Dagens - Småfolk og Danefæ

Vind Ej Sikke Lej

VINDERNE ER FUNDET
Se hvem der vandt her: Vinderne af Ej Sikke Lej blev….

Ej sikke lej blev stiftet i 2004, med den iøjefaldende ugle som logo. Ej sikke lej udmærkede sig hurtigt på den nye danske børnescene med sjove farverige prints samt legende og kreativt tøj til børn, som tog udgangspunkt i funktionalitet, holdbarhed og komfort.

I dag har ej sikke lej vokset sig til at være et stærkt brand, med en mission om at skabe glæde i hverdagen for et væld af børn gennem unikke og sjove kollektioner. Teamet bag ej sikke lej tror på, at gennem legen og kreativiteten styrkes barnet i sin forståelse af verden omkring sig. Derfor tages der altid udgangspunkt i komfort og funktionalitet for at sikre børnenes bevægelsesfrihed.

Udseendet er levende, simpelt og fyldt med humor og glade farver. Designet tager udgangspunkt i arven fra 70’erne. Ej sikke lej er Modernistic Hippies. Modernistic fordi ej sikke lej er fremadrettede og undersøgende i forhold til funktion og bekvemmelighed og Hippies på grund af den legende og kreative tilgang til design.

Jeg har testet Ej sikke Lej på min egen Lucas på snart 5 år, og Trine med lille Milla på 8 mdr. har testet pigetøjet. Du har her muligheden for at læse om vores oplevelser med tøjet og vinde det samme tøj som Lucas og Milla har testet.
Ej sikke lej skjorte – 379,75 kr. //
Ej sikke Lej bodystocking – 189,75 kr. // Ej sikke Lej frotté heldragt – 289,75 kr. //
Ej sikke Lej bodystocking – 189,75 kr. // Ej sikke Lej lyselilla heldragt – 349,75 kr. //
Ej sikke Lej sommerhat – 169,75 kr. // Ej sikke Lej velourbukser – 229,75 kr. //

Lucas tester Ej sikke Lej

Min egen Lucas har denne gang testet Ej sikke Lej, som vi faktisk har haft lidt af før – dog ikke vanvittig meget. Faktisk synes jeg de mange fede prints er ved at være en anelse for barnlige til Lucas – hvis man kan sige det om noget til et barn på kun 5 år…..
Dog synes jeg de kortærmede t-shirt med prints er superfede at bryde med enten en stribet t-shirt som her eller bare en ensfarvet basis t-shirt indenunder. Og så har man jo faktisk 2 t-shirts i én – for når det bliver sommer har man mere brug for den som kortærmet uden noget under.
Vi har brugt den kortærmede t-shirt med blæksprutter rigtig meget sammen med den stribede t-shirt i økologisk bomuld. Måske ikke det typiske match, men vi synes det ser ret fedt ud og farverne matcher jo perfekt sammen.
Sættet er brugt rigtig meget, og det er stadig lige så farverigt og blødt som første gang det var på.
Undertøj fra Ej sikke Lej havde vi aldrig prøvet før og det stribede sæt i økologisk bomuld er simpelthen så fint. Lucas var helt vild med det, de første gange han havde det på – for det var simpelthen så dejlig blødt.
Jeg må dog indrømme at her efter det har været i brug en del gange, at jeg godt kan mærke at der mangler noget elasthan i det. Det bliver mere og mere løst og elastikken på boksershorts’ne varierer rigtig meget på de 3 sæt vi har haft (købte lidt flere selv). På det ene sæt er elastikken blevet så løs at Lucas faktisk mener det er Julius´ hver gang vi får fat i dem.
Størrelsen på undertøjet er også svær, da det er dobbelt størrelser. Den Lucas har testet er en str. 110/116 – hvor han ellers kun er en str. 110. Måske er det derfor vi oplever undertøjet som værende så stort. Ville klart foretrække at størrelserne var enkelt størrelser og ikke kørte i dobbelt størrelser.
Skjorten vi har testet har et fint ternet mønster og kinakrave med knapper halvt ned. Den er så fin, men jeg må indrømme at det ikke er den vi har brugt allermest, pga. den skal stryges. Det får jeg bare ikke rigtig gjort.
Den er tynd i kvaliteten, så jeg forstiller mig at vi kan få brugt den en del til sommer.
Ærmerne er ret smarte, da de både kan være lange eller knappes op til halvt på armen. Vi har brugt skjorten med en basis t-shirt indenunder, som på billederne i en grøn farve eller bare i en hvid. Måske ville den endda også være meget fed med den stribede t-shirt under.
Shorts’ne har vi af gode grunde ikke rigtig haft i brug endnu, men vi havde faktisk modellen til Lucas sidste år – og var så glade for dem. De kan virkelig anbefales.
Tit synes jeg shorts til drengene bliver for lange og de her er bare helt perfekte til en rigtig varm sommerdag. De er bløde og virkelig behagelige at have på.
Sidste år var vi i Thailand, og her havde Lucas shorts’ne på hver eneste gang han selv kunne bestemme ;0)
Milla tester Ej sikke Lej
Millas mor Trine fortæller om deres oplevelser med Ej sikke Lej:

Da jeg modtog Ej sikke lej tøjet til Milla syntes jeg det hele var rigtig fint. Tænkte dog ved første øjekast at heldragten i Pink var lidt for vild til mig, men da hun så fik den på var den bare så fin, hun var så sød i den og jeg er vild med den. Så det var godt at prøve noget nyt for jeg havde nok aldrig selv købt den, og nu er jeg super glad for den.
Jeg har efterhånden vasket det hele 2-3 gange og indtil videre har ingen af delene tabt farve.
Lilla body:
Den lilla body sidder meget stramt på Milla og er stram at få armene i, men hun er jo også en lille robust pige, men den er god i længden. Mønsteret er meget fint, den er lidt tynd i stoffet, men blød. Rigtig fin detalje ved halslukningen og lidt anderledes.
Velour bukser:
Velourbukserne fra Ej sikke Lej er rigtig bløde og gode i pasform. De bedste velourbukser Milla har haft ud af flere forskellige mærker. God elastik i maven. Passer perfekt sammen med den lilla Body.
Pink body:
Rigtig rigtig fin body med sødt mønster og i god pasform. Kraftig i stoffet, virker som rigtig god kvalitet der kan holde længe.
Pink heldragt:
Den stribede heldragt er meget fin og i gode farver. Kvaliteten er blød frotté og den har god bevægelsesfrihed. Synes dog godt jeg kan savne trykknapper mellem benene.
Lilla heldragt med sommerhat:
Den lilla sommeragtige heldragt med matchende sommerhat er virkelig sød. Heldigvis er den lidt stor til Milla nu for jeg er sikker på vi får mere glæde af den når det bliver lidt varmere i vejret. God pasform og dejlig luftig. Den giver sig en del i størrelsen.
Jeg havde ikke prøvet Ej sikke lej til Milla før, og har haft en rigtig positiv oplevelse med at afprøve mærket. Helt sikkert noget jeg vil købe mere af fremover – specielt velourbukserne, som er de bedste velourbukser vi nogensinde har haft.
Vind Ej sikke Lej tøjet
VINDERNE ER FUNDET
Se hvem der vandt her: Vinderne af Ej Sikke Lej blev….
Jeg udlodder i samarbejde med Ej sikke Lej alt tøjet som Lucas og Milla her har testet. Drengetøjet fås i str. 86-128 og pigetøjet i str. 56-92.
Alt du skal gøre for at deltage er:
1: “Like” evt. dele Børnetøjs-indkøberen på FB
2: “Like” evt. dele Ej sikke Lej på FB
3: Skrive en kommentar herunder hvor du skriver dit Facebook navn eller email og dit fulde navn, samt om du ønsker Ej sikke Lej tøjet til pige eller dreng.
Emailen/Facebooknavn er vigtig, da jeg skal bruge den til at få fat i dig hvis det er dig der bliver den heldige vinder. Ønsker du ikke at opgive din email adr. kan du bare opgive dit Facebook navn, så finder jeg dig derinde ;0)
Jeg finder mandag d. 23. april de heldige vindere og tjekker at vinderne er med i begge FB grupper.Præmien har en værdi på ca. 1.420 kr. (pigesættet) og 1.280 kr. (drengesættet). Præmien kan IKKE ombyttes til kontanter eller andre varer. Der kan dog være enkelte str. der er udsolgt og i tilfælde heraf erstatter vi varen med en anden tilsvarende vare.

Follow me on Bloglovin’Like me on FacebookFollow me on Instagram: boernetoejsindkoeberen

 

   

520 kommentarer

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Dagens - Småfolk og Danefæ