eksperimentere og udforsker deres seksualitet…
      Så jeg er helt enig med dig ;0)

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Anonymous

    Jeg synes det er dejligt at din søn får lov til at lege med kjoler som han har lyst til 🙂 Hvorfor skulle han ikke have lov til det?

    Min den ældste er 7½ år, og da han var 3 år, ønskede han sig et køkken i julegave.. Da vi fortalte det til familien, var det SÅ tydeligt at se, at det synes de var underligt, og vrikkede på næsen af det :-/ Men selvfølgelig fik han da sit køkken, når det var det han ønskede sig 😉 I dag er køkkenet lagt på hylden, og det er mest fodbold og computer der har hans interesse 😉

    Min yngste søn er 4½ år gammel, og var omkring 2 år, da han ønskede sig dukker til sin fødselsdag, så han fik dukker, stol, barnevogn og hele molevitten, hvilket også vakte utilfredshed blandt familien.. Han elsker også at få make up på. Når jeg tager make up på, kommer han altid og spørger om han må få “det der på øjenene” (øjenskygge), og “helst den i lilla mor” – så det får han selvfølgelig, (også selv om vi skal til familie tamtam eller hvis han skal i børnehave – ja selv til en konfirmation har han fået det på ;)) Hvis han synes at han ser smart/fin ud med det på, så er det da det han skal have på 🙂

    Jeg forstår simpelthen ikke hvad problemet er? HVORFOR er der så mange der har noget imod drenge der leger med pige ting, får lidt sminke/neglelak på ind i mellem, eller godt kan lide at klæde sig ud i kjoler?? Hvis det er fordi de er bange for at barnet bliver homoseksuel, så er de da godt nok ikke særlig intelligente, hvis de tror at det er dét der afgør ens seksualitet :-/

    Jeg, (ligesom dig), elsker mine børn nøjagtig som de er, og selv om flere i familien har joket med at min yngste bliver homoseksuel, (og faderen er ved at DØ ved tanken), så skal han altså have lov til at have alt det make up på, (ej ok, med måde selvfølgelig), som han har lyst til, og han skal også have lov til at have alle de drenge kærester han har lyst til, (forleden kom han og fortalte at ham og hans bedste ven i børnehaven havde kysset, og at de er kærester nu). Han er min søn, og jeg elsker ham for den han er, uanset hvem og hvad han ender med at blive som voksen 🙂

    Hov, det var vist en lang smørre… Skrev bare hvad der lige faldt mig ind, mens jeg skrev det 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Syntes hele debatten er helt forkert drejet, for jeg tror altså at de fleste drenge ville teste det af hvis de fik lov.. Hvilken dreng har ikke prøvet en omgang neglelak fra søster eller mor, det handler meget mere om forældrene end børnene, det er forældrenes tolerance og accept af forskelligheder der bliver sat på prøve, børnene tænker jo ikke det er forkert…
    Hvilken pige har ikke leget med en bil eller som min datter der går til en såkaldt “drenge sport” fodbold det er hun jo ikke mindre pige af.. kunne blive ved med eksempler men uanset hvad det er og bliver vi forældres accept og tolerance der testes…. vi har jo i et helt liv fået indoktrineret forskellene på kønnene og det fører vi videre på vores egne børn …
    Hilsen Kaja (vis 2 årige søn har rendt rundt med lang pige paryk, make up og neglelak hele dagen) og som bestemt ikke er den eneste af hendes sønner der har prøvet at komme i vuggestue med røde negle <2

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Tusind tak for din kommentar Kaja – jeg er MEGET enig.
      Man er hverken mindre dreng af at ville lege med perler og tegne. og ej heller mindre pige af at gå til fodbold :0)
      Er SÅ enig i dine betragtninger, så tak for det.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Anonymous

    Jeg synes bestemt også det er helt ok hvis min søn klædte sig ud i kjoler og interesserede sig for “pigeting”. For mig at se er der dog en stor forskel på at klæde sig ud i leg og decideret at gå med kjoler som påklædning. Det kan selvfølgelig være at man har en dreng der føler sig som pige, men jeg vil tro det for de fleste drenges vedkommende drejer sig om nysgerrighed, leg og god fantasi. Og så vil jeg som forælder vælge at støtte ham i det, men også hjælpe ham med at finde grænsen for legen. Jeg synes det lyder som om I har tacklet det super fint! Og hvem ved – måske gemmer der sig en kommende designer bag kjoleinteressen? 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Tusind tak for din kommentar.
      Jeg er MEGET enig i det med også at sætte grænser for legen. Jeg ville f.eks. ALDRIG købe kjoler hjem til ham som det var meningen han skulle have på til daglig. Her mener jeg som voksne at det er vores ansvar at lærer dem grænserne – også for deres egen skyld.
      Og som sagt har mine drenge aldrig selv valgt hvilket tøj de skulle have på om morgenen. Ligesom de heller ikke selv får lov at bestemme at de skal have sandaler på om vinteren fordi det nu er det de har lyst til :0)
      Og ja – vi har faktisk også snakket om det med at han måske har en lille designer eller anden kreativ possition gemt i sig ;0)
      Han er nemlig super glad for alt kreativt :0)

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Anonymous

    Min bedste veninde har en søn på 6 år der er næsten mere feminin end min egen virkelig tøsede datter. Han har prinsessekjoler, klæder sig ud og elsker make up – Hun acceptere det fuldt ud for det er jo sådan han er – Hvem siger man har lov til at lave om på sine børn blot fordi de er små mennesker? Man skal passe på med at putte børn i kasser. Heller ikke alle piger er til lyserødt og perler, men det accepteres heller ikke altid så nemt. Man skal lade børn finde deres egen personlighed, det kan sørme være svært nok i denne medieverden vi lever i nu til dags.

    Jeg synes det er en dejlig befriende, åbensindet og ikke mindst meget kærlig og respektfuld beskrivelse af din søn du har skrevet her. Det kunne mange med fordomme lærer af.
    Respekt herfra.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Jeg kan kun være enig med dig. Hvem har bestemt at prinssesser er for piger og pirater for drenge? De har vel selv lov til at bestemme.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Hej Ditte,
      Ja, det mener jeg ihvertfald de har ret til i deres leg. Selvfølgelig er det også vigtigt at vi som voksne sætter grænser og ikke lader dem bestemme alt for meget :0)
      Tak for din kommentar
      Mvh. Pernille

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Jeg syntes det er rigtig fedt at i lader jeres dreng prøve det af og se hvor det tager ham hen. Tror også jeg vil gøre det samme som jer hvis jeg havde en dreng. Man kommer jo ingen vegne ved at nægte ham det, udover en bedrøvet søn.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Anonymous

      TAK Gitte:) Det gør mig heller ikk noget..tværtimod syns jeg det er fet nok de er nysgerrige og tør gå sine egne veje. Han bliver også spurgt om han vil have neglelak på hvis jeg tager på osv men der sætter Hr. G dog grænsen:o) Men syns ihvertfald det er vigtigt de må eksperimentere og får lov at udfolde sig.

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Tak for din kommentar Gitte :0)

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Anonymous

    Her må man GERNE gå i kjole hvis man vil det! Min ældste på 4 vil så absolut ikke, men trasker gerne rundt i mors sko og da vi var i Djurs sommerland kunne han IKKE tage hjem hvis ikk han fik en skumkrone i lyserød! Så det fik han og gik troligt rundt med den. I næste bod ser han så n piratklo som han heller ikke kunne leve uden så vi gik rundt med en dreng med lyserød krone på hovedet og klo på hånden så han var et kønt syn;o) Han har ligeledes længe ønsket sig et dukkehus så det fik han og det bliver brugt flittigt…der bor Playmobilmænd i og så holder der en masse biler parkeret. Så det er sådan set ok syns jeg:)

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Dagens Julius - CostBart og JEFF